Hvad skal man ønske sig – som forældre på barnets vegne – til dåb eller navngivning? Det syntes vi selv, var lidt svært. For på sin vis, er det jo dejligt med ting, barnet kan få glæde af med det samme. Noget de mangler nu og her og kan bruge. På den anden side, er der også noget over gaver med lidt længere (måske endda livslang) levetid. Dem man senere kan kigge på, bruge og mindes den første store fejring. Markører for livsbegivenheder.
Så hvordan forener man de to ting? Det gør man ikke nødvendigvis, selvom det i nogle tilfælde kan lade sig gøre, som med Kay Bojesen Denmark-træfigurerne m.m. nedenfor. Men man kan jo også godt ønske sig ‘både og’. Det blev i alle tilfælde løsningen for os.
Måske I også bikser med en ønskeseddel til de helt små? I så fald deler jeg vores her, tilføjet endnu flere gaveidéer. For vi havde nemlig også kreative gæster, der freestylede og kom med vanvittigt gode gaver, som vi end ikke havde tænkt på selv.
Jeg håber, I kan finde inspiration i vores liste og I er mere end velkomne til at dele, hvis I selv har fået eller givet noget genialt til dåb/navngivning/1-års fødselsdag ♥
Kurt er ikke døbt, så i stedet (for vi ville gerne fejre det lille liv og det flotte navn alligevel) holdt vi i søndags stor 1-års fødselsdag/navngivningsfest. Det var noget helt og aldeles særligt, at fejre sit barns første fødselsdag og nu forstår jeg for alvor, hvorfor min egen fødselsdag er noget helt speciel – for min mor.
Ønskeseddel til Kurts 1-års fødselsdag/navngivning
- Babies gyngehest fra Kay Bojesen
- Dreamer-kit fra Modu
- Gravhund i valnøddetræ fra Kay Bojesen
- Legetøjskamera og legetøjsmad fra Le Toy Van.
- Babies børnespisesæt i melamin i 3 dele fra Kay Bojesen
- Tøj i str. 86.
- Mini-abe i teak- og limbatræ fra Kay Bojesen
- Børnebestik fra Sebra
- Et frugttræ i potte til at plante ud i den nye have
- Babies Harlekin sprællemand fra Kay Bojesen
- En måneds faderskab (eller mere) af sponsorbarn hos Plan Børnefonden.
- Babies alfabetklodser fra Kay Bojesen.
- Regnskovscertifikat fra Verdens Skove
- Mini-Elefant i egetræ fra Kay Bojesen
- Ronja Røverdatter og Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren
- Babies sengesæt med aber fra Kay Bojesen
- Hamrebræt og gåvogn fra Brio.
- H. C. Andersens eventyr i jubilæumsudgaven. Evt. graveret.
- Personificeret billedbog fra Min Bedste Bog
Vi havde i øvrigt også noteret på ønskesedlen, at gaverne mægtigt gerne måtte være brugte eller tilsvarende. Især når det drejede sig om de mere ‘forgængelige’ ting som tøj og legetøj, der er aktuelt her og nu. Der er så meget fint og brugbart af begge dele ude i genbrugsbutikkerne, kan især anbefale Mødrehjælpens forretninger.
Det er ikke noget tilfælde, at der er en hel del Kay Bojesen-figurer og deslige på Kurts ønskeseddel. Kay Bojesen-dyrene i træ har nemlig en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg er selv vokset op med træfigurerne hos mine bedsteforældre (både på min mors og fars side), der også forærede mig dem som barn og således har i særdeleshed aben en ganske særlig plads i mit hjerte. Jeg har leget med den så længe, jeg kan huske og nu hænger den og passer på mine bøger i bogreolen. Og er klar til, at Kurt kan have fornøjelse af den. Den og dens venner, for foruden panda, kaniner, skiløbere og fugle, der boede her i forvejen, er her nu også flyttet en bil, en mini-elefant og ditto abe og en gravhund ind.
Jeg synes det er så herligt, hvordan de både pynter på børneværelset, kan sprede glæde OG kan følge Kurt resten af hans liv. Og samtidig (nå, ja nok mest for mig) er det en bro til mine bedsteforældre, hans oldeforældre, der ikke er her mere.
Pssst… det træ, der bliver brugt til at skabe træfigurer m.m. hos Kay Bojesen Denmark er selvfølgelig FSC-certificeret.
