Små ting à la Frede

adidas top fredesblog 2

{Frederikke fra Fredes Blog}

Jeg har fået en masse søde, seje og dygtige damer til at ‘passe’ bloggen lidt, her mens jeg har hjernerystelse. Jeg har bedt dem hver især komme med deres bud på Små ting, som jeg ved at I er mange, der holder af. Og som også er nogle af mine egne favoritindlæg at lave. Derfor syntes jeg det kunne være hyggeligt at se hvilke ‘små ting’, der begejstrer nogle af mine egne yndlingsbloggere. Denne gang er det Frederikke Toftsø, der tager stafetten. – Klem Emily.

******************************************************************************************

Hej jeg hedder Frede! Jeg har med glæde sagt ja til at hjælpe Emily her på bloggen, imens hun passer på sig selv og sit hovede.

Til hverdag blogger jeg på Fredesblog.dk, læser på IT niversitetet og så er jeg sneakerpige hos Rezet Store i København, hvor jeg laver alle mulige spændende ting, blandt andet at sørge for at vi har flotte sneakers på hylderne til sneakers elskende damer. Jeg har lige udgivet en bog sammen med min bedste bloggerven Sidsel Alling fra Fashionpolish, så den går der også en del tid med. Men den er lyserød, så det er ret fedt.

Jeg synes faktisk min hverdag er propfyldt med dejlige ting. Små som store. Men jeg har udvalgt (nøje) nogle af de bedste.

mondaykicks-frede

{#MONDAYKICKS – hver mandag deler jeg et par sneakers på min blog. Det kan være et par der lige er landet i butikken (Rezet Store), det kan være et par jeg drømmer om eller et par jeg lige har købt. Jeg skriver lidt om modellens historie og giver et bud på hvordan jeg ville style den. I denne uge er det Forrest Gump klassikeren Nike Cortez der er den udvalgte. I kan se mit indlæg om dem her}

coffeecollective

{En af de ting jeg sætter stor pris på er god kaffe. Jeg elsker at besøge Coffee Collective og smage dagens kaffe. Kan den nydes i solen foran Torvehallerne, så klager jeg ikke}

SMART

{I sidste uge var jeg i Magasin for at fremvise vores bog SMART. Jeg havde et kæmpe lyserødt banner med, lyserøde pumps på og en skål med hindbærrøde mandler fra Summerbird – jeg var i himmelen! Husk at køb SMART her, ok!}

NYC

{I September var jeg til modeuge i New York – en af mine top-mega-favorit-yndlings byer i verden. Forleden fandt jeg en yderst pæn pakke tændstikker fra byens bedste restaurant Mission Chinese og en pæn læbepomade fra Glossier, og så savnede jeg lige New York endnu mere}

Winston

{Hver dag bliver jeg 100% mere lykkelig, fordi jeg starter dagen med at gå tur med verdens mest pjuskede uldtot, min hund Winston. Han er fræk som dagen er lang, men min bedste og sødeste hundeven. Det kender du godt, ik Emily?}

mariobadescu

{Jeg er så heldig at dele kontor med webshoppen beautyhero.dk der forhandler mit yndlings mærke Mario Badescu. Der er lige kommet nye spændende produkter hjem så jeg glæder mig til at prøve Flower & Tonic Mask og Peppermint Shaving Cream. Den lille rosenvand er mit favoritprodukt som jeg altid har i tasken}

mirabelle

{Mirabelle på Nørrebro er et af de bedste kaffe/snacks/hænge ud steder. Deres restaurant BÆST der ligger lige ved siden af serverer noget er det bedste mad. Burrata, pizza, charcuterie og ost. Helt perfekt!}

(Visited 1.902 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

2 Kommentarer

  1. Åh gud de lyserøde pumps er perfekte! Jeg har været inde at lede på din blog, men kan ikke finde dem nogle steder. Hvor er de fra? I surely must know.
    Sorry for at være en af de irriterende typer, der gerne vil vide hvor alt er fra, men det er lidt ligesom om, at jeg ikke kan leve uden de der lækre lyserøde drømme af en pump ;)