
Billede herfra – og ja tak, til sådan en tur til Toscana i en nær fremtid forhåbentlig.
Hopla! Weekend. Det føles for alvor som weekend igen synes jeg. Rart. Har I gode weekendplaner eller er I måske allerede på ferie?
Her er det sidste weekend inden sidste arbejdsuge inden ferien. Så egentlig arbejder jeg lidt her lørdag i et forsøg på at nå det hele, og så bliver søndag til gengæld storstilet fridag med et smut i sommerhus op til bedsteforældrene og Penny-dyret. Og måske Kurts første strandtur. Jeg satser i alle tilfælde på et havdyp.
I aften skal jeg ud at spise med en veninde og drikke vin. Så alt i alt en rigtig dejlig weekend i sigte for mit vedkommende.
Jeg håber, I også får en god weekend fuld af strandture og/eller vin ♥
Her er om ikke andet lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med denne weekend:
Hedder dit barn også noget helt unikt? Det gør nu 97% (!) af danske babyer.
Skandinavisk stil og gule gardiner. Og en god reminder om, at man ikke behøver bo stort, for at bo smukt.
Skal bage de her calzoneboller (minus skinke) til at have med på skovtur eller på stranden i en kurt i selskab med ærter, jordbær, vandmelon og hyldeblomstsaft.
Ananas i egen juice. Er med i podcasten Ønskebarnet, hvor jeg fortæller om, hvordan jeg oplevede den første tid som mor (og om morkrop, efterfødselsgener, planlagt sex m.m.).
Girls are Awesome! Elsker den profil. Følg, følg, følg. Det her er bl.a. en god reminder.
Det her er lige dele spændende og skræmmende. Om en 2-årig piges Youtube-færd. Det får mig til at tænke en del over hvordan (og om/hvornår) Kurt skal bruge skærm.
Der har aldrig (aldrig!) været så mange mennesker på flugt som nu.
Kragetæer, poser og mørke rande. To plastikkirurger zoomer ind på øjenomgivelser.
Hvis det var manden, der var gravid. Husk at klikke til højre og se hele billedserien!
Hjemmekontor-makeover inklusiv en meget lille handyman.
Søstersolidaritet og selvtægt.
Når mor og far er glade. Om nutidens opdragelse.
Hvad gaflen har tilfælles med Birkenstock-sandalen og menstruationskoppen.
Prøv Zetland i to måneder for en halvtredser
Følgende er reklame. Og et godt tilbud til både dig og mig :)
Måske I har lagt mærke til, at jeg ofte linker til forskellige artikler hos Zetland her i Weekend-tid? Det har de i alle tilfælde hos Zetland, da de kunne mærke trafikken herfra, så I må have været en del, der har haft lyst til at kigge nærmere på de artikler, jeg linker til. Så herligt. Og jeg forstår det godt. Jeg er selv en mere end begejstret (og betalende) bruger gennem de sidste snart tre år og holder især af deres artikler om forældreskab, klima, køn og kultur. Og hapser også gerne lidt politik nu og da. Og trækker på smilebåndet over deres ‘nyhedsfrikvarter’. Ovenfor er det artiklen om børns Youtube-vaner, om flygtningemasserne og den om unikke navne, der er fra Zetland.
Jeg er vild med, hvordan jeg nemt og mundret får serveret et par (ofte anderledes) ‘tophistorier’ i min indbakke hver dag. Endnu mere for tiden med cray baby. Hvordan jeg kan lytte til artiklerne, når jeg ikke har øjne eller arme fri til at læse. Og hvordan jeg får en ugentlig opsamling og således føler mig opdateret.
Hvis I har lyst til at prøve Zetland i 2 måneder, så kan I som læsere af bloggen oprette et prøveabonnement her for 50 kr. Det er 1/3-del af normalprisen og vores aftale fungerer sådan, at hver gang en af jer signer up, så donerer Zetland 200kr. til bloggen, for nu at være helt transparent. Så på den måde kan du altså lave en éngangsdonation til mig på 200kr. for 50kr. og samtidig prøve et nyt medie. Alle vinder ♥
Hvis ikke du er interesseret og bare gerne vil læse de artikler jeg linker til (det kan man nemlig som Zetland-bruger, dele med andre kvit og frit), så er det også bare helt i orden.