• Et år. Et helt år. Forstår slet, slet ikke. Læste alle X-måneder som mor-indlæggene igennen og mindedes det sure og det søde og alle perioder, vi har været igennem føles som splitsekunder og kvarte øjeblik, her set i bakspejlet. #stopsådentid
• Mit barn laver fis med mig og der er intet bedre end at se lyset i hans øjne, når han rigtigt synes han har været fræk og hittepåsom. #elsklingsskurk
• Det er SLUT med snacks, godter og kage til mig, mens Kurt er i nærheden. Hvis jeg tygger på noget (og han ikke får), så stikker han slet og ret hænderne ind i munden på mig i et forsøg på at vriste det ud. Forstår nu, hvorfor forældre spiser chokolade på toilettet og har cola i kaffekrus… #smugspisning
• Camping var i dén grad noget for Pølsen. Både i autocamper og i telt. Især sidstnævnte var jeg bekymret for, men han har nærmest aldrig sovet så godt. #campingkurt
• Nå, men fra at det var roterende Kurt, der gjorde pusleseancerne mindre hyggelige, så er det nu mere klamhedsfaktoren, når der rigtigt er ‘gevinst’. Godt at man starter med ammebæ/mælkebæ og kan vokse gradvist med opgaven. #bvadr #næseklemmetak
• Når man vågner FØR sit barn om morgenen. Det er ikke sket mange gange, men trods alt et par gange på det seneste. Det gider jeg godt mere af. Og kunne liste mig op og lave morgenmad til familien og sidde der med en kop kaffe og nyde stilheden, inden de andre vågner. #bliss
• Først nu forstår jeg, hvorfor min egen fødselsdag var (og er) en stor ting for mine forældre. Brugte det meste af dagen inden og efter Kurts 1-årsdag (på selve dagen havde vi stor fest og mange gæster, så der var jeg ikke i følebollemodus) på at græde sentimentale lykketårer og mindes fødsel og det forgangne år med guldklump på siden. #jegvilleejemillionerhvistårervarguld
• Den hastighed hvormed jeg indtager min mad, er efterhånden foruroligende. Jeg har altid spist sådan okay langsomt og nydt og smagt på maden og nu inhalerer jeg bare. I en blanding af et forsøg på at nå at få noget/have frie hænder til at hjælpe Pølsen. #momskills
• Gåvogn er life! Glem alt andet legetøj, når der er gåvogn i sigte. Kurt har gået og gået og gået, især da vi var i Norge og vi er næsten ærgerlige over, at vi ikke har haft en skridttæller på ham. I skrivende stund (12 måneder og 2 uger) går han også uden hjælp. Fatter det ikke. Min lille baby går. #60000pølseskridt
• Andre favoritlege: Tømme opvaskemaskine, tømme/fylde i vaskemaskinen, hænge vasketøj op, tørre borde og gulve af med klud. Og rengøring/oprydning i almindelighed. Det tager altsammen pænt meget længere tid med lille hjælper (især oprydning og fylde i vaskemaskine bliver lidt af et Sisyfos-projekt), men han nyder det, så slår to fluer med et smæk. Er med andre ord ved at opdrage ham til at blive en drøm af en partner. Det var så lidt fremtidige kærester. #husholdningskurt
• Vi vikler og bærer stadig. Nu ofte med Kurt som rygsæk fremfor på maven. Rart både for Pølsens udsyn og for min ryg. #12kg #momfitness
• Kurt er sådan ret madglad. Og jeg bliver af og til lidt forpustet, når han lige kører to rundtnommer ned til frokost. Plus grønt, frugt og diverse sides. #detbliverdyrtnårhanbliverteenager
• Jeg sover okay. Måske ikke som pre-baby, men faktisk helt ok. Især hvis ikke jeg falder helt i seriefælden eller spiller instagram for længe om aftenen og i stedet går i seng i nogenlunde tid. Men altså, føler mig nogenlunde frisk og udhvilet om morgenen igen. Og det på trods af, at jeg stadig ammer (stort set i søvne) ca. en gang hver nat/tidlig morgen. Nu har jeg helt sikkert jinxet, men ville gerne indgyde lidt håb, til de af jer der måske er et dårligt sted, når det kommer til søvn. #sovepølse
• Kurt har på intet tidspunkt været specielt morsyg (eller morglad som Slyngejordemoder så fint kalder det) han har stort set været lige begejstret for mig og for sin far. Ja, måske endda lidt gladere for faren. Og han har heller aldrig været seperationsangst. Altså før nu. Fem dage inden han blev et år, ville han pludselig gerne være på mig HELE tiden (tror gerne han ville have været tilbage i livmoderen om muligt) og hvis jeg fik den vanvittige idé at smutte på toilettet uden ham (altså mens han var hos sin far, det var ikke fordi han var alene), så blev han hjerteskærende ulykkelig. Så jeg har tisset en del med baby på skødet på det seneste… Og ellers båret, puttet og krammet. Givet tryghed. Ikke pylret, men bare ladet ham tanke op. Hvis der er noget, jeg har lært i løbet af det seneste år, så er det – en kliché, men så sandt – at alt er faser. Og at tryghed og kærlighed skal gives i rigelige doser, når den behøves. #klisterkurt
• Vi har jvf. ovenstående sovet lur i ske og været tætte, tætte og hud mod hud og krammet og så har han været lidt ekstra i vikle eller bæresele. Og nu er han ’tilbage’ igen og sit vante jeg. Tryg, glad, modig og selvstændig. Og jeg kan tisse solo igen. #alterenfase
• Jeg havde troet mit lille babygeni ville have et større vokabular på dette tidspunkt, men ‘nej-nej-nej’ er stadig hans foretrukne udbrud og så med et enkelt ‘tak’ og ‘hej’ hist og her. Må terpe lidt med ham ;) #kandusigemoar
• Når man deltager i bogprogram på tv og faktisk føler sig klog og vaks og at man har noget at byde ind med. Sådan lidt “Hey, jeg er mor, men jeg er også andet og jeg ved noget om Holocaust-repræsentation og ikke kun noget om bleskift”. Det var en rar følelse. #bådeog
• Det er først nu for alvor ved at gå op for mig, at jeg er nogens mor. Sådan rigtigt. Sådan en der henter og laver mad til og leger og trøster og ja, er der. For et barn. Mit barn. #mageløst

12 måneder. Et helt år. Og dermed også sidste indlæg i X måneder som mor-føljetonen. Jeg stopper ikke med at skrive om moderskab, men føler, at denne lille serie er kommet til vejs ende og jeg vil stoppe mens legen er god ♥

Tak fordi I har læst med på morlivsindlæggene og ikke mindst kommenteret med jeres moroplevelser og erfaringer.