
Godmorgen peeps! Synes det blev mandag lidt for hurtigt, men kan se tilbage på en virkelig dejlig weekend, der både rummede en bytur, lørdagsmorgenhygge med Mads og Monopolet, shopping på Værnedamsvej, Tullinsgade (hvor den fine CAIA-taske er fra) og Gammelkongevej, tøsefødselsdag hos en kær veninde, en middagsaftale, familiefrokost, hundetræning med hundeloppen og afslutningsvis vandretur (det hedder det når det er en gåtur på over 2 timer ik’?) på Kalvebod Fælled, hvor der ikke var andet end os og en masse usandsynligt nuttede kalve (og deres mødre). Ja, det var ikke ligefrem afslapningsweekend, men hvad gør det, når den er proppet med lutter gode sager :)
Billederne er fra sidste uge i Firenze og jeg har allerede haft kimonoen på to gange siden, så den er virkelig ved at blive en garderobefavorit. Dog kan jeg ikke anbefale at cykle i den tsk, tsk…
ENGLISH RECAP: This kimono is quickly becoming a go to item to spice up any outfit and add that bohemian touch.




