For en måneds tid siden havde jeg den store fornøjelse, at være hjemme at besøge den populære forfatter Lotte Kaa Andersen til te, scones og en snak om det at blogge en bog (Lottes forfatterskab startede som en blog), hitte på personer og historier og ikke mindst hvad der skal ske nu her efter Syv Sind, sidste del af Lottes trilogi om livet på godt og ondt i overklassen nord for København.

Og så talte vi en masse om kærligheden til bøger i det hele taget og jeg fik i den sammenhæng Lotte til at anbefale 4 favoritter, der er gode at forære væk i julegave (eller til sig selv).

Vi skal selvfølgelig også diskutere Syv Sind, der er månedens bog i bloggens læseklub, og jeg havde da også tænkt at både det og mini-interviewet her, skulle udgives samtidig og være to alen af et stykke, men for at forenkle det lidt, så deler jeg de to ting op og indlægget her bliver således appetitvækker til diskussionen i morgen. Eller man kan – hvis ikke man har læst bogen endnu – snildt nøjes med interviewet her og så springe over indlægget i morgen, hvor jeg nok heller ikke kan undgå at ‘spoile’ lidt.

For Syv Sind er alletideres juleferiebog, hvis man mangler sådan en. Men pas på, man kan få en ubændig trang til at gå caminoen, hvis man læser den ;)

ES: Det der siden blev til din første bog Hambros Allé 7-9-13, startede som en blog. Fortæl lidt om hvorfor det var et smart træk for dig.

LKA: Historien er, at jeg gennem flere år havde forsøgt at få en roman udgivet på et stort forlag, men jeg kunne ikke få det til at lykkes. Der var meget arbejde, mange svære dage, mange omskrivninger og flere runder med feedback og afslag, og til sidst gav jeg op og tænkte, at så kunne det også være lige meget. Så måtte jeg bare leve med den uro og rastløshed der lå i at føle, at jeg ikke lavede det, jeg skulle. Verden er fuld af forfattere, der aldrig får udgivet en eneste linje, selvom de føler sig som forfattere. Jeg måtte nok bare erkende at jeg var sådan en forfatter, der skrev til skuffen og til min allernærmeste familie. Sådan gik jeg og tænkte i nogle år. Så kom trangen igen, og en morgen vågnede jeg op og vidste, at jeg måtte lave min egen blog, og den skulle handle om det sted, jeg boede. Jeg ville dele mine tekster med dem, der havde lyst til at læse med, og jeg ville ikke spørge nogen først, jeg ville være min egen redaktør. Jeg skrev, og det var den vildeste følelse af frihed at udgive teksten ved bare at trykke ”publish” i øverste højre hjørne. Et lille klik, og bloggen blev tilgængelig for alle, der havde lyst til at læse med. Efter nogle uger var der kommet mange læsere til. Et lille forlag i Århus syntes, at blogteksterne dannede et godt grundlag for en roman; de ville gerne skrive kontrakt. Der var nogen, der troede på min historie, jeg havde en forlagskontrakt! Jeg skrev og skrev. Halvandet år senere blev Hambros Allé 7-9-13 udgivet, og det åbnede nogle nye døre for mig. Min historie viser, at der er andre måder at nærme sig drømmen på, hvis man virkelig har noget på hjerte. Man behøver ikke at gå den lige vej, og man må aldrig lade sig stoppe af afslag. Man skal blive ved. Og så må man sno sig, som jeg fx gjorde ved at lave min egen blog og stå op tidligt om morgenen for at skrive. Det var et trick, jeg har lært af Tove Ditlevsen. Hun var hjemmegående med små børn og ville gerne skrive, men der var aldrig ro og tid, så hun stod op og skrev sine digte og romaner mellem 5 og 7 om morgenen, mens familien sov og huset var stille. Og den metode tog jeg til mig.

ES: Hvordan kom du på karaktererne til bøgerne? Er de modellerede udgaver af folk du kender eller pure opspind? Og hvordan er din relation til dem i forhold til deres udvikling? 

