Jeg har en bette feberramt mus hjemme i dag, så har primært siddet i sofaen med en lille, slatten fyr og set Søpapegøjernes Ø og spist vandmelon. Heller ikke den værste måde at bruge sin fredag på, omend det altså stikker i hjertet, når ens barn ikke er på toppen. Håber, han bliver hurtigt frisk. I så fald har vi et par udendørsplaner at se til i weekenden. Gåtur med veninder og legeplads med mødregruppen. Og ellers bliver det bare mere sofahygge, lure og måske jeg også skal lidt i bagekøkkenet. Jeg skal også i gang med at strikke denne her sweater. Har garn og opskrift liggende klar, fik i julegave af min søde svigermor.
Uanset hvad, så er her fem ting, jeg har i kikkerten eller på hjernen for tiden. Cravings, noget jeg overvejer at klikke hjem eller noget jeg gerne vil prøve eller har prøvet/læst/set og kan anbefale. Tænker det kunne være et hyggeligt format hver anden fredag (og så Weekend-tid de reseterende fredage), såfremt det også er noget, I er til selvfølgelig
Med ønsket om en rigtig god weekend ♥
- Margaritas – Jeg har de vildeste tex mex cravings for tiden og det er således også på fredagsmenuen i aften. Og dertil hører margaritas ikke? Jeg kan rigtig godt lide tequila også i drinks (men for guds skyld ikke ‘den med hatten’!). Opskrift på klassisk Margarita her og en med blodappelsin her.
- Denne her kjole fra Daily Sleeper. Synes modellen er så smuk og kan godt lide, at man kan style ærmerne/udskæringen på så mange forskellige måder. Og synes den ser så fin og romantisk ud og samtidig behagelig. Tænker at gå med den som ‘hjemmetøj’ (for at give joggingtøjet en lille pause) indendøre nu og så bruge den som sommerkjole så snart vejret tillader det. Ville vælge den i navy, men den kommer også i fine pasteller og print for de mere modige.
- Schleich-dyr – dem har Kurt og jeg så meget glæde af. Vi leger med dem, taler om dem og lærer dyrelyde m.m. Og så synes jeg de er så søde og dekorative. Tænker snart at udvide vores zoologiske have lidt og tænker at tage på jagt i Mødrehjælpens Genbrugsbutikker, nu hvor de er åbnet op igen.
- Hårpleje fra Pudderdåserne (reklamelink). Har modtaget dem til test og er SÅ imponeret. Både over hvad der er i (og ikke er i!) og over hvordan de performer i brug. Skulle jeg selv lave en shampoo og balsam, ville de ligne deres nærmest 1:1 på indholdssiden. Godt gået!
- Underjordiske timer af Delphine de Vigan. Har endnu ikke fået læst den nyeste roman af en af mine yndlingsforfattere, men vil tage hul på den i weekenden. Det bliver nok som lydbog, da det er mest realistisk. Men det gør heller ikke noget, den er nemlig indtalt af Ellen Hillingsø og det er jo som bekendt balsam for sjælen.
Jeg ELSKER margaritas. Sådan helt besættelsesagtigt.. Og jeg bilder mig egentlig også ind, at jeg laver et pænt blæret hjemmelavet margarita-mix. Det sjove er, at jeg indtil for nogle år siden ikke kunne udstå tequila overhovedet – ikke bare en snert af det. Men så skete der åbenbart noget i mine 30’ere, og nu er margarita min ultimative yndlingsdrink altid. Desværre er den også, mistænker jeg, hovedskyldneren for at jeg ikke længere kan passe mine skibukser. Damn you, corona cocktails… ?
Ej men det BEDSTE! Og fortæl mig MEGET gerne hvordan du laver den margarita-mix??? <3
Haha... kender det. Kram E
Det er det nemmeste i verden – og såååå meget bedre end de købte – jeg brugte den jeg har linket til herunder. Det tog lidt tid at presse alle citrusfrugterne, men hvis man har en juicer, er det jo ingen sag. Og da det var kølet af og skulle blandes, gjorde jeg det lidt ad gangen og smagte til, fordi jeg ikke bryder mig om hvis det er alt for sødt – så jeg brugte ikke al simple syrup’en.
