Kurt chiller. En sjælden gang i mellem…
Altså udover søvndeprivation og mom guilt og den der konstante bræmme af snot/mad/snask på mit tøj, så er jeg mere end positivt overrasket over det med at være nogens mor.
Jeg havde hele tiden forestillet, at det var et hit, men må blankt erkende, at det har taget måsen på mig. På den gode måde. Synes ikke bare det er et hit, men det mest vanvittigt optur, jeg nogensinde har prøvet. Både fordi jeg har det lidt, som om jeg har lavet min egen, lille bedste ven, men også fordi det at have et barn er den vildeste læring (og frustration til tider, sidder ikke bare her og er helt lalleglad) og lektie i at være nærværende OG at tænke over perspektiv. Især det sidste er den vildeste game changer for mig.
Eksempelvis biksede vi i en længere periode med nogle ret så lange og lidt bøvlede putninger, og jeg syntes det var blevet rigtigt træls og brokkede mig måske lidt over det. For jeg ville jo bare så gerne, at han sov hurtigt, så jeg kunne komme ind i sofaen og lige hygge lidt og slappe af, inden jeg selv skulle i seng.
Men så prøvede jeg, at vende det hele lidt på hovedet. Og tænkte i stedet: “Så ligger jeg og putter med mit barn i en times tid og nusser ham og hjælper ham med at falde til ro, mens jeg hører lydbog. Sikken en vild hverdagsluksus.”
Det er selvfølgelig noget man aktivt skal tænke og ikke mindst overbevise sig selv om. Jeg har prøvet det i flere forskellige situationer nu (altså det med at vende perspektivet) og ikke nok med, at jeg selv bliver meget gladere og mindre frustreret, så virker det altså også ofte på ‘problemet’. I alle tilfælde sover mit barn nu på 10-20 minutter mod at det tidligere tog 40-90 minutter. Som om han kan mærke, at jeg gerne vil være der og at alt er roligt. Eller også er det at overfortolke på det, men om ikke andet er vi begge roligere og gladere i den situation og lignende og dét er altså noget så rart uanset hvad.
Er det med perspektiv spændende? Jeg føler det er tæt knyttet til taknemmelighed (og måske endda ydmyghed) og er noget, der er relevant i mange sammenhænge, så hvis I synes det er interessant, så vil jeg gerne udforske og beskrive det noget mere herinde.
Det var i øvrigt et langt sidespor, nu hvor det ‘bare’ skulle være en god gammeldags omgang Små ting. Jeg er ikke helt sikker på, hvor alt det kom fra, men jeg har været alene med Kurt hele weekenden (og så bliver tingene ligesom sat på spidsen, når man er ene forælder på skansen) og udover at lege rigtigt meget med Duplo og biler, så har jeg også tænkt en del over moderskabet og hvordan man vokser med opgaven. Nå, ja og klappet mig selv lidt på skulderen, for netop at være vokset med den. Og have lært at fejlene. For tro mig, dem begår jeg masser af.
Jeg håber, at I også klapper jer selv på skulderen denne uge, jeg er sikker på, I fortjener det ♥
Ps. Har til gengæld næsten ikke taget nogen billeder den forgange uge, men her er en håndfuld af, dem jeg trods alt fik taget. Primært af Kurt. Og alt i alt af rare øjeblikke og ting, der gjorde mig glad.
Romkugler og kaffe må der til.
På eventyr med Pølsen.
Aftensol og farverpøver.
Choko-mint-rabarbermandler fra Summerbird (gave/reklame) og et par fine forårstilføjelser til garderoben// En søndagspølse i badesvøb//Min muslingevask er kommet hjem.
Min lille makker. Der bogstaveligt talt går sine egne veje nu.
Et godt set-up, når man er alene hjemme og barnet er puttet.
Kære Emily.
Synes det er så dejligt at læse om dine tanker om at være blevet mor :). Jeg er gravid og er ofte bekymret for, om det kun bliver svært og hårdt at blive mor, da det er meget det, der fylder i mediebilledet lige nu. Jeg elsker, at kvinder kan dele frustrationer med hinanden og ikke kun skal vise glansbilledet, men dit skriv giver mig en ro i forhold til min fremtidige rolle som mor. Tak for det. <3.
Kære Stine! Stort tillykke med graviditet <3 Det hjalp mig meget at læse Emilys indlæg 1 måned som mor osv., bare for at følge lidt med. Og så er det meget forskelligt, alt efter ens barn. Vi har trukket “nitten” i forbindelse med søvn, men man kommer igennem det (på forunderlig vis her et år senere!) Nogle gange kører man surt i en eller anden røv hård fase, så hjælper det med små ting i hverdagen, der gør godt (fx chokolade eller et lille glas vin!) Og nu føler jeg, vi lidt kan klare det meste! Også fordi det bare bliver sjovere, jo mere ens barn kan! Det aller aller bedste er, at man jo heldigvis ALTID får det BEDSTE barn i verden, uanset hvad de finder på! Ens liv er vendt op og ned. Nogle gange savner man livet før børn, indtil man kigger på sin mindste makker og smelter helt ind i hjertet <3
Tak for din dejlige kommentar, Line :). Og træls med søvnen – men man kan nok klare mere, end man tror :)
Lidt overfladisk spørgsmål til et virkelig fint indlæg ? men hvor er Kurts megaseje fleecetrøje fra? ?
