jakke Ganni// sweatshirt Inwear// jeans Rag & Bone// halskæde Bjørg// solbriller Ray Ban// cardigan Tricotage// taske Balenciaga// støvler Esprit
Selvom jeg ubetinget er mere begejstret for +25 grader (er slet og ret verdens største frossenpind), så er der unægteligt noget hyggeligt over masser af lag. Hvilket egentlig nok også er mere interessant påklædningsmæssigt. Det andet er bare så usandsynligt nemt og bekvemt. Men selvom foråret virkelig banker på og giver mig sommerfugle i maven, så synes jeg stadig her er væmmeligt køligt og således pakkede jeg mig ind i yndlingsjeans’ne og masser af lag i søndags på vej på fotokursus med Nikon i Timm Vladimirs køkken. Sådan et hyggeligt arrangement og en dejlig måde at runde en travl uge af på.
Denne uge bliver lidt mindre hektisk (forhåbentlig) og jeg ser frem til Anne og Majas bogrelease i eftermiddag (inklusiv kage og chokolade!), masser af lange ture med Penny i den spirende forårsfinhed, at komme up to date i Girls, få læst Emma færdig og se rare mennesker.
ENGLISH RECAP: From the Thai sun to the Danish ice winter (ok, it’s really more spring like, but I tend to freeze at anything below 20 degrees celsius) one has to put on as many layers as possible. And ones favorite ripped jeans and aviators of course.









