Andengangsgravid uge 26-31: Højnet energi, halsbrand og halloumi


Altså på den ene side føler jeg, jeg har været gravid i 100 år og på den anden side at denne graviditet er ræset forbi. Men ok, sådan har jeg det efterhånden med det meste der forbinder sig til tid.

Uanset hvad, er jeg i skrivende stund godt inde i 3. trimester og det er altså et meget rart sted at være. Der er masser af liv, puf og spark fra lillebror og jeg har det ret så nogenlunde (7-9-13) og har mere energi og overskud, end jeg har haft de seneste 7 måneder. Humøret er også bedre.

Det er først for alvor gået op for mig, hvor meget graviditetshormonerne denne gang har påvirket både min psyke og min energi. Troede måske bare jeg var blevet lidt af en sortseer, der ikke var så begejstret over noget som helst, men nu, hvor tågerne letter, så kan jeg pludselig godt lægge to og to sammen. Jeg vidste egentlig godt, at jeg ikke var sådan ægte trist, men omvendt så har alt bare føltes så off i størstedelen af graviditeten. Altså indeni hovedet. Med markant reduceret overskud og ja, livsgnist. Jeg tror først, jeg fortæller jer det nu, både fordi det først rigtigt går op for mig nu, hvor det er ovre, men også fordi det er lidt skamfuldt. Altså, det er jo meningen, man skal være glad…

Hej igen halsbrand

For tiden er jeg kun plaget af halsbrand/refluks og dét er vitterligt til at leve med, når man har haft fuldstændig sindssyg kvalme i nærmest et halvt år OG har været lidt ‘gravid-depri’ (i mangel af bedre ord). Jeg håber, det måske letter lidt, når først baby vender sig (lige nu ligger han og maser hovedet op i min mavesæk), men omvendt bliver han jo (forhåbentlig da!) heller ikke mindre fra nu af, så må nok være forberedt på bøvser, opstød og små måltider frem til fødslen. Det er værst om aftenen, hvor jeg virkelig skal tænke over, hvor meget aftensmad jeg spiser og hvad/hvor meget jeg drikker, hvis jeg vil have en chance for at ligge ned og sove, uden at mad og drikke (indtaget mange timer før) skyder op i halsen på mig …

Jeg tror især, det er noget, man oplever, hvis man ikke selv er så høj (og/eller hvis man bærer meget højt), men det er helt tydeligt her i alle tilfælde, at et par centimeter mere at fordele babybule og indhold på, ville gøre underværker. Kan se hvordan min livmoder går fra lige under brystet – og altså et stykke op under ribbenene i siderne og helt ned til lysken, når jeg kigger på maven i spejlet. Og er fyldt godt ud. Nu er der slet og ret ikke mere plads at invadere, andet end én vej: Udad. Navlen er også så småt begyndt at poppe, noget den ikke gjorde sidst.