(bær over med, at det er en amerikansk opskriftside, så de første 3/4 går med at fortælle en livshistorie…):
https://inspiredbycharm.com/homemade-margarita-mix/
Tusind tak for svar og link til opskrift. Må jeg prøve snarest <3 Kram E
God fornøjelse med Underjordiske timer, jeg var vild med den, og Ellens indlæsning.
Er halvvejs nu og både den og Ellen er bomben <3
Årh, jeg elsker også Ellen Hillingsø som oplæser – hun har den skønneste stemme. Har du mon hørt noget indtalt af Birgitte Hjort Sørensen? Hun er også virkelig god og minder lidt om Ellen Hillingsø.
Og noget helt andet – den der mørkeblå kjole er simpelthen så smuk. Den vil jeg gå og drømme lidt om :-D
Nej, men det vil jeg prøve, det var da en dejlig anbefaling. Tak for den <3
Ja, overvejer også at klikke den hjem. Føler den er sådan en, man nemt kan bo i sommer efter sommer...
Klem E
Den kjole (dog i hvid) skal jeg giftes i om en måned ???
GENIAL brudekjole! Du bliver SÅ smuk <3 Ønsker dig et pragtfuldt bryllup. Kram E
Hvad blev der af den grønne linje på bloggen? Kh. Katrine
Hej Katrine, den er der stadig, tænker du på noget specielt? Altså specifikt i forhold til dette indlæg? Har ikke ændret tilgang de sidste mange år? Skriver primært om oplevelser og ting med lang levetid og allerhelst noget, med en decideret bæredygtig tanke bag.
Mht skønhed er det altid produkter uden unødig kemi (især hormonforstyrrende stoffer er jeg striks med), jeg anbefaler og mit fokus i forhold til tøj er at bruge (og vise) de samme ting igen og igen. Samt fokus på at opbygge en god basisgarderobe fremfor at vise flygtige trends. Jeg lever vegetarisk og viser vegetariske opskrifter og så rejser jeg oftest på klimasmarte måder. Har også delt tanker omkring vores nye hus og hvordan jeg tænker bæredygtighed ind i renovering m.m. Så måske det ikke er så udtalt, men det er bestemt noget der fylder meget hos mig, ligger diskret bagved det meste (også samarbejder).
Jeg vil helst ikke råbe så meget op om at dét eller dét er rigtigt (eller forkert), men prøver snarere at vise (uddrag) af min vej i det. Klem Emily
Men hvis du tænker ift. dette indlæg, så synes jeg bestemt at margaritas, en læseoplevelse, en kjole i 100% økologisk hør, gode hårprodukter uden dum kemi og en opfordring til at købe legetøj brugt i Mødrehjælpens butikker, stemmer godt overens med min opfattelse af en nogenlunde god og grøn måde at leve på. Ville netop gerne præsentere mit bud på en ‘shoppe-kollage’, der ikke (kun) handlede om at købe nyt ting, men også oplevelser, opskrifter, brugt m.m. <3
Jeg har også købt et par stykker af Pudderdåsernes nye hårpleje.
Har brugt deres Peeling Shampoo – gerne kombineret med Alt I En KUR – i noget tid efterhånden og fordi den har gjort mig så meget gavn, har jeg stor tiltro til de resterende produkter!
Således kunne jeg ikke modstå gode tilbud, så har nu Vaskebalsam, Plejende Hårcreme, Alt I En Stylingcreme og Alt I En Balsamkur stående, der bare venter på at blive taget i brug <3
http://satinawandel.com
Prøv Pudderdåsernes Peeling Shampoo. Bedste shampoo jeg har prøvet i årevis!
Bedste hilsen
Pernille S
Den er ikke for mig, men elsker denne her. Men der er sikkert andre, der kan bruge tippet om peeling-shampooen <3 Kram E