Langt, mørkt og ekstremt tykt og kraftigt hår på hovedet. Desværre ligeså på benene. Ikke så sexet, I know og bestemt det ‘skønhedsissue’, jeg har kæmpet mest med og været mest ked af, siden jeg var teenager. Først barberede jeg, hvilket resulterede i mørke stubbe. Så brugte jeg hårfjerningscreme (findes det overhovedet i dag?), med lige så lidt succes. Så røg jeg på en epilator, med usandsynligt mange knækkede og indgroede hår som resultat. De seneste mange år har jeg sluttet nogenlunde fred med mine underben, ved at få dem vokset eller få hårene fjernet med sugaring en gang hver 4.-6. uge. Og så har jeg sendt lange misundelige blikke efter mine lyse veninders ikke-eksisterende hårvækst på benene og haft en lille smule lyst til at kværke dem, når de har sagt ting som “ja, jeg barberer kun ben en gang hver anden måned og det behøver jeg næsten ikke engang”.
Min oplevelse med IPL
Jeg har flere gange overvejet ‘permanent’ hårfjerning med laser, men for det første synes jeg det er for dyrt, for det andet er jeg en smule bange for det. For nogle måneder siden fik jeg mulighed for at teste Braun og Venus’ bud på ‘permanent’ IPL-hårfjerning og har zappet løs hver 14. dag siden og er meget, meget glad (ja, nærmest lykkelig!) over resultatet.
Over de sidste 2 måneder og altså 4 gange i alt, har jeg tålmodigt og stykke for stykke behandlet mine underben med Gillette Venus Naked Skin og heldigvis er alle anstrengelserne blevet belønnet med en markant reduceret hårvækst. Jeg vil skyde på at der er 60-70 procent færre hår. Det anbefales at man behandler hver 14. dag i 3 måneder og derefter holder ved lige med en månedlig behandling. Jeg tør derfor – næsten – godt tro på helt ‘nøgne’ ben efter denne måned.
MEN… det tager mig ca. en time (eller et afsnit af Boardwalk Empire + 5-10 min.) at zappe ét underben (inkl. knæ). Det er altså lige knap to timer for begge ben, så det er et lidt tidskrævende projekt at give sig i kast med benene. Dertil kommer at man skal benytte en speciel gel i et rigeligt lag og der går altså et par tuber til, når man behandler så ‘stort’ et område. Men gelen er også med til at sørge for at det er en aldeles smertefri proces, så den er det værd. Hele processen har alt i alt givet pote for mit vedkommende og jeg har opnået et resultat jeg ikke havde turdet drømme om.
Det skal helst foregår ret punktligt, så jeg har skrevet det i kalenderen hver 14. dag (og efter denne måned én gang hver måned) og så er der altså dømt zapning og tv-serier i to timer på den givne dag.
Mindre områder som bikini-linje, armhuler eller overlæbe er selvfølgelig langt mere overskuelige og mindre tidskrævende, hvis det er ens ‘problemområde’.
Læs mere: Pudderdåsernes erfaring med IPL’en, hvordan den virker, sikkerhed og trin-for-trin-vejledning i hvordan man bruger den lige her.
IPL siges at virke bedst på dem med lys hud og mørke hår, så jeg har bestemt haft den heldige kombi (lige i forhold til det) og det skal man tage højde for. Har du meget mørk hud (det gælder også meget solbrun hud), skal/kan man slet ikke bruge den og med lyse hår kan det have effekt, men der er ingen garanti. Til gengæld har Braun en “100 procent tilfreds eller pengene tilbage”-garanti, meget sympatisk for så dyrt et produkt.
Gillette Venus Naked Skin fra Braun koster ca. 3999 kr. og kan købes hos Elgiganten og lignende elektronikforretninger.
ENGLISH RECAP: I’ve tested the Gilette Venus Naked Skin for the past months with great success. An estimated 60-70 % decrease of hair on my legs after using it every 14th day for two months. It is rather time consuming though. It takes me almost two hours to treat each leg (from the knee to the ankle), but for me it has been worth it. I have fair skin and dark hairs which is the optimal combination for ‘permanent’ IPL hair removal.