Manglende træning og en lille bækkensnak

Det der med at få trænet, lykkes stadig ikke særligt godt. Sidst var jeg SÅ fit, men nu har jeg altså lidt kastet håndklædet i ringen og sluttet fred med, at det altså ikke bliver på samme måde denne gang. Jeg går dagligt en længere tur og prøver i det hele taget at røre mig så meget som muligt, men noget decideret træning bliver det altså ikke til. Så må vi håbe, at det hele går alligevel. Kunne ellers godt lide følelsen sidst af at være ‘i topform’ til fødslen (og efterfødslen ikke mindst), men det der pokkers sygdomsefterår satte altså lidt en stopper for nogen form for kontinuerlig træningsproces, så nu er jeg bare glad så længe, jeg er frisk og rask, kan gå en daglig tur og ikke mindst lege med Kurt på gulvet. Og det gør jeg en hel del, også når jeg hellere bare vil flyde i sofaen. Både fordi jeg gerne vil hænge med min dreng, men også for at påvirke lillebrors position i bækkenet og bækkenets afspænding. Begge dele har noget at skulle have sagt i forhold til fødslen. Babys position i bækkenet og livmoderens evne til at arbejde, er to af de faktorer der vejer rigtigt tungt ift. hvor glat en fødsel går. Og mens det ikke er de allernemmeste ting at ændre på (hvorfor det er så vigtigt imo at være forberedt på forskellige scenarier og ikke mindst have lært hvordan man håndterer smertesignalet og hvordan man IKKE bliver bange, det kan nemlig forstyrre vearbejdet), så var jeg hos en ældre, garvet jordemoder dengang jeg ventede Kurt og var noget så højgravid og lige var gået på barsel, som lærte mig følgende: Hun fortalte mig, uden meget omsvøb, at jeg ikke bare måtte gå hjem og sætte mig i sofaen, læne mig tilbage og sætte en kaffe latte på toppen af maven. Og så ellers blive der indtil jeg skulle føde. Som alt for mange gravide ellers havde tendens til (ifølge hende). I stedet skulle jeg holde mig i gang. Sidde i alle mulige og umulige stillinger. Allerhelst på gulvet og aldrig med krydsede ben. Og lave vuggende bevægelser og 8-tals bevægelser med hofterne, mens jeg sad på knæ, lænet ind over sofabordet eller stående og lænet ind over køkkenbordet. Altsammen for at gøre det bedst muligt for babys position i bækkenet. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke også skal hvile sig, når man har behov (og mulighed) for det. Men i så fald gerne liggende fremfor at sidde tilbagelænet med krydsede ben.

Hun fortalte mig også, “at dengang kvinder i Danmark gik på arbejde helt frem til termin”, så var der færre fødselskomplikationer relateret til babys position i bækkenet. Det er altså ikke noget, jeg er gået videre med og har undersøgt nærmere, så om der er forskning, der underbygger den tese, skal jeg ikke kunne sige. Og jeg mener i øvrigt helt klart, at det er ret så godt, at gravide kvinder får lov at gå fra før af mange andre årsager. Men lad nu det ligge.

For den med ikke (kun) at sætte sig i sofaen med stængerne oppe og på kryds i de sidste par uger af graviditeten, kan de fleste af os nok have godt af at abonnere på, hvis altså ikke der er en bækkenløsning eller andet, man skal tage hensyn til. Men altså, det her er nok allermest et tip og en reminder til førstegangsfødende, nu jeg tænker mig om. Sandsynligheden for at andengangsgravide ligger eller sidder og roder rundt på gulvet og leger med Duplo eller rydder op osv. osv. er nok rimeligt stor. Synes i alle tilfælde, at jeg chillede en hel del mere under min graviditet med Kurt (træning eller ej) end det har været tilfældet i denne omgang hvor der også er en lille fyr på 2,5 til at holde mig på tæerne  ;)

Halloumi, danskvand og marcipanbrød

Jeg har især lyst til marcipan (god timing ift julen, manner hvor har jeg haft det lækkert) i alle afskygninger, dog gerne i et praktisk marcipanbrød, man lige kan nappe med på farten som en lille ‘energibar’ ;) Derudover er jeg en hund efter halloumi og danskvand. Altså ikke nødvendigvis sammen. Jeg synes ikke jeg har deciderede cravings på dette tidspunkt, men ovenstående ting ,vil jeg særligt gerne have, men jeg kan spise og har lyst til det meste. Eneste problem er pladsen. Kaffelysten er dog forsvundet helt og aldeles igen. Det er som om kaffe trigger min halsbrand, så jeg drikker te og har det især lækkert med Earl Grey og matcha.

