I marts var Nikolaj og jeg på den dejligste ferie, der på fineste vis kombinerede to af mine passioner; ski og yoga. Det er virkelig blevet min nye favoritmåde at rejse på, også efter turen til Sri Lanka (der var et surf- og yoga-retreat) i januar. Nuvel, der går nok liiiige et par år, før jeg skal på den slags ture igen, altså med mindre de også findes i en småbørnsvenlig version (eller vi også kan lokke bedsteforældrene med), men så meget desto mere grund til at glæde sig over, at have været på dem nu.

Og yoga-retreats (evt. kombineret med anden sport) kan virkelig også anbefales som gravid. Syntes det har været den dejligste måde, at komme ned i gear og mærke og ikke mindst ære kroppen.

Jeg ved godt, at I nok snarere har kikkerten rettet mod sommerferien på nuværende tidspunkt, men hvis I er glade for at stå på ski og for at dyrke yoga (eller er nysgerrige på det), så må jeg lige tippe om den tur vi var på i Zauchensee i Østrig med Højmark Rejser for en måneds tid siden. Det var første gang, de prøvede kræfter med en yogarejse (skirejser har de dog helt styr på og masser af erfaring med) og alligevel var retreatet fuldt booket med en herlig og broget flok mennesker i alle aldre, som det var en stor fornøjelse at lære at kende. Har heller ikke selv før set kombinationen af ski og yoga, men den tiltalte åbenlyst en masse.

Højmark gentager succesen en uge til næste år og så kan det jo være meget herligt, at have skrevet sig turen bag øret, til når 2020-skiferien skal planlægges. Hvis man altså kunne tænke sig en skiferie med lidt mere spiritualitet og bevægelse. Altså ikke, at man ikke får bevæget sig, når man står på ski. Men det var virkelig rart, at supplere det med to daglige yoga-sessions. Én mere rolig med fokus på at vække kroppen med stræk og mindfulness og én mere energisk og udfordrende eftermiddagssession. Og så var der faktisk også en daglig aftenmeditation. Den må jeg dog blankt erkende, at vi pjækkede fra, da det var over min gravidsengetid og jeg slet og ret var for træt. Alle timer var selvfølgelig valgfri, så ville man sove længe en morgen eller stå på ski en sen eftermiddag, så gjorde man bare det.

Skiløb blev der dog ikke så meget af for mit vedkommende. Følte simpelthen at det var lidt for risikabelt, både i forhold til at styrte og ikke mindst grundet balancepunktet, der forskyder sig (var i uge 23 på daværende tidspunkt) så jeg nøjedes med et par rolige ture med Nikolaj bag mig og så gik jeg ellers masser af ture og nød al yogaen.

Lige som jeg oplevede i januar, så er det altså ikke kun super erfarne yogier, der tager på yogarejser, men folk på alle niveauer. Således var Nikolaj heller ikke eneste nybegynder og omvendt var der også tid og plads til de, der behøvede ekstra udfordringer eller – som mig selv ift. maven – alternativer.

Namaste ♥

Ps. Nej, man dyrker ikke yoga oppe på bjerget. Det ville nok blive for koldt. Men kunne ikke dy mig for at hive yogamåtten med op en dag.

Scener og udsigt fra ‘yogastudiet’, som henholdsvis hotellets restaurant og bar blev tryllet om til hver morgen og eftermiddag. Så fint at sidde at kigge ud på pisterne eller sneen, der dalede.

Læsetid, ski(yoga)tid, kyssetid, picnictid og andet godt i lille, hyggelige Zauchensee, der er en del af Ski Amadé, der er et af Østrigs største skiområder.

To østrigske skifavoritter: Schilaufers Gericht (en slags toast med spejlæg, jeg får den uden skinke) og Kaiserschmarrn, der måske ligner røræg, men smager som en mellemting mellem french toast og æbleskiver og som er lige så englene synger. Nede i Zauchensee by var Garnhofhütte og Felserhütte vores foretrukne steder, at spise frokost og diverse.