Ting jeg har funderet eller glædet mig over, været irriteret over, grædt eller grint over eller bare i almindelighed har brug for at lufte i forbindelse med at være nogens mor for nylig…
… når man får skæld ud af fremmed dame i skoven for at have kalechen på barnevognen slået ned (den var nede, så sovende Kurt ikke fik sol lige i ansigtet, men der var fuld luftcirkulation). Hun fulgtes længe med mig/efter mig og forklarede at det var forkert at skærme børn på den måde, og at der ikke ville være den slags, når han kom i skole. At det var vigtigt at børn oplevede verden. Og kunne sove alle steder, under alle forhold. Jeg forstod ikke halvdelen af, hvad hun sagde, men blev så paf over at blive overfuset sådan. Jeg oplever meget sjældent ‘morpoliti’ i nogen former, men det her var next level.
… fjernsyn er stadig et hit (og jeg affinder mig mere og mere med det), dog er Kurt gået fra at have en ok bred smag til KUN at ville se Gigantosaurus (på Netflix for de interesserede). Af og til og hvis jeg er heldig kan jeg lokke ham til at se lidt Frode Får, som er morens favorit.
… fra at have været verdens største badedyr, vil mit barn nu ikke længere i bad. Havvand jo, pool ja tak, søvand og springvandsvand er også stadig et hit. Men et brusebad eller karbad på badeværelset? Ellers tak!
… når afkom putter ærter op i næsen og det er ved at blive en trend. Første gang kunne jeg massere den ud oppefra og ned. Anden gang måtte der en pincet til – og en far, der holdt barn, det var ikke sjovt for nogen, men trods alt sjovere end en tur på skadestuen. Tredje gang bliver det forhåbentlig ikke til. Inden jeg fik børn troede jeg (oppe fra min høje hest) kun, at den små, dagligdags ulykker slags skete for forældre, der ikke holdt øje med deres børn. Men det er efterhånden min erfaring, at de nærmest udelukkende sker lige for næsen af os og i løbet af et splitsekund.
… “Frygtløs på bondegård” kunne være titlen på en børnebog om Kurts første tur på bondegårdsbesøg. Tror, måske al morens ‘dyretilvænning’ er gået lidt for godt. Nu skal jeg til at lære ham, at man også skal være bare lidt forsigtig inden man stikker hele armen ind til en ko eller gris. Og at man altid skal spørge om lov, inden man klapper en hund.
… det sødeste skete da vi var til sommerfest i vuggestuen: Flere gange under middagen løb Kurt over til sin yndlingspædagog og kravlede op på hendes skød og krammede hende (og tiggede lidt af hendes mad, men det er en anden historie). Altså hvor gjorde det mig glad.
… ferie med en 2-årig var mest af alt virkeligt hyggeligt og bød endda på mange positive overraskelser (at flyve og rejse med Kurt i det hele taget gik som smurt), men afslapningsniveauet var også et noget andet, end det jeg engang forbandt med ferie. Heldigt for mig, at jeg havde Superfar med, der gladeligt tog 100 ture i vandrutchebanen i streg.
… amningen synger så småt på sidste vers her. Havde sat en deadline for at jeg gerne ville være stoppet helt inden jul, så der stadig er et par måneder til baby kommer. Men anede ikke helt hvordan jeg skulle gribe det an. Men det vidste Kurt åbenbart. Han er slet og ret begyndt at efterspørge det mindre og således er først eftermiddags- og siden aftenamningen skåret væk. Nu ammer vi kun om morgenen og tænker, at stoppe med det stille og roligt i løbet af de næste par uger.
… det er KUN mig, der kan putte Kurt om aftenen og sådan har det været de sidste mange måneder. Før i tiden skiftedes Nikolaj og jeg (man puttede to aftener og så var det den andens tur osv.) og det var toppen (for de voksne om ikke andet), men så blev det nemmere og nemmere for mig at putte og sværere og sværere for Nik (og med masser af skrig og skrål), og så blev det ligesom bare lettere og rarere for alle, at det som udgangspunkt kun var mig, der puttede. Og det ER (heldigivis) virkelig hyggeligt at putte ham, men af og til gad jeg godt have ‘fri’. Så please sig det er en fase?
… Kurt er på det seneste begyndt at tale som et vandfald. Vi forstår ikke noget af det, han siger, men han forklarer med både sætninger og fagter. Han taler også i søvne. Håber, sådan han snart begynder at tale ægte. Er sikker på, han har nogle grineren ting at fortælle.
Ps. Første omgang af At være nogens mor.
Pps. X måneder som mor.