Den der fødsel

Jeg er stadig ikke kommet i gang med noget fødselsforberedelse og har ej heller fået indsnævret hvad jeg egentlig gerne vil og hos hvem. Jeg nød sådan at være så velforberedt sidst, så vil gerne gøre et eller andet også denne gang. Også selvom jeg umiddelbart kan være lidt i tvivl, om det er nødvendigt. Jeg kan ikke helt hitte ud af, hvad jeg har brug for… Det optimale ville nok være en slags 1:1 session af en gang eller to med en, der ved lidt om hjemmefødsler og måske endda kender til teknikkerne fra Smertefri Fødsel, som jeg brugte og var glad for sidst. Den mentale forberedelse er jeg til gengæld i fuld gang med. Tænker meget over, at jeg skal være åben for, at det kan være – og nok bliver – en helt anden oplevelse end med Kurt. Også selvom jeg virkelig godt gad en reprise af hans fødsel.

Men som tingene ser ud nu, så går vi altså for en hjemmefødsel og er visiteret hertil. Så skal vi bare lige ud at leje eller låne et fødekar (det er ikke et must, men var så glad for at føde i vand sidst, at jeg gerne vil have muligheden) og så småt kigge på andre praktiske forberedelser. Nå, ja og have gardiner i stuen. Det er faktisk næsten den vigtigste detalje ;)

 

(Visited 4.136 times, 15 visits today)

Skriv en kommentar

14 Kommentarer

  1. Jeg vil anbefale et ‘Spinning Babies’-forløb (de findes også til andengangsfødende) – især hvis du er interesseret i og gør en indsats i forhold til at skrue baby godt ned i bækkenet :-) Vi gik i Aarhus, men de findes vist også i Kbh-området.

    1. Det har jeg luret lidt på, men virkede også lidt uoverskueligt, så dejligt med en anbefaling. Kram E

  2. “dengang kvinder arbejdede indtil termin”. Ved godt, at du nok ikke tænkte over det, men mange millioner kvinder arbejder hver dag op til termin. Ikke alle har luksusforhold som i DK… faktisk har de fleste mødre verden over kun 1% af de forhold som danske mødre har. Jeg arbejdede op til termin, og jeg bor i “verdens rigeste land”, det samme gør alle mine kollegaer, uden undtagelse. Og alle starter op efter kun 12 ugers barsel. Ej, det er kun os de virkelig heldige, de fleste starter efter 6 uger. Eller 2 uger. Ja, selv her i 2022 er dette normalen. Og nej, der er ingen mulighed for sygemelding i mange stater. Der skal man holde 9 mdr, uden sygedage eller sygemelding, ellers fyres man og mister sin sygeforsikring.

    Husk at de der statements som det ovenstående virker en smule privilegieblindt og ignorant. Det er godt at huske på, at “alle kvinder” eller lign ofte blot handler om 2-3 millioner danske kvinder. Ikke alle kvinder. Helt fair hvis bloggen kun skal være relevant for danske mødre – men danske mødre findes mange steder i verden, ikke blot i Danmark.

    1. Hej Sofie, det beklager jeg. Det var underforstået, at det var i Danmark. Jeg har tilføjet ‘i Danmark’ nu, i den sætning du referer til, så det forhåbentlig ikke kan misforstås. Men jeg skriver en blog på dansk og er bosat i Danmark, hvorfor det netop er danske forhold, den pågældende jordemoder refererer til. Husk i øvrigt lægge mærke til, at det er hendes udtalelse. Ikke min. Jeg synes også jeg understreger, af denne noget bryske jordemoders udtalelser, skal tages med et gran salt. Og at meningen med dem, i denne specifikke sammenhæng, var at det var godt at arbejde frem til termin. I alle tilfælde for babys position i bækkenet.

      Af bloggens læsere er 98% bosat i Danmark. Så ja, det er helt klart dem, jeg primært skriver til. Hertil kommer en lille fraktion i Norge og derefter resten af Verden. Går dog ud fra at de er udenlandsdanskere, der godt kender til danske forhold. Jeg har på intet tidspunkt skrevet noget statement om “alle kvinder”. Dette handler om danske kvinders forhold og at der kan være en sammenhæng (ifølge benævnte jordemoder) mellem at vi går tidligere og tidligere fra og at baby står ‘dårligere’ i bækkenet.

