Jeg prøver at starte eller slutte hver dag med at tænke på noget, jeg er taknemmelig over. Stort som småt. I perioder glemmer jeg det og måske det lyder tumpet og lidt new age-agtigt, men jeg synes altså det er en rar, lille øvelse.
Især i disse tider, hvor der er en større tendens til at sammenligne og fokusere på hvad man ikke har i stedet for at sætte pris på hvad man rent faktisk har.
I dag er jeg taknemmelig over helt vildt mange ting:
At jeg har de sødeste mennesker omkring mig, der stiller op lørdag morgen og hjælper med at pynte op inden brylluppet.
At jeg fik bestilt blomsterkranse til Penny og mig i dag i 11. time (brud med is i maven ;)).
At kaffe og concealer findes.
At jeg stadig har halvanden dag til at skrive min tale. Ups, troede det ville gå så nemt, men det har vist sig at være helt utroligt svært for mig.
Min mor der har været lidt af en knag (også), når det kommer til bryllupsplanlægning.
At jeg skal giftes med Drømmemanden i overmorgen ♥
