Denne her uge har været en vinder indtil videre (på trods af en hård nat eller to), så med chance for at jinxe det, så satser jeg hele butikken, fortæller om det her og krydser alt hvad jeg har, for at det alligevel fortsætter sådan. Og det der med at jinxe ting er vist en naturlov i forhold til babyer. Siger man de sover godt, får man en uge med l*****nætter. Siger man de er glade, bliver de kede og så videre og så videre. Så man burde lade være. Men altså, det ville jo næsten også være for kedeligt.
Tirsdag var jeg til træning, holdt et møde à la tur med barnevogn og en juice rundt i de københavnske gader med min agent, derefter hjem i strålende solskin og med podcast i ørerne (er fortsat forelsket i The High Low) og om aftenen var jeg til et spændende foredrag om hvorfor hunde gør og hvad man kan gøre for at afhjælpe det (altså når der er tale om uhensigtsmæssig gøen). Rart og interessant at være ude et par timer og dyrke mit hundetræner-alter-ego. Føler mig ellers primært som mor for tiden og det er den bedste følelse i verden, men derfor var det nu alligevel dejligt at stikke næsen i noget helt andet for en stund. Nå, ja føler mig også en hel del som blogger her efter jeg mere eller mindre er ’tilbage’ her på domænet igen. Især efter den meget lærerige (for mig i alle tilfælde) debat og diskussion i søndags. Tak for den.
I går var jeg sammen med min mødregruppe, det er vi næsten hver onsdag og det er så hyggeligt. Endnu mere, efterhånden som vi lærer hinanden at kende. Føler vi kan slappe af i hinandens selskab og tale om snart sagt alting, og der er noget så dejligt, relaterbart over at have fuldstændigt jævnaldrende børn. Jeg vidste ikke helt på forhånd, om det var noget for mig, men jeg er positivt overrasket og nyder at have lært fem fantastiske, nybagte mødre i mit nabolag at kende på den konto. Og det der med, at det ikke er ens veninder og at de ikke kender en på forhånd, det kan altså noget.
Efter mødregruppen trillede jeg en lang tur med Pølsen i det pragtfulde oktobervejr. Ud til Nokken, en kolonihaveforening, der ligger i forlængelse af Islands Brygge og hvor der er de herligste selvbyggerhuse og total Klondike-stemning. Da jeg var yngre, drømte jeg om at bo på Dyssen på Christiania, men nu er Nokken drømmen. Tror dog kun man må bo der om sommeren, men i så fald som sommerresidens. På vejen hjem var Kurt og jeg i Netto og købe stort ind på slikkontooen, så der var til alle de små, søde spøgelser med videre, der kommer forbi i anledning af Halloween i dag. Det er ret stort i vores kvarter og jeg pivglæder mig til at alle ungerne kommer forbi og trick-or-treat’er i eftermiddag og aften. Der er skeletter og græskar foran vores dør og en kæmpe slikskål fyldt til bristepunktet. Ved ikke hvorfor, men synes Halloween er SÅ (u)hyggeligt og har taget den amerikanske højtid fuldstændig til mig. Hvis ikke jeg havde en lille baby, ville jeg også selv være klædt ud. Og sminket til tænderne. Det må blive næste år…
Men alt ovenstående til side. For det har ikke kun været nogle gode dage pga. de rare begivenheder. Det skyldes først og fremmest min glade, lille dreng. Som stort set ikke har ondt i maven længere og derfor sjældent er ked. Og som smiler, griner og virker til at nyde livet. Det meste af tiden i alle tilfælde. Det har ikke været en brat overgang, men det er som om det gradvist aftager. Og han folder sig ud og blomstrer, og jeg lærer ham bedre og bedre at kende dag for dag. Jeg føler virkelig, vi for alvor er ved at finde hinanden og det gør det hele så uendeligt livsbekræftende og lidt til.
Om lidt skal jeg til mor/barn-træning. En af de andre har lovet at bage boller, så vi mødes en time før til hjemmebag og hygge og så træning efterfølgende. Altså I kan nok se, at det er en god måde at træne på ;)
Jeg ønsker jer den bedste torsdag. Og Halloween selvfølgelig.
