Så er det blevet tid (og lidt til ahem… blev lige forført af det gode vejr) til at tale om Stolthed og Fordom. Nu er det langtfra første gang, jeg læser Jane Austens vidunderlige kærlighedsroman om Elizabeth Bennet og Mr. Darcy, men så meget desto bedre. For mig er det virkelig en luksus at læse den samme (gode) bog mere end en gang, for så er det, at man for alvor lægger mærke til små, finurlige detaljer, som man måske ikke lagde mærke til ved første læsning.
Uanset om I læste den for første eller femte gang, så håber jeg, at I blev revet med og blev lidt forelskede i Jane Austens univers :)
OG hvis I kunne lide bogen, så må I endelig se den gode gamle BBC-udgave af Stolthed og Fordom som tv-serie i 6 afsnit. Med Colin Firth som Mr. Darcy. Det er GULD!
Ps. Husk at maj måneds bog er lagt op. Jeg håber, I har lyst til at læse med.
Nu glæder jeg mig til at høre, hvad I syntes om bogen? Tag gerne udgangspunkt i et eller flere af spørgsmålene nedenfor eller fortæl mig om noget andet, I har gjort jer tanker om i forhold til historien, sproget, temaet eller lignende.
- Hvad kunne I godt lide? Udover min yndlingscene, som jeg har beskrevet nedenfor er jeg generelt mægtig begejstret over bogens feministiske projekt. Den er udgivet første gang i 1813 og bare det at den sætter spørgsmålstegn ved arveret, kvinders værd og noget så banalt som deres ret til at spadsere henover en mark, må have været vanvittigt kontroversielt. Noget andet som virkelig får mig til at trække på smilebåndet er den generelle betagelse af folk der mere eller mindre har fået deres formue forærende (via arv) og hvordan man omvendt ser lidt skævt til dem, der har skabt den selv, eksempelvis gennem handel og forretning. Og så den drilagtige (og kærlige) Mr. Bennet selvfølgelig, ham kan man næsten ikke andet end at holde af.
- Og er der noget, der generede eller irriterede jer? Der er helt sikkert noget, men jeg er så farvet af at jeg ELSKER den, så kan ikke komme på en ting, jeg ville ønske anderledes. Mrs. Bennett er vanvittigt irriterende, men det er samtidig det, der gør hele hendes karakter og hun er perfekt sådan. Men noget jeg lagde mærke til, nu hvor jeg læste bogen igen er hvor strid Darcy faktisk er i starten. Altså grænsende til det usympatiske. De andre gange jeg har læst den, blev jeg revet sådan med, men nu studsede jeg over hvor grimt han tænker (og taler) om Elizabeths familie og kår, selv da han erkender, at han er ret lun på hende. Men okay, den hedder selvfølgelig heller ikke Stolthed og fordom for ingenting…
- Hvilken scene eller hvilket afsnit holder I mest af? Jeg er helt betaget af to steder: Først samtalen mellem Elizabeth, Oberst Fitzwilliam og Mr. Darcy på Rosings, hvor han løfter lidt på sløret for hvorfor han er så stolt og stejl. OG samtidig flirter lidt med Elizabeth (s. 180 i den nye danske udgave). Og så selvfølgelig (som så mange andre) scenen i musikværelset på Pemberly, hvor Elizabeth redder Darcys lillesøster fra at blive bragt i forlegenhed og hun og Darcy efterfølgende udveksler betydningsfulde og kærlige blikke. Man kan næsten skære i og i alle tilfælde tydeligt fornemme den forelskede stemning. Og sidst men ikke mindst så elsker jeg også dér hvor Darcy sætter Miss Bingley på plads og siger (om Elizabeth): “… men det var dengang, jeg lige havde lært hende at kende, for de sidste mange måneder har jeg anset hende for at være en af de smukkeste kvinder i min bekendtskabskreds.” (s. 272).
