Wow, tak for jeres kommentarer, mails og beskeder i forbindelse med mit indlæg i går. Det gør det så trygt og meningsfyldt at dele, også når det er svært. Jeg var ellers så bange for at lyde forkælet, men følte mig i stedet hørt og set og slet ikke så alene som før. Tårerne vældede op. På den gode, forløsende måde. Tak for jer og så mange kram og tanker til jer, der også er overvældede eller kede og trætte ovre i (mor)livet.
Først og fremmest, alt ser lidt lysere ud i dag efter et rart, lille pusterum i går aftes med mine veninder og måske også efter at have delt her, at jeg synes det hele er lidt svært for tiden.
Dernæst: Den vuggestue Kurt går i er efter min bedste overbevisning og mavefornemmelse et rigtigt godt sted. Jeg har jo efterhånden været der en hel del i forbindelse med indkøringen og jeg er SÅ positivt overrasket over hvor roligt og hyggeligt der er. Overskud og tid og både søde børn og voksne. Det gælder både Kurts stue, men også selve institutionen. Jeg kender jo Kurt ret godt og jeg kan virkelig se ham have det sjovt dér. Altså virkelig.
Går det slet ikke, må vi jo sadle om og se om der er en anden mulighed. Men som udgangspunkt tror jeg på, det er en rigtig god løsning for Kurt og for os som familie. Og derfor giver vi det også en chance og tager indkøringen i samråd med pædagogerne og i et tempo der passer til en lille mand, der lige er flyttet fra alt han kender, noget der nok har været mere voldsomt for ham, end hans mor lige troede ♥
Jeg skal bare også lige selv omstille mig på hele situationen, at jeg ikke lige kan/skal alt det nu, jeg havde troet og kalkuleret med. Massere lidt på det hele og finde en måde vi kan være i det på nu og her, så alle i familien trives bedst muligt. Så den dårlige samvittighed ikke æder mig op, så der er tid og plads til en lille fyr, der lige skal fordøje alle forandringerne og så der også er små øer af (egen)omsorg til mig, så jeg ikke skal hælde fra en tom kop. Måske det kan være en ny, lille serie af indlæg. Altså hvordan man får det gjort. På en realistisk måde. Hvis jeg lykkes med det selvfølgelig, hehe.
Og så vil jeg virkelig også prøve at nyde og værdsætte, at jeg ‘får’ lidt ekstra tid med min bedste, lille ven. Og at mit arbejde trods alt kan eksekveres på alle skæve tider af døgnet. Det er guld værd lige nu. I går var vi på strandlegeplads og købte bagefter fiskedeller på havnen, efter vi havde været lidt i vuggestuen. Og det var noget så hyggeligt og helt sikkert noget, jeg vil mindes med glæde, når han en dag, lige om lidt, er teenager og kun vil spise håndroulader sammen med vennerne.
Du er altså VIRKELIG fantastisk med ord Emily! Jeg læser flere og flere af dine blogindlæg og det slår mig gang på gang, hvordan jeg synes, dine skriv udvikler sig helt vildt…hvis man kan skrive det uden at lyde som en dansklærer 😂.
Jeg måtte læse sætningen ‘ så der også er øer af (egen)omsorg til mig, så jeg ikke skal hælde fra en tom kop’ flere gange, fordi jeg elsker den måde du udtrykker dig på!
Det var egentlig bare det jeg ville sige i denne omgang ❤
Jeg er så enig med dig, Marie. Og jeg tænke det helt samme! Selvsamme sætning har jeg skrevet på en note til mig selv.
Og så vil jeg i øvrigt rigtig gerne læse flere indlæg angående egenomsorgen. Noget jeg også synes er svært efter at være blevet mor, og samtidig kan jeg mærke hvor ekstra vigtigt det er nu.
Min datter sover 2 lure om dagen, og jeg er i en evig diskusssion med mig selv; ‘skal jerg slappe af, skal jeg gøre rent, skal jeg bevæge mig, skal jeg strikke, skal jeg sove. Hvad er egentlig egenomsorg for mig, hvad giver energi… nå så gik den lur’ 😅
Små problemer, i know. Men altså..
Tusind tak begge to <3 Kan i alle tilfælde mærke, at det er energigivende og værdiskabende for mig, at skrive herinde, så det må jeg hellere prioritere ;)
Og Frederikke - bare det at du tænker sådan, så sejt, du er længere end jeg er. Jeg kan ofte ende med at 'spilde' en hel lur på at scrolle på min telefon, haha... Ej, spøg (og halvvejs alvor) til side: Jeg kender det SÅ godt. For på den ene side trænger man (tænker du har et mindre barn og måske stadig er på barsel?) så meget til at slappe af og på den anden side kan det også være så rart, at få fikset lidt, så der er ro og orden på hjem (og hovede). Måske du kan prioritere noget afslappende og rart i den ene lur og så noget praktisk (og rart) i den anden?
