Farver

“Crème de la crème tilsat lidt himmel og hav”, skrev en sød følger på Instagram om vores farvepalette til huset. “Og et drys croissant”, kunne jeg tilføje. For den gulbrune farve, man også kan ane her, bliver gennemgående i huset.

Og sikke meget man kan gruble over farverne. Men vi er gået efter (og endt på) rolige, lette, lyse og neutrale farver med et par enkelte undtagelser. Og det føles altså også vildt nok efter en dekade i lejebolig med default-hvid über alles. I tre af rummene maler vi med kalkmaling for ekstra tekstur og dimension. Noget jeg har drømt om i mange år og ser sådan frem til endelig at kunne udleve.

Har i øvrigt vovet pelsen og bestilt noget vildt tapet til det lille gæstetoilet. Det er lidt udenfor min komfortzone, men tænker, at det kan være flot med noget dramatisk og mørkere i et så lille rum, og så holde alt andet mere let og luftigt.

Hvad har I på væggene derhjemme? Masser af farver? Hvidt med hvidt på? Tapet i alle rum? Eller et sted derimellem?

Der mangler den stenplade vi har valgt til badeværelset + førnævnte tapet på billedet øverst i indlægget her, men ellers er det ret repræsentativt for vores farve- og materialevalg. Omend skala og forhold slet ikke passer.

Manner, hvor jeg GLÆDER mig til at se det hele spille sammen, når alt er på plads.

Så skal jeg bare bede om en af hver af alt inde fra Fil de Fer (hvor billedet nedenfor er fra) og så er jeg såmænd glad og tilfreds og klar til at udleve min husdrøm à la romantisk, fransk landidyl ;)

 

(Visited 3.387 times, 3 visits today)

Skriv en kommentar

13 Kommentarer

  1. Åh så fine farver! Vores gæste toilet skal også have et vildt tapet- det skal være som sådan en overraskende hule som er ulig resten af huset, det synes jeg er fedt!
    Hvilket tapet har i valgt?

  2. Smukke farver. Vil I male alle rummenes vægge eller kun enkelte?
    Dem vi købte vores hus af var modige med farver og det er jeg dem ret taknemmelig for. Jeg ved ikke om jeg selv havde turde kaste mig ud i det, men det er så smukt og passer til vores hus. I vores køkken har vi fx en Frederiksberggrøn væg. Den er så flot og giver virkelig rummet kant. På vores badeværelser har vi en bordeaux væg og i entreen en mørk croissant vil jeg nok kalde den. Jeg er vild med kalkmaling og også indfarvet spartel. Sidstnævnte vil jeg vildt gerne have i vores soveværelse, men der er døre/vinduer/garderobe på alle væggene, så det bliver vist et større projekt ?

  3. Så smuk en palette. Jeg bor i nybyg, flyttet ind til hvidt i hvidt. Men stille og roligt får væggene farve. Har malet jotun i farven “kalk” i soveværelset, og den får vi bare så mange kommentarer på, så det valg er jeg super glad for. Nu går jeg og tænker på stuen… har nok lidt flere “pop” med farve gul, pink, grønne vaser, lys, nips osv. Så helt en så cremet palette går nok ikke hos mig, selvom den er smuk.
    Men den der Sommersne til stuen… er måske ikke helt tosset! Eller Refleksjon. Og er spændt på at se dine resultater med kalkmaling! Det er jeg gået udenom indtil videre.

  4. Farven “tidløs” nede i højre hjørne har jeg også kigget på… hvor i huset tænker I at bruge dén?

  5. Hvor er det fint. Vi er faktisk lige flyttet til Islands Brygge efter mange år i hus nord på og elsker det. Vi har malet en lang væg i stue/køkken/alrum i farven Soft Mint fra Jotun som simpelthen er så smuk. Det er ren sommer stemning. Teenageren har fået en flot væg i farven retroblå ( også fra Jotun) som spiller fint sammen med Soft Mint og så er vi gået all inn på tapet i soveværelset med Christian Lacroix birds silver tapet , der forener alle farver i indretningen . Det er så flot og høster så mange positive kommentarer. Man bliver glad af at vågne til det. 😊 Så efter mange år med hvide/ neutrale vægge er det sjovt at give det lidt gas på farvefronten. Er meget inspireret af farver og hvilken stemning de skaber. Held og lykke i Hornbæk – der er skønt 😊

  6. Smukke farver I har valgt😍

    Jeg har et mix af farver og hvid i min lejlighed og elsker det…

  7. Vi har efterhånden forskellige farver i alle rum og jeg er så glad for det. Terracotta i soveværelset. Gråblå i gangen. Grøn på børneværelset. Lyserød i stuen osv. Nogle vil nok synes det er rodet, men jeg er vild med det.

    1. Synes det lyder dejligt. Og faktisk lidt som de farver, vi havde i mit barndomshjem, også fordelingen ift. værelser. Vi havde dog også limegrøn i køkkenet (det var i 90’erne), det kan jeg IKKE anbefale ;)

  8. Vi har lidt en blanding herhjemme. En råhvid i stuen + en tavlevæg, en sart gul i køkkenet, en brun med grå undertoner i soveværelse, standard hvid på badeværelset, en hvid tangerende til lyserød i entréen og en laksefarvet i børneværelset.

    http://satinawandel.com