Mojitos med kirsebær

Det er fredag. Jeg har været ude at løbe morgentur i mosen med Pletten og haft god tid til morgenmad. Jeg har lige stået og overværet et hold solsortebørn få flyvelektioner fra mit køkkenvindue. Alting føles meget rart og meget rigtigt. Lige om lidt skal min kæreste op til allersidste eksamen og derefter er han læge. Så resten af weekenden går med fester, frokoster og anden festivitas og fejring.

Hvis I også har noget at fejre (at det er fredag og weekend er en plausibel undskyldning), så kan I gøre det med de her mojitos med kirsebær. De er lækre og friske og holder ikke så meget alkohol, som hvis man bruger rom (hvilket man selvfølgelig også kan tilsætte, hvis man savner det).

Opskrift nedenfor.

ENGLISH RECAP: Try swapping rum with Cherry Heering and add some fresh cherries for a mojito with a summer twist.

KIRSEBÆR MOJITO – pr. drink
4 cl Cherry Heering
2 cl friskpresset limejuice
2 tsk rørsukker
8 friske mynteblade
Danskvand
Isterninger, evt. knuste
Friske kirsebær skåret halvt igennem og udstenet

  • Kom sukker, is og mynteblade i et glas, og mas eller stød det sammen.
  • Tilsæt lime, kirsebærlikør, friske kirsebær og top op med danskvand.

Det er måske lidt en tøsedrink, så jeg anbefaler, at man nyder dem med et hold veninder. Så slipper man for hånlige kommentarer om hvorvidt frugt og ‘græs’ hører hjemme i drinks ;)

Rigtig god weekend allesammen :)

(Visited 5.012 times, 4 visits today)

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

  1. Wow tillykke! Det er da ihvertfald en begivenhed, der skal fejres med lækre sommerdrinks.

    Apropos drinks! Som andre spørger, hvor er dine flotte glas fra?
    Og endnu vigtigere: Din barvogn/ bar cart, hvor er den fra? Synes simpelthen det minder mig sådan om Mad Men og 50’er – 60’erne, sådan en må jeg da eje!

  2. Først og fremmest: kæmpe stort tillykke med din kæreste! Hvor er det sejt! Og dernæst: hold op hvor ser de drinks lækre ud. God weekend!

  3. Emilys glas er fra Shop Dora på Værnedamsvej, og de står ikke på en “bar-vogn” – de står på hendes sofabord, så vidt jeg kan se :)

  4. Aj hvor sejt af ham, tillykke med det :-) apropos kæreste… sniger han sig snart med på et billede eller to? ;-) vi er nysgerrige!

  5. Tillykke med din kæreste! Hvor sejt er det ikke lige at have en (lækker) lægekæreste…. ;-)
    Åh min sidste drøm er at blive læge, så er lidt nysgerrig! Hvad skal han så nu, og har han gjort sig nogen tanker om, hvad han ønsker at specialisere sig i?