Allerede da vi var på ski i januar på barselsferie kunne jeg godt mærke, at det altså stod ret godt til henne på kondi-kontoen. Det lyder måske skørt, men jeg tror nærmest aldrig jeg har følt mig stærkere eller i bedre form. Og sådan har jeg det stadig. Jo, jo jeg har meget trætte dage, hvor jeg føler mig som en slatten karklud, men det meste af tiden, så føler jeg mig ret stærk og i virkelig god kontakt med mit hylster.

Altså forstå mig ret. Jeg har med allerstørste sikkerhed været i eksempelvis bedre løbeform tidligere. Men sådan all over, så føler jeg mig virkelig stærk og fit.

De første otte uger

Umiddelbart efter jeg havde født tog jeg det HELT stille og roligt. Lod kroppen komme sig i det tempo, der føltes ok. Hvilede en masse. Spiste gode ting og lækre ting og gode, lækre ting. Og drak vand og vand og vand. Alt for at kroppen kunne få det bedste og klare skærene ovenpå fødslen og understøtte amningen.

Jeg gik små, små ture efter et par dage og siden længere og længere gåture. Først som vraltende pingvintype og siden lidt hurtigere dag for dag. Indtil jeg nåede mit sædvanlige tempo.

Lige fra Kurt var helt lille har jeg båret ham i vikle, slynge eller bæresele dagligt og udover at det er et genialt redskab af mange henseender (se mere i mit Viklerier-indlæg), så er det også som en rar ‘bivirkning’ en alletiders måde stille og roligt at træne sin core. Og det endda med en belastning, der bliver gradvist større i takt med at barnet vokser. Smart.

Efter otte uger

Efter at have været til lægen, der sagde god for ‘bunden’ fik jeg tjekket mine mavemuskler hos en fysioterapeut i det studie, hvor jeg træner (på mor/barn-hold i Cramers Stuide for de interesserede). På det tidspunkt havde de samlet sig fint, der var ca. 1 cm mellemrum og bindevævet føltes stærkt og sundt. Altså et godt udgangspunkt for at gå stille og roligt i gang med træningen.

Jeg har styrketrænet to gange om ugen siden da. En kombination af øvelser med egen kropsvægt og øvelser med vægte. Og en smule cardio oveni. Lidt à la crossfit, men nok mere hen i det, man kalder funktionel træning. I det første lange stykke tid med stor forsigtighed ift. mavemusklerne, så ingen klassiske mavebøjninger/planke osv. I stedet sideplanke, skrå maveøvelser og fokus på de indre mavemuskler.

Da mavemusklerne var helt samlet begyndte jeg også med træning af de lige mavemuskler foruden øvelserne for de skrå. For det er godt med stærke arme, men giv den endelig også gas med ryg og mave. Det gør det så meget lettere at bære sit barn, hvis man har et stærkt korset.

Udover de to ugentlige træninger, har jeg lavet lidt stræk og en smule yoga herhjemme. Men helt ærligt er det ikke blevet til så forfærdeligt meget. På en eller anden måde er det svært, svært, svært herhjemme og meget lettere ude. Det er noget af det, jeg savner allermest og som jeg glæder mig til snart at kunne igen. Tage til yoga.

Til gengæld har jeg gået. Og gået og gået og gået. Med barn på maven i vikle eller bæresele eller med barnevogn. Måske gang ikke er helt så effektivt som løb, men det gør jo ikke så meget, når man alligevel skal trille i to timer, mens barnet sover.

Sidst men ikke mindst har jeg lavet masser af knibeøvelser, når jeg ellers huskede det.

På det seneste

I skrivende stund er Kurt 10 måneder (og nogle uger) og de seneste par måneder, er jeg også begyndt at løbe lidt igen i tillæg til de to ugentlige mor/barn-træninger og gåturene. Jeg løber efterhånden ca. 5 km ad gangen og i relativt stille og roligt tempo. Ca. 30 minutter. Jeg startede ud med små ture med blandet gang og løb og trappede så langsomt op, efter hvad der føltes rart.

Jeg løber max. en gang om ugen for tiden. Ikke fordi jeg ikke vil mere, men det er hvad det bliver til og det er så fint for nu. Har lidt overvejet en løbevogn, men omvendt synes jeg altså også, at den der halve times løbetur alene morgen eller aften kan noget.

Og så har der også været lidt af den type træning, der føles helt og aldeles som leg. SUP og surf. Det bedste. Må der bliver masser af det denne sommer.

Alt det inden

Vi er alle forskelligt skruet sammen. Og ligeså er graviditeter og fødsler. Ens udgangspunkt kan derfor være vidt forskelligt.

Dertil kommer hvilken form man var i inden fødsel/under graviditeten. Jeg havde en på mange måder meget nem graviditet  og kunne træne en hel del. Jeg styrketrænede, dyrkede yoga og gik lange ture frem til termin. Det betyder selvfølgelig også noget. Men det betyder ikke, at det er for sent, hvis ikke man gjorde det. Måske det bare betyder, at man skal gå mere varsomt til værks, når man starter op ♥

Vær god, blid og rar ved dig selv

Og hvis du er blevet mor for nylig og slet, slet ikke har overskuddet til at træne, så er det altså også mere end ok. Der har i alle tilfælde været ting, jeg på ingen måde kunne overskue. Så hvis det er træning for dig, så er det sådan det er ♥ Det kan også være din krop fortæller dig, at dét eller dét er for tidligt og så er det godt at lytte til den.

For mig er det alfa og omega at motionere (én dag hvor jeg ikke har bevæget mig og jeg er ved at blive skør), men jeg har fuld forståelse og stor respekt for at andre mennesker kan have andre behov, der kommer først. Men kan man overskue lidt gåture eller anden daglig bevægelse (kan også være blide stræk, alt rørelse tæller), så er det også en god start.

Morkroppen

Måske den er stærkere og sejere – det sidste beror nok mest på min egen opfattelse, men altså, kan ikke lade være. Den har jo præsteret en Kurt. Dét kan intet marathon eller stramt maveskind toppe. Men min krop er på ingen måde den samme som før. Den er en anden. En morkrop måske? Med løsere hud hist og her. På maven især. Og med bredere hofter og fylde på steder, den ikke havde før. Og ret meget mindre fylde på andre. Lår og numse blandt andet. Og jeg kan godt lide den. Bedre end før faktisk, tror jeg. Men det har intet med hvordan den ser ud at gøre. Synes den er så sej og dygtig og det er som om vi er mere ‘os’ nu. Kroppen og jeg. Hvis det giver mening. Ikke at vi nogensinde sådan rigtigt har været uvenner, men nu er vi for alvor ét. Vi har lavet og født og næret et barn, har vi ♥