På en lyserød sky

Jeg har sovet som en prinsesse i min fine, fine, nye, lyserøde seng. Havde det helt som om, jeg var på hotel, da jeg hoppede i den for første gang i går aftes. Og hyggede med en god bog og duft- og stearinlys, mens efterårsblæsten ruskede i træerne udenfor. Er vågnet op helt veludhvilet og til den smukkeste solopgang, som Penny og jeg fejrede med en løbetur på stranden. Så kan det kun blive en god dag. Det håber jeg også, at jeres bliver :)

Sengen er selvfølgelig den prik over i’et i mit soveværelsesindretningsprojekt, som jeg har fortalt, at jeg har gået og ventet på. Der skal nok komme før- og efterbilleder og mange flere detaljer, skal dog lige have flyttet en lampe, hængt en hylde og et billede op og måske have lidt andre puder, men indtil da er her et lille sneak peek.

ENGLISH RECAP: A glimpse of my new pink bed and some details of my refurnished bedroom. Before and after pictures and more of all of the room + details to come.

(Visited 926 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

57 Kommentarer

  1. Hvor ER det bare en fin seng! Hvor er den fra? Vis endelig mange flere billeder af indretningen af dit soveværelse – jeg står selv og drømmer om en ny seng og soveværelse!

  2. Rigtig lækker indretning :) Kan godt lide at væggene er holdt neutralt, så er det nemmere at skifte humør alt efter hvad man har stående fremme :)

  3. Årh, hvem vil ikke gerne have en lyserød seng? Jeg må i tænkeboks mht. hvordan jeg får Mads overtalt til det ;)

    1. Er han farveblind? Så har du en chance dér ;) Farven hedder ‘Skin’, så måske du kan bilde ham ind at den er nude/kødfarvet? ;)

  4. Hvor ser det bare fint ud! Et rigtig prinsesse seng med rigtig fine detaljer rundt om. Og hvem er ikke stadig en prinsesse?? Ja jeg er i hvert fald ;-)
    /Camilla

  5. Jeg elsker virkelig, når du viser indretning. Du gør det så godt. Så fint og personligt – og maks girly! Jeg er synes, det er så hyggeligt og fint.
    Det er hyggeligt at se, hvordan du er gået all-in på kobber og lyserød (også to virkelig fine farver!). Hvad med det minte, som du også var glad for engang? Tager du lige en pause fra det?

    Selv drømmer jeg om at få en sengetæppe (det gule med de store prikker fra Hay, tror jeg…) op på hemsen, men min kæreste siger nej… Der er selvfølgelig også noget fint over en helt enkel, ren hvid hems, med hvide dyner og puder… Hmm…

    1. Jep, holder lige pause fra minten. Men drømmer stadig om et mintgrønt gulv! ;)

      Åh, det lyder nu også pænt med det gule sengetæppe. Mon ikke han kan overtales?

  6. SÅ fint!
    Jeg står selv og skal til at lave om på værelset, bl.a. ved at købe en ny seng.
    Hvor er din fra?
    Rigtig fint med hovedgærdet!

    1. Det er fra Ikea, men nogle år gammelt, så tror desværre ikke det er noget de har længere…

  7. Æv, da jeg så overskriften troede jeg lige at det var fordi du var forelsket! he he.. Ikke at ny-seng-nyheden ikke er spændende, men den er bare ikke helt så gossip-præget.. :D

  8. Hej Emily!

    Jeg elsker din blog! Og jeg er helt vild med din indretning i soveværelset – elsker din kombination af blå, lyserød og kobber!

    Jeg er særligt vild med dit sengetæppe fra HAY. Men hvilken farve har det/hvad hedder det? Det kan godt være lidt svært at afgøre udfra billederne.