
‘Dagens’ fra i går hvor jeg spiste lækker, lækker brunch hos Kleist Kaffe på Frederiksberg Allé. Endnu en gang super afslappet, men uden at det behøver at være joggingtøj. Apropos joggingtøj, kan I så huske de der velourbukser, som alle rendte rundt i for små 10 år siden? Vist nok fordi Jennifer Lopez og andre celebriteter flashede velour track suits fra Juicy Couture. Uschhhh det var en grim mode. Især fordi ens lår og numse lige blev coatet med en halv cm velour hele vejen rundt og man skulle være meget, meget tynd for ikke at komme til at ligne en buttet velourbamse. Men fløjl, se det er en helt anden historie. Synes der er alt, alt for lidt fløjl derude. Det var en lille mandagsmorgenhistorie fra de varme lande. Rigtig god mandag alle sammen!