Kram
Frederikke, jeg sad også ofte i dilemmaet, da jeg var på barsel. Begge børn har sovet meget korte lure, så min taktik blev, at jeg skulle gøre lige det jeg havde lyst til/det det gav mig energi den pågældende dag, mens de sov. Nogle dage var det hvile eller at strikke andre dage at gøre praktiske ting. Og så prøvede jeg at få ordnet lidt praktisk når barnet var vågen, så jeg ikke spildte “lur-tid” med at tømme opvaskemaskine.
Det er et godt råd Anne. Hvis baby ligger på et tæppe mens man hænger vasketøj op eller lign, så er det også alletiders underholdning for dem. Det var Kurt i alle tilfælde ret vild med. Og så kan man tale lidt om det imens. Klem
Ja til serien om, hvordan det lader sig gøre!
Jeg er ret lost selv og det lød til, på kommentarerne til indlægget igår, at jeg ikke er den eneste, som synes det er svært at navigerer i morlivet.
Især når man hele tiden skal være så omstillingsparat.
Der er et eller andet i den der ide om, at lige om lidt, så kan man meget mere igen, som jeg tror er fejlagtig.
Jeg har et barn på næsten 3 år og jeg synes stadig ikke kan jeg nå ret meget, hverken egenomsorg, træning, venner eller lignende.
Der kommer mere og mere og der er jo hele tiden øer af det. Men wow.
Skriv så gerne noget om det.
Kære Emily. Du er bestemt ikke den eneste, der kan føle sig overvældet og ensom i moderlivet – uanset hvor heldig og taknemmelig man ellers føler sig. Da min datter startede i dagpleje, var det også rigtig svært, og hun nåede ikke en god indkøring inden sommerferien (hun er junibarn) og efter sommerferien var jeg så nervøs, men i anden omgang gik det bare så fint, og hun har haft en skøn tid i dagplejen med glade smil og glimt i øjnene ved vinkevinduet. Nu er det tid til børnehavestart, og vi må igen konstatere, at de her overgange bare er svære, både for hende og os. Vi har også en del arbejde og hverdags’admin’ kørende, og lige nu er det overvældende for os alle at sige farvel til et og goddag til noget andet. Heldigvis har vi haft et barn i den børnehave, og han elskede det, og jeg er sikker på, at hun vil elske det, men overgangsperioderne er bare hårde. ❤️ til dig og familien.
Jeg fik ikke skrevet i går efter jeg læste indlægget, men har tænkt meget på dig og jer. Er så sikker på, at I gør det så godt jeres lille mand. Og jeg synes du er så sej, at du deler. Forstår virkelig godt, at det er hårdt lige nu. Og det er bestemt ikke forkælet, men helt menneskeligt. Seje dig og jer. Håber og tror på, at vuggestuen snart bliver et rart sted at være ❤
Hvad er håndroulader? Spørger for en ven.
Haha… det er når man tager en hel roulade (gerne sådan en fra Netto eller deslige) og spiser den, som var det en fransk hotdog ;) Sådan noget teenagedrenge (og måske også piger) gør ;)
Det er mega overvældende at flytte, især når det også har en indvirkning på vores børn og deres hverdag. Det var ligefør at vi ikke turde flytte af ren frygt for hvordan det ville gå med vores drenge. Jeg var rædselsslagen for om de ville gå i stykker af vores egoistiske valg og drømme – for de havde det fantastisk i skolen/børnehaven, så det gjorde ærlig talt ondt helt ind i hjertet da vi besluttede os for at sælge/købe. En veninde sagde til mig “ Hvis I tør at drømme og gøre noget ved det, så lærer drengene også at drømme og føre det ud i livet”. Vi havde aftalt, skal det være, så skal det være NU inden vi havde to skole børn.
Her 2 måneder efter flytning/indkøring mm. er vi faktisk landet et rigtig godt sted. Begge børn er begyndt at føle sig mere tilpas i skolen og børnehaven. Jeg priser mig lykkelig over at jeg arbejder hjemme sådan at vi på ingen måder har skulle stresse. Rolige morgener/korte dage har absolut gjort det mere rart og trygt.
Min dårlige samvittighed kommer stadig i ny og næ, men så ser jeg dem spurte rundt ude i haven, spille fodbold, grine og have en fest… og straks bliver jeg glad i mit mor hjerte.
Jeg håber at det over tid med en masse ro, tryghed, omsorg og tons vis af kærlighed vil blive “bedre” med vuggestuen, det lyder til at være et dejligt sted han er startet. .
Det tager tid og ærlig talt så er det også overvældende for os forældre sådan at flytte trods det er vores beslutning.
Stort kram til dig❤️