      Og du kan tro at jeg også forstår dine (amerikanske går jeg ud fra?) forhold. Jeg er selvstændig og arbejder til 2 uger inden termin. Jeg har ‘kun’ 12 ugers barsel. Som jeg har sparet op til de sidste to år og selv betaler. Nogle af mine veninder er offentligt ansatte og går fra 8 uger før termin eller endda tidligere. Og har derefter lige knap et års mere eller mindre betalt barsel. Sådan er kvinders rettigheder og muligheder forskellige. Også i Danmark.
      Jeg synes det lyder så benhårdt for de af jer, der har så kort barsel og skal tilbage i en ufleksibel fuldtidsstilling (mit er trods alt meget fleksibelt og i de fleste tilfælde hjemmefra, et privilegium jeg er mig uhyre bevidst) og ville ønske alle kunne have forhold som i Danmark (eller endnu bedre Sverige eller Finland). Men det er også komplekst forstået på den måde at der blandt andet ligger en lang kvindepolitisk kamp bag. Min mor havde også kun 12 ugers barsel. I Danmark. Som sygeplejerske. Og så gammel er jeg trods alt heller ikke. Jeg håber, at den kvindekamp også vil blive og bliver kæmpet i Staterne og alle andre stedet, hvor der er et ønske om og brug for forandring. Og så er det nok også værd at have in mente at skattetrykket i de lande med lang barsel, er nogle af verdens højeste. Pengene skal jo komme et sted fra.
      Men ja, det handlede egentlig bare om babys position i bækkenet, fortalt gennem en historie om en skæg, meget ærlig og noget særlig jordemoder, jeg mødte i min første graviditet ✌🏼♥️
      Kh
      Emily

  3. Åh, det var så skønt, da lillebror vendte sig og jeg pludselig fik luft igen! Fik heller ikke trænet, selvom jeg havde intentionen. Men jeg havde så også den 2-årige hjemme helt frem til fødsel, så det blev gåture og legeplads, gulvøvelser (som i kæmpe sig op og ned fra legegulvet) og Lego-bygning i stedet :) Jeg terpede min vejrtrækning fra sidst og det var egentlig det. Og så endte jeg med at føde med lynfart – under to timer efter vi havde parkeret foran hospitalet i Hillerød, lå jeg med lillebror i favnen! Tal lige om, at der er skabt passage efter første fødsel :)

  4. Jeg kan ikke lade være med at tænke at Moderfødsel måske kunne være noget for dig? Men jeg tænker omvendt at du godt kender hende, så det har du måske undersøgt. Jeg eeeelskede også Smertefri Fødsel, det var simpelthen aldrig aldrig gået uden. Min gode veninde havde en første fødsel, der mindede en del om din, ni timer, smooth og med en følelse af at være mega sej bagefter. Og så en næsten identisk anden fødsel, bare syv timer. Så man kan da håbe! Uanset hvad så på at det bliver en god oplevelse igen uanset forløb. Det håber jeg i hvert fald for dig – din fødselsberetning var i øvrigt en af dem jeg læste flest gange, især efter jeg fik konstateret svangerskabsforgiftning og havde brug for at visualisere en rigtig god fødsel (hvilket det blev) :)

  5. Jeg elsker at følge dig og ikke mindst din graviditetsføljeton (både denne gang, og da du ventede Kurt)😃. Jeg er også selv gravid med barn nr 2☺️. Skriver fordi, jeg blev nysgerrig på det med halloumi, da jeg viiiiiiirkelig har lyst til det, men ikke har turdet spise det, da jeg ofte ikke kan se på emballagen, om det er lavet på pasteuriseret mælk. Spiser du et bestemt mærke, hvor du er sikker på, at det er pasteuriseret eller er det måske ok at spise halloumi uanset pasteuriseret eller ikke pasteuriseret🤔? Held og lykke med resten af graviditeten❤️

  6. Kære Emilie!

    Jeg fik faktisk alt hjælp til hjemmefødsel gennem smertefri fødsel! Så det er da værd at kontakte dem igen og spørge ind til det? Mener hun hed Thilde, hende vi snakkede med (og så lukkede corona for hjemmefødsler en uge inden termin, men alt gik alligevel!)

