Foccacia med spinat og mozzarella

I weekenden bagte jeg (også) foccacia med masser af spinat og bøffelmozzarella, og de var lækre både varme og nybagte, men også kolde dagen efter, på bilturen på vejen hjem fra Sverige. De kan varieres i det uendelige med tomatpuré, andre grøntsager eller ostetyper osv. Vi ‘dressede’ dem i øvrigt op efterfølgende med røget laks eller parmaskinke, friske tomater eller avokado og friske krydderurter, så de blev et lidt mere helstøbt måltid, men de går også fint at spise som de er.

Opskriften er nedenfor og er i øvrigt adapteret fra et gammelt nummer af Bageliv.

ENGLISH RECAP: This weekend I made some deliciously soft and flavorful foccacia buns with spinach and buffalo mozzarella. Similar recipe here, just add steamed spinach and slices of buffalo mozzarella before baking it.

FOCCACIA MED SPINAT OG MOZZARELLA – 4. STK
2 1/2 dl vand
25 g gær
1 spsk olivenolie
2 tsk salt
200 g italiensk durumhvedemel
ca. 250 g italiensk hvedemel ’00’

FYLD
300 g frisk spinat
salt og peber
evt. frisk oregano
250 g hel mozzarella
1 tsk tørret oregano
1 spsk olivenolie

  • Hæld vand i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt olivenolie og salt, og rør durummel i.
  • Ælt hvedemel i dejen lidt ad gangen og ælt til dejen er glat og smidig.
  • Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i 1 time.
  • Slå dejen ned på et meldrysset bord. Del den i 4 stykker, og tril den til boller.
  • Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, og tryk dem let flade med håndfladen. Lad dem hæve, mens fyldet tilberedes.
  • Tænd ovnen på 225 grader.
  • Skyl spinaten og kom den i en gryde med det vand, som hænger ved. Damp spinaten, til den falder sammen. Krydr med salt og peber. Skær mozzarella i mindre stykker eller skiver.
  • Lav huller/fordybninger i dejen med fingrene. Top med spinat og ost, og krydr med oregano. Dryp olivenolie over, og bag i ca. 12 minutter, til foccaciabollerne er sprøde og gyldne.
  • Spis en lun, når den lige har kølet lidt af. Mmmmm…..

(Visited 6.401 times, 4 visits today)

Skriv en kommentar

33 Kommentarer

  1. Eeej, DET må jeg prøve at lave i dag! Fedt – der reddede du lige min aftensmad, haha! ;) Men mon ikke man kan gøre dejen lidt grovere? Min mave kan godt finde på at slå lidt knuder, hvis jeg spiser brød, der ikke er groft nok :s

    Det ser meget lækkert ud <3

  2. Nom nom, det ser bare rigtig lækkert ud!
    Jeg er gået i gang med det samme med at lave denne opskrift, da det simpelthen ser så godt ud! Det er også dejligt med motiverende morgenmad når man læser til eksamen :)

    1. Ja, det tænker jeg også at jeg vil bruge dem til – når jeg har bagt nogle flere. De første er pist væk…

  3. Jeg lavede de her flotte foccacia for første gang i går. De er lette at lave og sikkert rigtig lækre, hvis man laver dem rigtigt..

    For at hjælpe andre på vej, vil jeg lige lufte min erfaring: næste gang jeg skal lave dem, vil jeg dele dejen op i seks boller i stedet for fire. For brødet blev alt for dominerende i mine foccacia (selvom det er lækkert brød), da jeg kun delte dejen i fire. Det var en stor skam, for smagen er der. Uhm!

    Mvh
    Stine

  4. Hej Emily!

    De ser godt nok lækre ud. Jeg har været ude og lede efter tipo 00 men jeg kan ikke finde det nogen steder i Lyngby. Hvor køber du det henne?

    Kan ikke vente med at prøve denne opskrift.

    1. Av, der må jeg være dig svar skyldig. Det har jeg ikke forsøgt. Men jvf. pizza og lignende, så ja. LAd evt. være med at bage dem helt færdig og frys dem. Så kan du bage dem færdig når de skal bruges :)

  5. De her er SÅ lækre Emily!!
    Nu er det fjerde gang jeg bager dem, og de bliver lige gode hver gang.
    Har netop sat nogle i ovnen – denne gang med rucola og parmesan i stedet. Det må også blive lækkert. Tak for en altid velskrevet, inspirerende og drømme-univers-på-alligevel-menneskeligt-opnåeligt-niveau agtig blog. Jeg elsker den og glæder mig til ethvert indlæg!

    Nina