Uh, det vil jeg også virkelig gerne vide ?
Meget gerne mere omkring perspektiv og lignende! Så fint indlæg :)
Jeg vil meget gerne høre mere om det med perspektiv. I bund og grund handler det om at undgå offerrollen og i stedet tage udgangspunkt i nuet og ikke fremtiden. En svær og tilbagevendende udfordring.
Smuk håndvask du har fået hjem. Glæder mig til at se den på sin plads i jeres nye hus.
Det er altid dejligt, når du deler tanker og perspektiver, så endelig fortsæt med det og mere er velkomment hos mig :-)
Det kunne også være spændende at høre, hvad det er for nogle ‘fejl’, du har reflekteret over at have begået og hvad du har lært? – sådan som du nævner i indlægget :-) Jeg har ikke selv børn, og ikke udsigt til det, men jeg føler alligevel, at det er spændende at læse om, når tankerne stikker lidt dybere.
Her tager putningen af vores lille fyr på snart halvandet + 60 min. Til stor frustration for forældrene! Jeg synes det lyder som en drøm at kunne høre lydbog imens – det ville ikke rigtig være en mulighed her vil jeg sige. :D
Sådan nogle putninger har vi også haft. Føler virkelig med dig. Det kan være så f***** hårdt! Havde en lang periode, hvor jeg mere følte at jeg wrestlede mit barn end at putte ham. Det var heldigvis bare en (lang) fase, men så hårdt og vanvittigt frustrerende, så du kan tro jeg forstår dig <3 Kram og mange ønsker om mere rolige putte-sessions snarest <3
Kære Emily!
Ej, hvor jeg bare knuselsker disse indlæg. Jeg vil vildt gerne læse mere om (dit) perspektiv. Personligt har jeg erfaret at min glæde er størst når jeg fokuserer på det jeg gerne vil have i mit liv (nu, på sigt osv.) fremfor det jeg ikke vil have. Det er vel lidt i samme dur som det halvfyldte/tomme glas.
Jeg finder det deruden også ret forunderligt, at jeg elsker dine skriv om moderskabet. Jeg er selv slet ikke nær et sted i livet hvor jeg ønsker børn, og ved endda slet ikke om jeg gør det på sigt. Alligevel formår du at videregive dine tanker så de på en måde kan bruges universelt og altså ikke kun i tilfælde hvor man selv er mor.
Og nu drager jeg så også lige en parallel til det nærmeste jeg selv kan relatere ift. den rolle – jeg har fået mig en lille hvalp og jeg genkender virkelig det du skriver ift. at skifte fokus. Fx synes jeg det var et mareridt at gå tur den første tid. Hun trak og var kropumulig. Også blev jeg irritabel, kort for hovedet og ville bare have overstået den gåtur. Efter jeg har skiftet fokus og nu kun går tur på hendes præmisser og med tålmodighed, overskud og megen ros, så går hun som en drøm. Faktisk kan hun nu gå UDEN snor og lystrer som en engel. Tænk engang. Jeg er pavestolt og noget så glad for mit lille væsen. Uden sammenligning naturligvis. Men tænker du kender til den dejlige hunde-kærlighed :)
Hej :-)
Er ved at bestille blusen, så fin:-) Men har du evt. prøvet nogle af deres jeans? hvis ja hvilke størrelse så? Bruger selv 26 i Levis. Håber du kan hjælpe, og dejlig weekend til jer
Kære Emily, så skønt at læse dine tanker. Hurra for at jeres putninger er blevet sp meget bedre!
Pyh, jeg synes vores putninger med min datter på seks måneder er kamp nok allerede. Hendes refluks er altid værst om aftenen, så hun bakser meget rundt i sengen, den lille stakkel, og skal tit tages op. Jeg vil være endnu mere bevidst om at det er kvalitetstid, uanset om vi kan ligge og holde i hånd eller hun skal op og trøstes. Dit link til ammenets indspark også satte gode tanker i gang. Mange tak for begge dele, del endelig flere refleksioner, det er altid godt med perspektiv. .
Hvad er det for lydbøger, I lytter? Det lyder så hyggeligt og noget jeg meget gerne vil når hun bliver større. Lige nu synger vi under stjernerne på himlen i kor til den yngre Seebach. Det er da genkendeligt om ikke andet. Rigtig god påske.
Har en søn, der lige er to uger yngre end Kurt og er også begyndt at komme til de erkendelser på det seneste, at det hjælper på både mor og barn at vende perspektivet. Jeg har i lang tid set det som en kamp at skulle handle ind og var frustreret over, hvor lang tid det tog med en lille fyr, der skal kigge på alt. Den seneste måned er jeg begynd bare at se det som en udflugt nærmere end en handletur. Det kan nemt tage to timer at gå fra vugger til netto og hjem igen, men så går der tid med det, og pludselig er det nærmest aftensmadstid, når man er hjemme – og det er med en hel anden energi og godt humør hos begge parter.