Jeg har været i lidt dumt humør de sidste par dage. Nok lidt julestress om man vil, for selvom det egentlig intet har med julen at gøre, så har jeg hele tiden været et par skridt bagefter siden hjernerystelsen. Og der er mange sager og projekter, der skal afvikles inden jul.
Det skyldes nok også at min mormor ville være blevet 90 i går. Selvom det måske er fjollet, så savner jeg ekstra meget på sådanne dage og ja, egentlig her i julen generelt. Det er som om, man bliver ekstra opmærksom på dem, der mangler.
Så i morges forkælede jeg mig selv med rar morgenmad. Yoghurt med masser af frugt (synes at granatæblekernerne ligner rubiner), kakaonibs og karamelcreme (havde noget til overs efter denne dessert), blødkogt æg, grapefrugt og kaffe. Og lidt magasinlæsning.
Det tryller ikke nogen tilbage eller gør arbejdet færdigt for mig, men det fik vendt humøret :)
Resten af dagen planlægger jeg at tilbringe i hyggebukser i sofaen og computeren i skødet. Det er nemlig (noget af) det dejlige ved mit arbejde: Når jeg ikke har aftaler eller møder kan jeg godt nappe en arbejdsdag i stuen uden makeup, med blødt tøj, rodet knold og masser af kaffe. Og tilmed være ret så effektiv.
My mood has been a bit blue for the past few days so this morning I treated myself with a nice homemade breakfast of yoghurt with fruit, dulce de leche and cocoa nibs, soft-boiled egg, grapefruit and coffee. And some magazine reading on the side.
Today I plan to work from the sofa with no makeup, a messy bun, yogapants and lots of coffee. Cosy yet very effective as there is nothing to disturb me :)