LKA: Alle mine karakterer og de huse, de bor i, er bygget af fri fantasi. Jeg ville skrive om tre forskellige familier på Danmarks dyreste villavej, og dem jeg skriver om er dybest set som os andre. Det var vigtigt for mig at ikke bare at skrive om nogle forkælede overklassemennesker, jeg ville gerne have, at de skulle være nuancerede og genkendelige. Mine personer er lige så fortvivlede og ensomme og higer efter nøjagtigt de samme ting som alle andre, de lever bare i et privilegeret miljø. Jeg har udvalgt og opdigtet nogle typer, der interesserer mig, og som jeg tror, vi alle sammen genkender: Den perfekte værtinde, der har det hele, men der er ridser i lakken, og når gæsterne er gået, lægger hun sig fosterstilling og aner ikke sine levende råd, for hele hendes tilværelse er i opløsning. Den kække (dødirriterende) sælgertype, der altid formår at få vendt enhver situation til sit eget bedste, den ambitiøse Mckinsey-konsulent i lyseblå skjorte og blanke, sorte sko, der arbejder solen sort og glemmer at være til stede i sin egen familie, småbørnsmoderen, der prøver at finde en balance mellem at være mor, kone og professionel kvinde og som føler sig ensom blandt de tjekkede kvinder i det mondæne villakvarter. Jeg skriver også om skilsmisseadvokaten, der rådgiver andre kvinder om, hvad de skal gøre, når hjemmet forvandler sig til en kampzone, men som heller ikke selv kan finde ud af at leve fredeligt med sin egen familie. Og så skriver jeg om en teenagedreng, der har svært ved at stå imod presset fra kammeraterne, han ryger lidt for meget hash og dropper ud af gymnasiet, men i Syv sind sker der nogle forskellige ting, der gør, at han er nødt til at blive voksen og gøre op med sig selv, hvad han vil med sit liv.

ES: Jeg synes der er noget virkelig herligt over serier og trilogier som den, du har begået med Hambros Allé 7-9-13, 100 dage og Syv Sind. Er det nu slut med at høre mere om Cille, Ask, Line, Kaare, Caroline, Lukas og Peter? Hvis ja, hvad bliver det næste så fra din hånd?

LA: Jeg har det godt med, at jeg har fulgt karaktererne til dørs med Syv sind, og nu må de leve videre uden mig. Jeg går og tænker over en ny idé, jeg gerne vil udforske, Det er noget helt andet, og det er et emne, der kræver meget research, men jeg er ikke klar til at fortælle, hvad det handler om endnu. Jeg vil først teste med mig selv, om idéen kan bære. Men det er meget forfriskende og sjovt at bevæge mig ind i noget helt nyt. Jeg bliver glad, hver gang jeg tænker på det!

ES: Du er også selv en stor læsehest. Hvilke bøger kan du anbefale at man ønsker sig eller forærer væk i julegave? Altså udover dine egne ;) 

LA: Jeg vil anbefale fire helt nye bøger, der lige er udkommet her i efteråret, som alle kunne være oplagte bud på julegaver til dem, der elsker en god historie fortalt i et godt sprog:

I dine øjne af Malene Ravn
Malene Ravn skriver en vild og interessant historie om den kinesiske tryllekunstner Lai Fun, der kommer til København i 1903 og bliver udstillet i Tivoli. Her møder han en ung dansk kvinde, som han får et ”uægte” barn med, som han ikke vil kendes ved. Malene Ravn skriver smukt og hjerteskærende om barnet Eriks opvækst i 30’ernes Aalborg. Romanen er varm og fin og menneskeklog i tonen, og forfatteren har et tindrende godt sprog.

Lone star af Mathilde Walter Clark
Lone Star er præcis og rørende i sin beskrivelse af et kompliceret far-datter forhold, hvor både Atlanterhavet, en kugleskør stedmor og uindfriede forventninger står i vejen for den samtale og nærhed, begge parter nok dybest set ønsker. Mathilde Walter Clark skriver stramt og underholdende om at vokse op blandt kvinder og længes efter en far. Og selvom romanen hele vejen igennem kredser om den uopnåelige fysiker-far i USA, peger den alligevel elegant på forfatterens mor som bogens egentlige heltinde.

Kastevind af Alberte Winding
Jeg kan kun opfordre alle til at læse Alberte Windings lille perle af en erindringsroman. Her får vi historien om en usædvanlig og på flere måder barsk barndom. Alligevel er der så mange ting, der vækker genkendelse, så mange kloge, sjove og vemodige registreringer af barnelivet. Barnets sorg over morens død og fundamentet, der vakler, er skrevet smukt og med stort overskud og en befriende selvironi og humor. Vi ved alle sammen godt, at Alberte Winding kan synge, men WOW hvor kan hun også skrive!

Vi er brødre af Iben Mondrup
Jeg har læst hele den prisbelønnede familietrilogi: Godhavn, Karensminde og Vi er brødre og anbefaler den, hvis man gerne vil være klogere på relationer og på de lyse og mørke sider af familien. Forfatteren har et sanseligt og rigt sprog, som det er en nydelse at læse, og så har hun et sympatisk og ikke-dømmende blik på sine personer – også når de er mest skrøbelige, urimelige og umulige.