- Hvad hedder Mr. Darcy til fornavn? Her giver jeg ikke svaret, for selvom jeg kender det, er det skægt, at se om I var vakse og lagde mærke til det. Det bliver kun nævnt en enkelt gang i bogen. Og slet ikke i tv-serien hvis I har set den, så ingen hjælp at hente der ;)
Oh, I really should read this classic! Thanks for the review :)
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com
You really should :) xx Emily
Nu har jeg faktisk ikke læst med i denne her måned, men jeg har læst Pride & Prejudice et utal af gange (senest i vinter), så jeg kan slet ikke holde mig fra lige at snakke med her :-)
Jeg giver dig ret i, hvor fantastisk det er at genlæse en bog, som man allerede har læst i forvejen, hvis man elsker den så højt, som jeg elsker Pride & Prejudice. Det er faktisk min yndlingsroman (selvom sådan noget kan være helt svært at sige, når der findes så mange gode bøger).
1. Hvad kan jeg ikke lide? ;-) Jeg er enig med dig i alle punkterne faktisk. Den måde bogen gør op med samfundskritiske spørgsmål er forfriskende, og så gør Austen det jo med sådan en perfekt mængde humor og ironi, at man trækker på smilebåndet hver gang. Her er Mr Bennet selvfølgelig specielt at nævne. Ironien bliver brugt med en så legende lethed, at det kun tilfører charme og karakter til det ellers i forvejen så gennemførte plot.
En anden ting jeg elsker ved Pride & Prejudice er Elizabeth. Man elsker vel oftest heltinden i en bog, ja, men Elizabeth er nu altså noget helt særligt for mig. Hun er utroligt intelligent, vittig og altid klar med en skarp bemærkning. I mit hoved er hun indbegrebet af kvinde, så man kan på mange måder sige, at hun er blevet lidt af et forbillede for mig – ligesom for mange andre unge kvinder.
2. Hmm.. Når jeg er så glad for bogen, som jeg er, så har jeg selvklart ikke lyst til at ændre noget i handlingen. Overhovedet. Den er så fyldt til randen af irriterende mennesker, men man ville ikke være nogen af dem foruden jo. Mrs Bennet, Miss Bingley, Mr Collins, Lady Catherine de Bourgh… Der er nok at tage af ;-)
3. Den scene du nævner i musikværelset på Pemberley er en fantastisk scene, men står nok faktisk egentlig næsten mest ud for mig i BBC-serien, hvor deres forelskede blikke virkelig brænder ind på nethinden. Mine favoritscene må være den, hvor Mr Darcy endelig erklærer sin kærlighed til Elizabeth: “In vain have I struggled, it will not do. My feelings will not be repressed. You must allow me to tell you how ardently I admire and love you.” Ååh :-)
Og så er Elizabeths spydige kommentarer bare så evigt geniale, såsom: “You are mistaken, Mr. Darcy, if you suppose that the mode of your declaration affected me in any other way, than as it spared the concern which I might have felt in refusing you, had you behaved in a more gentlemanlike manner.” Ja, det må være yndlingsscenen.
4. Haha, han hedder Fitzwilliam ;-)
Jeg har faktisk kun én gang læst Pride & Prejudice på dansk, men det er også, fordi jeg elsker Austens sprog for meget til at ønske, at det skal gå gennem en oversætter. Både fordi Austen har evnen til at sammenflette sine ord til sætninger, der er som smør på tungen, når du læser dem. Men også fordi datidens engelsk er så ufatteligt smukt og raffineret, at det for mig faktisk næsten udgør 50% af bogens charme.
Tak for en god runde læseklub! Jeg må læse med igen næste gang :-)
Ja, hun er bestemt heller ikke det værste forbillede at have, hende Lizzy. Og haha ja, du har ret P&P vrimler med irriterende typer ;)
Åh ja, din yndlingsscene er bestemt heller ikke tosset, stakkels, stolte Darcy altså.
Og helt enig mht dansk/engelsk. Det er første gang jeg læste den på dansk og den mangler altså noget selvom det er en rigtig fin oversættelse…
Du skal være så velkommen :)
Åh, Stolthed og Fordom. Elsker den! Tror, det snart er tid til en genlæsning.
Og Colin Firth er den bedste Mr. Darcy. Scenen i søen…
God søndag :)
Ps. tror jeg skal være med til næste bogklub, så jeg kan komme bedre en lidt mere fyldig kommentar ;)
Åh ja! Søscenen skal man ikke kimse ad ;) Mmmmm….
