Hjemmelavede Oreos

homemade oreos 2

I sidste uge var jeg til et arrangement, hvor der blev serveret forskellige, lækre småkager fra Leckerbaer. Deriblandt noget der bedst kan beskrives som ‘hjemmelavede Oreos’. Og efter at have spist flere end pinlighedsgrænsen tillader og efterfølgende ikke kunne få dem ud af hovedet, besluttede jeg selv at prøve at bage nogle i weekenden.

Og det viste sig at være overraskende nemt og med et mere end vellykket resultat. Heldigvis skulle jeg til babyshower om lørdagen, hvor jeg kunne få afsat nogle af kagerne. Ellers havde jeg nok spist 25 hjemmelavede Oreos selv. Eller det er lyv, havde nok måttet dele dem med kæresten. Vi endte med – bogstaveligt talt – at slås om den sidste. Bare lige så I ved, hvad I går ind til.

Havde i øvrigt aldrig fået noget fra førnævnte Leckerbaer før, kun hørt godt om deres sager, men de får lige min varmeste anbefaling med på vejen, hvis nu man ikke har mod på at kaste sig ud i bageprojektet selv. Og så har jeg faktisk fået lovning på deres opskrift også, så måske der snart kommer endnu en variation over temaet hjemmelavede Oreos :)

english2lyse

This weekend I made Oreos at home and they turned out so good and very close to the original. In a better – in my humble opinion – ‘real butter’, ‘actual vanilla bean’ version though. It was way easier to make them than I expected and they’ll definitely be a new go to recipe for comfort treats. I followed this recipe more or less, I left out some of the sugar for the wafers though.

Ps. Dunk them in a glass of cold milk or serve them with vanilla ice cream and raspberries. Both versions worked wonders here :)

homemade oreos 5

HJEMMELAVEDE OREOS – ca. 25 stk ‘sandwich cookies’.
150 g mel
50 g kakao
1 tsk natron
1/4 tsk bagepulver
1/4 tsk salt*
200-250 g sukker (alt afhængig af hvor søde du vil have dem)
140 g smør, stuetemperatur
1 stort æg

TIL FYLDET
100 g smør, stuetemperatur
240 g flormelis
kornene fra 1 stang vanille (eller 1 1/2 tsk vanillesukker)

  • Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Beklæd to bageplader med bagepapir.
  • Bland mel, kakao, natron, bagepulver, salt og sukker i en skål.
  • Hak smørret ned i skålen og rør det med en håndmixer (gerne med dejkroge) til det er ensartet. Slå ægget ud heri og rør til dejen er samlet.
  • Tag små, runde kugler (ca. str. teske) af dejen og sæt dem med gode mellemrum på bagepladerne.
  • Tryk dem let flade med fingrene (fugt evt. fingrene med lidt vand først).
  • Bag småkagerne i den forvarmede ovn i ca. 9 minutter. Rotér gerne pladerne halvvejs i bagetiden, så kagerne bliver bagt jævnt.
  • Lad kagerne køle helt af på en bagerist.
  • Lav fyldet ved at komme smør og vanille i en skål og gradvist piske flormelis i med en håndmixer ved lav hastighed. Fortsæt sådan til der ikke er mere flormelis. Pisk det nu i ca. 2-3 minutter ved høj hastighed til cremen er lys og luftig.
  • Når kagerne skal samles (husk at de skal være helt afkølede først) kommes cremen i en sprøjtepose (eller en plastikpose hvor man klipper et lille hjørne af) med en 1 cm tylle. Sprøjt en klat creme svarende til en teske ud på midten af en småkage og læg en anden ovenpå. Pres dem let sammen, til cremen når næsten ud til kanten. Fortsæt sådan med alle kagerne.
  • Nyd med et glas iskold mælk.

Opskriften er adapteret fra Smitten Kitchen, der igen har den fra bogen Retro Desserts.

*Jeg tilsatte lidt mere salt med succes. Det giver et let salt modspil til de søde kager. Lidt som det er tilfældet med de her lækre banditter.

homemade oreos 7homemade oreos 6homemade oreos10

Det krævede stort mådehold ikke bare at spise hele molevitten, mens jeg lavede dem…

homemade oreos 4

Et tårn af småkagelykke…

homemade oreos 3

Ned i mælken med skurken. SÅ godt jo.

De gjorde sig også godt sammen med en skål vanilleis og hindbær søndag aften skulle jeg hilse at sige.

homemade oreos 1

 

(Visited 46.709 times, 12 visits today)

Skriv en kommentar

24 Kommentarer

  1. Orv, det lyder sørme også lækre!!! Hvor meget salt endte du så med at putte i? Og var det groft eller fint salt? Og var smøret så saltet eller usaltet? Uh, alle de spørgsmål ;)

    1. Hehe… helt ok. Jeg brugte almindeligt, saltet smør både til dej og fyld og kom 1 tsk havsalt i dejen :) Klem

  2. Hvordan opbevares de mon bedst og hvor længe? – Hvis man altså ikke spiser dem alle på en gang ;)

    1. I en lufttæt dåse (ikke for varmt) i et par dage. Men bare rolig, de er væk inden da ;) Knus

  3. NØØØJ! Dén opskrift glæder jeg mig til at prøve af med arvingen på søndag; vi er begge helt tossede med Oreos :-)

  4. Hej Emily.
    Mit spørgsmål har godt nok ikke noget med Oreo-kagerne at gøre….
    Jeg kan ikke se/finde ud af om, der har været en diskussion af Ana Ivan bogen… har der det??… eller har ‘vi’ bare ikke nået det endnu??…
    Hvis ikke kan vi jo spise Oreo-kager hver især, mens vi diskutere ;-)

    1. Dét er alletiders idé og diskussionen kommer op i morgen eller på fredag. Og glæder mig. Syntes virkelig godt om den :) Kram E

    1. Hej Mette, jeg bruger et Nikon D7100 eller D5500 du kan se mere hvis du søger på ‘fotoskole’ i bloggens søgefelt :) Kh. Emily

  5. Ej, hvor ser de lækre ud!!! Jeg er på udvekslingsophold lige nu og bor i et lille kollegie-studio uden en ovn :-( Men jeg skal klart prøve opskriften når jeg kommer hjem til DK!

  6. Arhmen de Oreos!!!! For vilde altså!!! Bagte dem i dag til min far som havde lavet middag til min mand og mig og vores 3 små børn. Han blev ellevild og derfor fik han resterne (og fordi jeg ikke kan have den slags liggende ?)
    PS jeg brugte bunden af et glas til at mase flade og det blev ret godt ??

  7. De er så gode! Hvordan opbevaret du dem hvis alle ikke bliver spist, på køl eller ved stuetemperatur? :-)