green/flower power

For et par dage siden skrev en læser og spurgte mig om jeg kunne hjælpe hende med at finde et gammelt indlæg, hvor jeg viste min ‘køkkenhave’ frem. Jeg vidste akkurat hvilket indlæg hun mente og da jeg fandt det frem, fik jeg sådan lyst til at dele billederne fra indlægget igen. De er næsten 2 år gamle, men ikke desto mindre blev jeg selv rigtig inspireret til at blive lidt mere ‘grøn’ i mine vindueskarme igen. Og nu har jeg endda også en fransk altan, hvor der snildt kan hænge et par altankasser, så der er vist ingen undskyldning.

Her er i øvrigt en tekstbid fra det oprindelige indlæg:

“Den efterhånden noget afpillede orkide på nederste billede har været eneplante her på matriklen i al for lang tid og det blev der gjort noget ved i onsdags. Ind flyttede chiliplante, krydderurter, hortensia, afskårne solsikker og en lillebitte plante/blomst/dims/ting. Synes det er mægtig hyggeligt og pænt. Og så for under 150 kr. for hele herligheden, er det en fin måde at få lidt nyt liv i indretningskludene.”

Tja, der er vist virkelig ingen undskyldning, nu er det et appelsintræ, der er eneplante, men må fluks forøge samlingen :) Er godt nok i Stockholm i dag (og meget mere om det senere), men så snart jeg er hjemme igen skal jeg vist en tur forbi min lokale blomsterbiks.

Nothing like fresh flowers, plants and herbs to add some live and color to your interior.

(Visited 202 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

8 Kommentarer

  1. Jeg eeeelsker også at have blomster/planter osv i min lejlighed og har også helt lyst til at gå ud og købe nogle flere, da jeg lige nu også kun har én enkelt.

    MEN! I midten af juli flytter vi ind i vores nye hus, hvor haven er fyldt med flotte blomster og planter (herunder et troldegrenetræ!) og et drivhus som jeg allerede har fyldt med krydderurter, frugt og grønt. Nøj, hvor jeg glæder mig!

  2. du har simpelthen den fineste køkkenhave, og jeg er mere end almindeligt misundelig. jeg har selv en stor vindueskarm og har lige nu en tomatplante, to chiliplanter og to sukkulenter, jeg ikke kan huske hvad hedder. skal snart til at høste min første tomat, hihi :)

  3. Åh hvor tager du altså stemningsfulde billeder! Dejlige blomster-har selv plastret min egen altan til for man kan aldrig få nok blomster ;-)