Tak og lige over og du skal være så velkommen til at være med næste gang :)
Jeg elsker Stolthed og Fordom, og læser den altid på engelsk, og har gjort det siden jeg var teenager. Tror faktisk at det var Jane Austen der understregede for mig at der er stor forskel på om man læser på original sproget eller en oversættelse. Og lige med denne bog, synes jeg den mister meget af tvetydigheden i oversættelsen :)
1. Jeg elsker det hele, hver en side, også som voksen og med min egen mr. Darcy ;-)
Men Elizabeths stærke karakter og uafhængig er fantastisk, hvordan hun følger sit eget hovedet også selvom det får konsekvenser for hende.
Jeg elsker også at blive mindet om at vi alle har flere sider af ens personlighed, om det så er en indre gentleman som Mr. Darcy eller en slyngel som Mr. Wickham, og at der er tre sider af en historie (din, min og sandheden).
2. Det har altid irriteret mig at den irriterende Mr. Colins ikke giftede sig med Mary, har altid synes de ville passe godt sammen. Og havde Mr Darcy ikke fået Elizabeth, så heppede jeg på kaptajn (colonel) Fitzwilliam, hvis bare en af dem lige kunne vinde i lotto ;-)
3. Jeg har flere ynglingsscener, selvfølgelig ;-) Men jeg elsker da Elizabeth sætter Lady de Bough på plads, da hun opsøger hende hos Bennets for at få afkræftet af Darcy elsker hende. Og også da hun besøger Pemberly og pludselig ser Mr Darcy med nye øjne, og selvom man kunne have hende mistænkt for at være blevet overvældet af Pemberlys pragt, så ved vi jo at hun ikke er den type :)
4. Mr. Darcy hedder Fitzwilliam, hvilket jeg altid synes var lidt forvirrende, når der også er Colonel Fitzwilliam :)
Er meget enig Gitte. Det er første gang jeg læser den på dansk og selvom det er en udmærket oversættelse, så er det ikke det samme.
Hvor dejligt at du fortsat er fan OG at du har en egen Darcy ;) Fin betragtning med karakterernes mangfoldighed og historiers forskellige vinkler, den kunne jeg godt lide.
Haha… er vild med dine omskrivningsmuligheder for ja, Mary og Mr. Collins er da et super match og jeg kunne også godt selv være lidt lun på Fitzwilliam ;)
Åh jeg elsker simpelthen den bog. Sidst jeg læste den var det på engelsk. Det var lidt udfordrende da de taler et ret avanceret sprog.
1. Jeg ELSKER Elizabeths karakter. Alt fra hende smarte og intelligente svar til hendes mod og styrke. Og især hendes evne til at tænke forud for sin tid, og det er nok noget Austen har fra sin egen personlighed.
Jeg har selv en arabisk baggrund og kan relatere virkelig meget til samfundsstrukturen, forventningen om at man skal giftes ret tidligt og generelt kvinderollen.
2. Jeg elsker alt ved den bog. Men det genere mig måske at mr. Bingley fremgår lidt dum?
3. Jeg er vild med den scene hvor Darcy frier til Elizabeth for første gang og hun afviser. Og så hvor hun møder Lady Catherine. Og og og.. Der er så mange :)
Jeg vil så også sige at jeg i modsætning til mange faktisk ret godt kan lide filmen også (med Keira Knightly) :D
Hun er altså også et hit hende Eliizabeth, og spændende at du kan genkende nogle af temaerne og problematikkerne i forhold til din egen baggrund.
Helt enig mht Bingley, det er som om der bliver draget parallel mellem det at være positiv/optimist og så naiv/dum.
Haha… dejligt at du knuselsker bogen og har så mange yndlingsscener.
Ja, jeg er også en af dem, der ikke er så vild med filmen, men måske jeg skulle give den en chance til ;) Klem Emily
Jeg elsker Stolthed og Fordom Første gang jeg stødte på Stolthed og Fordom var filmen (2005) – tror faktisk at jeg købte den uden at have hørt eller set den før – sikke et klogt køb, for filmen var lige mig.
