SÅ blev det min fødselsdag. Er blevet fejret på fornemste vis med sang, fødselsdagsmorgenbord og fine gaver i sommerhuset og ellers er dagen blevet brugt på en regnvejrstur på stranden med hundedyret og på indendørshygge à la her.
.Og jeg beklager altså vejret. Men om ikke andet, er det perfekt til en slappesøndag. Om lidt smutter vi ind til byen igen, efter nogle dejlige dage på landet og så får jeg et par gode veninder på besøg til bobler, slikbuffet, Drømmemandspizza og filmhygge. Vi skal se Clueless og kigge på bryllupsbilleder.
Ovenpå Nikolajs 40 års fødselsdag i slut april og brylluppet her i juni, ville jeg gerne bare lave noget helt stille og roligt på min fødselsdag, men ville alligevel gerne lige markere dagen. Så hyggeligt.
Billederne her er fra forleden dag, hvor jeg – for første gang i mit liv tror jeg – var trukket i en crop top. Det føltes ret ungt, men egentlig også bekvemt. Hvem siger, at dem på 32 ikke må gå med maven bar? ;)
Alders- og kropspositivisme er sagen og jeg er allerede fan af mit nye ‘nummer’. Synes stort set alting bliver nemmere, rarere og mere afslappet jo ældre jeg bliver og jo mere jeg får trænet ‘skidt-pyt-musklen’.
God søndag allesammen ♥
Reklamelinks:
Top | & Other Stories
Bluse | Réalisation Par
Bukser | & Other Stories
Sko | Zara
Taske | Mansur Gavriel







