Totusindeogfemten var på langt de fleste områder et virkeligt herligt og tilmed skelsættende år for mig. Både professionelt og privat. Jeg gjorde for alvor bloggen til min levevej, udgav min første bog, fyldte tredive og så flyttede jeg sammen med min drømmemand ;) Jeg var på nogle helt fantastiske rejser og prøvede kræfter med en hel del nye udfordringer. Men det var også året hvor jeg mistede min elskede mormor, hvilket slog hårdt.
Tusinde tak for al jeres støtte og opbakning. Tak for at I kIikker jer herind forbi, for at I kommenterer og engagerer jer. Tak for, at I gør det til en udsøgt fornøjelse at blogge på syvende (!) år og at dele små bidder af min verden med jer.
Jeg håber, at I får en dejlig nytårsaften og et endnu dejligere 2016! Og jeg glæder mig til at dele et nyt år med jer <3
Thank you so much for your continued support and a very happy New Year to all of you!