I dag har jeg været ude at aflevere den smukke Pax til hans opdrætter, som så bringer ham videre til hans nye hjem.
Lidt af en rodet historie at han skal være så mange steder på så kort tid, men bedre end den oprindelige løsning fra hans tidligere ejer, der var at han skulle aflives. Er glad for at have været med til at redde ham fra en alt for tidlig død.
Han er en helt fantastisk, men også meget svær lille knægt. Jeg er glad for at have lært ham at kende og kommer til at savne ham helt vildt. Men det er nok meget godt det kun blev så kort, man knytter sig lynhurtigt til sådan et dyr og havde jeg haft ham længere ville det blive endnu hårdere at skulle af med ham igen.
Jeg blev dog også bekræftet i at jeg slet ikke har tid til at få hund igen lige nu (her tænker jeg ikke på plejehund som Pax, men selv at skulle have hvalp igen). Altså det bestemmer man selvfølgelig selv og det er et spørgsmål om at prioritere. Men forstå mig ret – når jeg skal have hund igen, så skal det gøres ordentlig og jeg skal have tiden til det. Sådan burde alle tænke, så ville der ikke være så mange hunde der endte som Pax… Man skal ikke kun få hund for sin egen skyld, men også for hundens.
Alt for mange hunde ender som tilskuere til deres menneskers liv, i stedet for deltagere.
Heldigvis tegner fremtiden lyst for lille Pax og jeg håber inderligt at han får det godt. Tak for at I har været så søde og deltagende i hele denne historie. Det er fantastisk at mærke at folk kan bekymre sig om et lille væsen de aldrig har mødt. Totalt god karma, nå.
Today I’ve dropped of my ‘foster’ aussie at his new home. Bye little guy, it was wonderful to get to know you. I wish you all the best and hope you get a wonderful, long and happy doggie life.