Nogle år senere da jeg gik på handelsskolen læste vi i engelsk nogle uddrag af bogen og efterfølgende så vi de uddrag tilsvarende i serien. Jeg har så efterfølgende set serien et par gange. Dejligt at man får flere detaljer med end i filmen
Forrige år købte jeg bogen efter en del års ufrivillig læsepause. Der ville jeg bare ikke have bogen skulle slutte så jeg trak min læsning ud eller læste nogle af de samme kapitler igen. :)
Jeg synes alle 3 “dele” er lige god på hver deres måde.
Nå men 1. Jeg tror generelt jeg kan elsker hele Jane Austen – universet. Så hvad det lige gør at bogen fanger mig er jeg nok ikke så god til præcisere. Men ironien, humoren karakterne – heltinden/Elizabeth, det romantiske, hvordan personerne udvikler sig gennem bogen.
2. Har det nok ligesom dig at være farvet af bogen, for jeg elsker den også. Og ville det have været den samme bog uden de ting ved jeg ikke?
Som GitteS skriver har det også irriteret mig lidt over hvorfor Mr. Collins og Mary ikke giftede sig. Og at Charlotte gifter sig med Mr. Collins, men sådan var det dengang at det hele handlede om at blive gift og hun var alligevel blevet gammel i forhold til tiden dengang. Tænk 27 år. Puha så er det ved at være sidste udkald for mig på 29. ;)
Noget som nok bare er en lille ting, men som har forvirret mig de gange jeg har læst den er at Elizabeth både omtales med hendes navn men også Lizzy og Eliza. Det er ikke så tit at Eliza bliver brugt og jeg bliver lidt i tvivl om miss oftest kommer foran når det er? Og hvis hvad er grunden!?
3. Jeg kan lide det afsnit hvor Elizabeth er sammen med sin tante og onkel på rundvisning på Pemberly, hvor hun møder Mr. Darcy for første gang efter hans frieri og at han efterfølgende finder dem på deres gåtur i parken. Jeg synes der er en spænding i luften og de prøver at føle hinanden ad.
Men jeg synes der er mange gode steder. Hvordan Elizabeth ikke føjer sig for Lady Catherine de Bourgh.
Frieriet hvor hun afviser på trods af at hun kan sikre hendes familie ved at blive så godt gift og hvordan hun afviser ham på hudløst ærligt.
Fra filmen står klaverscenen på Rosings højt i min erindring og den er også god i bogen.
Der er også en scene som jeg ikke mener der er med i bogen, men hvor Mr. Darcy tager Elizabeths hånd og hjælper hende op i vognen og hvordan de begge reagerer på dette.
Men der er mange afsnit.
4. Hehe. Jeg blev meget forvirret 1. gang jeg læste bogen hvad han hed. Måtte bladre tilbage for at være sikker på om de virkelig hed det samme.
Men Jane Austen har jo også valgt at kalde den ældste datter for Jane. Gad vide om der er en særlig grund til dette. Jeg har faktisk ikke tænkt over det før. Er det noget du eller andre har tænkt over om der er en grund til det?
Så blev jeg endelig færdig! Jeg elsker din bogklub, men falder desværre ofte i søvn, når jeg læser, så det tager desværre sin tid
Nu forsvandt resten af min besked af en eller anden årsag.
Skrev bare, at jeg egentligt altid har tænkt, at Darcy var stolthed og Elizabeth var fordom. Ved denne gennemlæsning fik jeg imidlertid den tanke, at de egentligt begge er stolte og fordomsfulde.
Dejligt bogvalg- Glæder mig til den næste!
Jeg elsker bare Stolthed og fordom. Jeg tænker det må være min absolutte favorit indenfor romantiske miniserier. Faktisk ser jeg den et par gange om året, fordi den bare rammer mig så dybt hver evig eneste gang. Tænk at man har haft så meget humor allerede den gang. Det er for mig så befriede og åhh.. ja så bliver jeg da også lige forelsket i Darcy hver gang jeg ser den.
Jeg har desværre endnu ikke læst den, men det bliver jeg da nødt til nu. :)