God Påske

Påskeferie i sigte.

Fem minutter i påskeferie for mit vedkommende og manner, hvor jeg glæder mig!

Har I ferie? Og skal I lave noget hyggeligt?

Det er lige før, påske måske er min yndlingshøjtid. Som en sød følger skrev til mig om påske på min instagram: “Alt det gode fra julen, minus alt det dårlige”.

Og jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Omend jeg nu også elsker jul.

Vi skal hygge herhjemme og så nogle dage i sommerhus næste uge. En lille påskefrokost med mine forældre, gåture på stranden, strikketøj, læsetid (har en hel lille bogstak, jeg drømmer om at læse; utopi) om lurguderne vil det, film og brætspil om aftenen, og ellers bare nyde at have Kurt hjemme. Lege udenfor, køre på løbecykel og gå ture med Penny. Sidstnævnte er det allerbedste Kurt ved. Og så skal vi spise påskeæg selvfølgelig.

Jeg er tilbage her på domænet efter ferien.

Rigtig god påske allesammen. Jeg håber, I får nogle dejlige fridage med lidt af alt det, I godt kan lide ♥

Ps. Beklager, jeg har været lidt stille den seneste uges tid. Flytterodet i mit hovede stjæler opmærksomhed, men I kan tro, at jeg har nydt jeres gode kommentarer også selv om jeg (endnu) ikke har fået svaret.

Mit ideelle påske-set-up ♥

Reklame: Bogen er modtaget som en del af et samarbejde med Gyldendal.

(Visited 2.610 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

3 Kommentarer

  1. En rigtig god påske ønskes du og din familie :-)
    Jeg kan godt forstå, at du har meget som fylder op pt.
    Vi har ikke ferie, men skal da alligevel hygge og lave en del i haven og så på dårlige dage et lille maleprojekt inde.