“Hvis bare sko kunne tale”. Sådan tænker jeg ofte. Og i særdeleshed når jeg står med det der par blå ruskindsstilletter, som slet ikke kan hænge sammen længere, men som er tæt knyttet til nogle af mine bedste festminder. Og egentlig burde de ryge ud, men alligevel får de lov at blive stående bagerst i skabet og nyde deres otium. For selvom de ikke er brugbare længere, så er de en del af mig og min historie.
Har I det også sådan med nogle af jeres sko?
Her kan I følge med i mine fodspor på en festivaldag til Distortion i sidste uge. Sammen med Bianco byder jeg på fire forskellige sommerdage i mine sko. Dette er den første.
Og jeg må lige nævne, at de her sandaler aldrig bliver smidt ud. Mit liv peakede nemlig den aften og mit 17-årige jeg ville have været meget, meget stolt og tilmed lidt misundelig. Forklaring følger nedenfor ;)
Pssst…. Du kan vinde et par valgfri sko fra Bianco at skabe din egen skohistorie i. Kig med længere nede i indlægget og se hvordan du deltager.
Når scenen er pyntet med lyserøde heliumballoner <3
Mine Distortion-makkere Sofie og Nina. Bedre findes ikke.
Dark ‘n’ Stormy’s i glassene…
… og pæne (og vildt behagelige!) sandaler på fusserne.
SKOKONKURRENCE
Vind et par valgfri sandaler eller sko fra Bianco. For at være med skal du blot finde det par, du gerne vil skabe din skohistorie i på Bianco.dk og lægge en kommentar med linket til dem nedenfor :)
Konkurrencen slutter på onsdag d. 15. juni og vinderen får direkte besked pr. mail.
Elsker stemningen til Distortion og at sådan noget overhovedet kan lade sig gøre i de Københavnske gader.
Tak, tak, tak til alle dem, der knokler for, at det er en mulighed og skaber alle tiders fest for os andre!
Elaine, Egegades bedst klædte til venstre og Drømmemanden (eller Skipper Skræk?) i blomstershorts til højre.
Sidstnævnte havde arrangeret at hans butik i Elmegade, Packyard og nabobutikken, Hooha havde en scene i Egegade og den blev det naturlige samlingspunkt for vores eftermiddag og aften. Både fordi den var pæn og lyserød og med palmer og balloner, men også fordi der var et fantastisk DJ line-up og så er det altså endnu hyggeligere med gadefestival, når man kender en masse af dem, man danser rundt sammen med.
Making friends and faces ;)
Nakkenusning og hviskerier.
Det blev lidt af en luksus-Distortion, for da vi blev sultne, smuttede vi ned på Bæst i Guldbergsgade og fik gode drinks og spiste deres fabelagtige burrata (der var alle 125 kr værd!) og pizzaer.
Da vi kom retur til festen fandt jeg min bonuslillebror (det er ham med håret og kasketten) og hans venner dansende oppe foran på scenen, mens Emil Lange spillede. De er 10 år yngre end mig og havde et dansende menneskehav, der strakte sig ned gennem hele Egegade, foran sig. Tror måske, det var en ok optur aften for dem ;)
Og det blev det virkelig også for mig. For Tue Track spillede også og jeg har altså ikke gået på Christianshavns Gymnasium for ingenting og er kæmpe Malk de Koijn fan.
Efterfølgende stod jeg og talte med Anders, som han hedder bag scenen (meget lun og skæg og nede på jorden i øvrigt) – og det er her, mine damer og herrer, at min aften peakede: En ung fyr kommer nemlig hen og spørger mig om “jeg ikke er hende bloggeren” og om vi kan tage en selfie sammen.
Hvorefter han peger på Tue Track og siger “og dig der, du må da også godt være med, hvis det er” tilsyneladende mest for at være venlig og inkluderende, nu når vi alligevel stod og talte sammen.
Det var meget surrealistisk og jeg ville give mange, mange penge for at kunne rejse tilbage i tiden og fortælle mig selv som 17-årig om den episode ;)
Jeg fandt også de her to lovebirds <3
Oprydning og nedtagning af scene m.m. Og så hen at spise en godnatfalafel hos Beyti.
Snip snap snude, så er den skohistorie ude :)