Jimmy Choo ikke helt juhuu

Hmm… var altså ikke ovenud fornøjet over Choos’ne i går. Kvaliteten var simpelthen alt for ringe på mange af tingene og stemte ikke helt overens med prislapperne.
Eurowoman arrangementet var til gengæld rigtig fint og alt forløb nogenlunde roligt på trods af, at der var rigtig mange mennesker. Der var garderobe (helt genialt, så man ikke skulle gå rundt med sin våde frakke og ditto paraply), goodiebags, bobler og dj. Så langt så godt, men varerne var altså ikke helt så labre som jeg havde håbet.
Jeg købte pallietcardiganen som jeg er meget tilfreds med, den er i fin kvalitet og palietterne er store og pæne, men tjek endelig at alle pallietter er der hvis I vil købe den. Mange af dem i butikken var noget maltrakterede. Den underlige lyserøde plasticclutch røg også med hjem, jeg syntes om den allerede da jeg så de første billeder af den og er også vild med den live. Og den kan have flere funktioner; clutch, smykkeskrin, brilleetui…
Troede jo egentlig at det var sko, der skulle med hjem når det nu var Jimmy Choo, men især her var der totalt mismatch mellem pris og kvalivare hvis I spørger mig. Endte godt nok med de blå stilletter, men hvad filan laver den grimme blanke plastichæl på et par ellers ret flotte sko i læder? Ej, det er altså ikke godt nok til 800 kr. så tror at de ryger tilbage.
Men er glad for min funky clutch og pallietterne. Det bedste item og det i bedst kvalitet er nok nittebæltet som min veninde Louise købte; tykt læder og masser af tunge nitter.
God jagt til de af jer der skal på Choo-hunting ;)

(Visited 119 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar