jakke Ganni (på udsalg)// nederdel H&M// skjorte Topshop (gammel)// luffer Markberg// pumps Bianco// taske Céline
Jeg tror af og til, at jeg er født i den helt forkerte tid. Min ladylike påklædningsside synes det i alle tilfælde og ville gerne have levet i 50’erne (måske endda 1850’erne). Da jeg var lille, ønskede jeg hele tiden, at jeg levede i en anden tid, alt efter hvad der interesserede mig på det tidspunkt: Det Gamle Egypten, Solkongens Frankrig, 1960’erne. Som mange lidt for drømmende børn, der læser lidt for mange bøger, sikkert har for vane. Forleden genså jeg Woody Allens Midnight in Paris og den sætter så fint på spidsen, hvordan vi alle drømmer os tilbage til en eller anden fantastisk periode. Måske på bekostning af at se, hvor fantastisk den tid, vi lever i, egentlig er. Så det vil jeg prøve. Sætte pris på hvor dejligt det er lige nu og at jeg kan tage en lang taljeret nederdel på den ene dag, bukser den anden dag og et miniskørt den næste, uden at der er nogen der tænker videre over det. Se det er et påklædningsprivilegium.
Ps. Ja, det er kuldepletter i mit ansigt og ja, billederne er taget i søndags i stiv, iskold kuling. Tal lige om forkert påklædning til vejret ;)
ENGLISH RECAP: My ladylike side knows nothing better than an a-line, waisted midi skirt and a pretty pair of pumps.