Mine børn er døbt, så derfor var det oplagt, at vores datter fik et dagmarkors. Vores søn fik også et smykke af sin onkel og tante nemlig et dog tag med hans dåbsdato indgraveret, samt teksten: “Hjertet i Danmark, raises en Cuba”, da begge børn er halvt danske halvt cubanske.
Ellers er jeg også kæmpefan af klassiske børnebøger a la Astrid Lindgren, Ole Lund Kirkegaard og nyklassikere fra Jacob Martin Strid.
Vi havde også Fjällräven mini på ønskelisten. Samt Kay Bojesen Sangfugl
Helt enig mht. Dagmarkors/smykker til piger. Så fin en gave. Og også god idé med dog tag <3
Åh det er også gode ønsker :) Kram E
Super gode ønsker <3
I min familie har min mor, så længe jeg kan huske, givet Halfdan Rasmussens Børnerim til venner og familie, når de fik børn, og den tradition har jeg taget til mig :) Jeg er også vild med Plakaten med Halfdans ABC :)
/Diana
Åh, det er vel nok også en god idé. Den husker jeg. Kram E
Hvor er det sødt det sengetøj, det har jeg aldrig set før. Rigtig mange gode ting
Det er vist også helt nyt, at de laver det. Så fint nemlig. Klem Emily
Så fine og inspirerende ønsker. Vi (Ellie 10 mdr☺️) ønsker os en regnbue fra Grimms. Det er så fint med det trælegetøj der kan bruges og gå i arv?
Ej, dem kender jeg ikke, må fluks kigge. Tak for tip. Kram til dig og Ellie <3
Hej Emily
Må jeg spørge, hvor jeres smukke sofabord er fra?
De bedste hilsener
Anne
Det kan du tro, det er fra Ikea. Fra deres Stockholm 2017-kollektion. Knus Emily
Meget fine ting! Jeg er meget kreativ og elsker håndarbejde. Så jeg har sat mig for at give hjemmelavede gaver til de børn jeg kender. De får heldigvis legetøj fra så mange andre – og forældrene har altid været glade for det strik, jeg har lavet :) I dåbsgaver har jeg bl.a. givet det fineste broderede vægophæng med et kirsebærmotiv fra Kit Couture, men jeg har også engang gået all in og hæklet en drømmefanger og givet den sammen med bogen ‘godnathistorier for rebelske piger’ – med et ønske om ‘må intet stoppe dig i at drømme stort’ :)
Åh det lyder helt fantastisk Turid. Både det hjemmelavede og den seje bog! Gid jeg var mere krea. Heldige børn, du kender <3 Klem E
God inspiration til vores datters kommende dåb og åh hvor ser Kurt ( og dig) glade ud!
Lige hurtigt og noget helt andet- hvor er jeres sofa fra?
Kh
Bliver nødt til lige at dobbeltkommentere – for kom pludselig i tanke om en virkelig god dåbsgave ?
Jeg har ved forskellige anledninger givet børnestel fra Liebe, og ved barnedåb fx givet en stor tallerken, en dyb tallerken og en kop med barnets navn. Der er mulighed for at mixe farver og også tilpasse navnet. Min datter hedder Elena, og på hendes sæt har vi brugt hhv. Elena, Elenita og Ele som er hendes kælenavne.
Synes det er så fin en gave
Helt vildt. Dejligt at du deler <3 Kram E
Giver konsekvent bøger i dåbs/navngivnings/fødselsdagsgaver til børnene i mit liv. De flotte udgaver af Peter Plys, Den Lille Prins (i pop-op udgaven), Astrid Lindgren, Nordisk Mytologi og Vashti Harrisons fantastiske bøger med stærke, dygtige, vigtige POC gennem historien.
Bøger er også genial gave og tak for at tippe om Vashti Harrison, må straks kigge nærmere på. Klem E
Vi har lige holdt dåb for Huxi, men kommer også til at holde en større 1-års for ham næste år. Vi var nemlig fortsat underlagt corona-restriktioner, så ikke alle, vi gerne ville invitere, kunne komme med. Både med hans storesøster i sin tid og med ham havde vi også “både og” på listen.
De har f.eks. fået Dagmar-kors, gavekort til tøjbutikker (f.eks. et til Børneloppen, genialt!), tøj, plakater med deres navne, tilskud til børneopsparingerne, figurer og dekorationer, halskæde, arvestykker, bøger og hjemmehæklede sager fra min mor. Samt de vildeste perlebilleder af begge børn, som min ekstramor havde lavet. Så fedt!
http://satinawandel.com