
At drikke iskaffe, få sol på næsen, gå lange ture med vapsen og kigge på anemoner i skovbunden. Og spise varme hveder, med så meget smør på, at man skammer sig lidt, men at det ikke er sådan rigtig værd at bekymre sig om, fordi det smager så godt.
At være ude med søde nye kollegaer på Barburrito og drikke ingefærmargaritas. Og at se film dagen efter med tømmermænd og yndlingspiger og grine så meget, at det gør ondt i mavemusklerne dagen efter.
At pynte op med balloner, guirlander og blomster i silkepapir og glæde en kær ven og fødselsdags-roomie. Og at skulle fejre hende i aften med rødvin og tapas og miniudgaver af franske yndlingsdesserter som creme brûlée, chokolade fondant og tarte au citron.
Har det ret så rart.
Og hopper i ovenviste nederdel i aften. Elsker pencil skirts. Så feminint og tjekket og pænt, især til os der er slanke på midten og har lidt kurver længere nede/junk in the trunk.
Hehe… har lige overhørt sætningen: “Jeg er SÅ glad for at jeg er en pige, godt man ikke er dreng, hvad skulle man gøre uden makeup”, fra mine roomies, der står og duller sig til aftenens festivitas.
Hurra for at være en pige! Af rigtig mange årsager. Men også fordi vi har sminken.
ENGLISH RECAP: I love this fun, stripy twist on the classic pencil skirt. And I do love pencil skirts in general as well. So chic and very good for those of us with a narrow waist and curvy hips a.k.a. junk in the trunk.
