Glædelig fastelavn!
Jeg håber I har haft en hyggelig dag og at I har husket at spise masser af fastelavnsboller?
I anledning af dagen kommer her et indslag, hvor jeg har jeg klædt mig lidt ekstra fint på (ud?) og er blevet sminket til den store guldmedalje som til La Perlas modeshow for et par uger siden, der bød på det smukkeste, dramatiske look med blomme-/vinfarvede læber eller øjne skabt af stjernemakeupartist Erin Parsons.
Da jeg var i New York fik jeg nemlig mulighed for at få lagt makeup af dygtige, danske Marie Thomsen, der netop havde været på Parsons backstage-team af Maybelline makeupartister til førnævnte show et par dage for inden. Sådan en mulighed ville jeg ikke lade passere og jeg valgte at lade Marie genskabe looket med de auberginefarvede, sodede øjne. Et ret vildt look og langt fra min sædvanlige comfort zone, når det kommer til sminke, men jeg faldt for, hvordan der leges med både farver, teksturer og produkter (læbestift, -blyant og -gloss på øjet). Anderledes, flot og sjovt.
Og selvom det var vovet og vildt, kunne jeg godt finde på at prøve kræfter med det selv, næste gang jeg skal til fest, for resultatet viste sig at spille flot sammen med min øjenfarve.
Trin-for-trin guiden til øjne à la La Perla AW17 finder i nedenfor, hvis I også har lyst til at lege med catwalk-makeup derhjemme. I så fald god fornøjelse :)
Alle anvendte produkter er fra Maybelline.
1. Læg læbeblyanten Color Sensational Lip Liner i farven ‘Plum Sensation’ på den bevægelige del af øjenlåget. Forestil dig, at det lægges på i et C eller en halvmåne, som ligger på ‘ryggen’, dvs. opad i hver side af låget som en lille skål. Ton farven opefter til globelinien. Læg også lidt under øjet og ton ud, så der ikke er en hård kant.
2. Læg Expert Wear Eyeshadow i ‘Fierce Fuchsia’ på hele låget (start i midten) samt lidt forneden og ton igen udefter.
3. Påfør Eye Studio Lasting Drama Waterproof Gel Pencil i ‘Sleek Onyx’ på den våde vippekant (også foroven) og imellem vipperne.
4. Påfør masser af The Colossal Big Shot Mascara.
5. Børst og sæt brynene med Eye Studio Brow Drama i ‘Transparent’
6. Dup læbestiften Color Sensational the Loaded Bolds i ‘Midnight Merlot’ på øjenlåget med fingeren eller en pensel. Start på midten af øjenlåget og dup udefter, ton evt. ud med en pensel.
7. Afslut med at duppe lippgloss’en Lip Studio Shine Shot Lip Topcoat på øjenlåget for ekstra intensitet, shine og iøjnefaldende effekt.
Smukt! Hvor er skjorten fra?
Den er fra H&M :) Knus Emily
Så fint! Hvor er nederdelen fra?;)
Den er fra H&M. Kram fra mig :)
Altså, nu er du jo ALTID gudesmuk Emily… men jeg synes virkelig ikke at al den make-up klæder dig. Jeg synes egentlig at du ser lidt syg, træt og gammel ud…. Aj, ok det er måske en overdrivelse, men du er simpelthen så smuk som få mennesker er med “naturlig make-up”. Fedt tøj i øvrigt!
SJP look alike! :-) Så flot!
Uha, det med lilla øjenmakeup, det er en vanskelig sag, det handler om nuancen man vælger, troede det var lige meget, men fik et chock over hvor syg og forslået man kan se ud med den forkerte farve. Du er smukkere i dine normale makeup.?
Så pænt – Du minder helt vildt meget om SJP :)
Jeg er meget enig med de andre, og det gælder øv dem allesammen.
Så lige billederne igennem igen, øv’et skyldes det skarpe lys, der er sat for tydeligt at vise, hvordan make up’ en er lagt.
Så meget lig SJP. Jeg er dog ikke så vild med make-up´en. Det får dig til at virke meget ældre. Jeg synes du er meget smukkere med det, du plejer at bruge.
Du er altid smuk, altid,
Men make uppen er frygtindgydende.
Spar de penge, please.
Hej søde damer, det er modtaget ;) Og tak for jeres velmenende råd :) Det var nu skægt at prøve, netop fordi det var så vildt og anderledes. Men ja, det er virkelig et aftenlook, hvis det skal være. Har nu stadig lyst til at prøve en afdæmpet version en gang jeg skal ud :) Kram Emily
En afdæmpet version er jeg sikker på ville være fint til dig :) Ha´en dejlig dag.
Ja det må i alle tilfælde lige prøves og tak søde du og i lige måde. Klem Emily
Piger er det ikke lidt groft formuleret? Jeg mener hver sin smag, men hvis Emily virkelig følte sig tilpas i dette look udenfor hendes comfort zone, handler det så ikke om at hylde modet, i stedet for at give råd, der ikke er blevet bedt om? Du er så utrolig smuk Emily, og dit less-is-more hverdagslook klæder dig virkelig. Når det er sagt må jeg gå lidt imod koret, for jeg synes det er et rigtig pænt aftenlook til dine øjne, det er utroligt som de “popper” her! Og selvom de brune og sorte smokey eyes er lækre, er der lidt mere statement over den aubergine udgave ;-) Også en af de råd, der egentlig ikke blev bedt om, så tror jeg, det ville være endnu pænere med din normale base, som har lidt mere liv og glød i det, end den meget dækkende du har på her, du har sådan en pæn hud og vise frem!
Du er sød ;) Kram E