    Dejligt du deler øv-følelsen. Jeg elskede bestemt ikke at være gravid, ser heller ikke frem til oplevelsen igen. Og det er vigtigt, vi også får italesat hvordan det er. Når man venter et ønskebarn, men det ikke lige er så lyserødt som håbet (shit hvor blev jeg træt af at lade som om jeg elskeee det, folk så så mærkelige ud i hovedet, hvis jeg var ærlig!)

    Rigtig god færdigbagning af lillebror ❤️

  7. Hvis I ikke når gardinerne, så hæng lagner/dynebetræk på buksebøjler, som hænges på ‘trærammen’ (kan ikke lige finde det korrekte ord) i toppen af vinduet. Virkede fint til vores hjemmefødsel :-) og øv laboro-vejrtrækning så er du klar :-)

  8. Flydende Gaviscon inden sengetid hjalp mig på samme tidspunkt i begge mine graviditeter – og jeg har ikke længere min lukkemuskulatur mellem mave og spiserør.

  9. Gode delinger! Den der tristhed i graviditeten skal der virkelig tages nogle flere snakke om. Det, og barsels blues 🙏🏻 Det er sådan en rutsjetur, hver gang man lægger krop til en ny, lille verdensborger ❤️
    Anden gang var min eneste fødselsforberedelse at læse Smertfri Fødsel bogen, samt lige prøve øvelserne af (nåede aldrig rigtig i gang med fast program). Og så en halv time på gulvet/yogamåtten/bold hver aften. Bare lidt intuitive stræk, bevægelser, et par enkelte bækkenøvelser fra gode gamle Google, dybe vejrtrækninger, mærke kroppen. Sad meget i skrædderstilling, og sad sørme også sådan under næsten hele fødslen. På trods af den “ringe” grad af forberedelse, følte jeg mig meget groundet (og også ret sej). Det er fedt at føde anden gang!

  10. Inden min anden (hjemme)fødsel havde jeg/vi én enesession med Tina hos mamaprofylax. Det var virkelig godt for os – fik lige bekræftet at vejrtrækning og teknikker var på plads, samt genopfrisket rebozoen, men vigtigst gav hun en dybere forståelse for første (rigtig gode) fødsel, som kunne bruges aktivt ind i næste og som var helt tilpasset det fødeteam vi er. Var inden nok egentlig begyndt at lulle mig lidt ind i at man ikke kunne være så heldig at have to gode fødsler, men selvfølgelig må man også gerne gå efter endnu en super god oplevelse. Vi gik i hvert fald der fra høje og glade over at have endnu en fødsel på vej sammen.

  11. Jøsses en omgang du har stået model til.
    Og min akupunkturklinik ligger endda ikke såååå langt væk. Det er effektivt mod kvalme.
    Nå men fødselsmodnende akupunktur fra uge 37 er et forslag. 1/3 færre indgreb under fødslen, jeg har ikke oplevet en eneste igangsættelse, fødslen forkortes med 1-2 timer (i forhold til forventelig tid) Andre, små eller store, skavanker kan også behandles. Du er velkommen.

  12. Hej Emily. Befriende at høre om din følelse af “preggo-depri”. Jeg er selv knap halvvejs i min første graviditet, som jeg troede skulle være en sød og hyggelig ventetid. Men jeg har simpelthen været så ængstelig, trist og ja, manglet gejst i livet. Det føles som den helt forkerte måde at have det på, men sandt er nok, at hormonerne og forandringerne påvirker os mentalt lige så meget som kropsligt. Og det gad jeg godt, vi var bedre til at snakke om. SKØNT at du har det godt igen <3 Kram