Blonde Idol

Fotos: Alesya Gulevich

Færdigt resultat, mere kølig, beige blond.

I var en masse, der gerne ville høre mere om det ‘nye’ hår, da jeg spurgte i mandags, så her kommer lidt. Det er ellers sjældent jeg skriver om arrangementer, men ikke nok med, at det var et virkelig hyggeligt event, så er jeg helt vildt glad for resultatet og når man er begejstret for noget, så skal man sige det højt, synes jeg.

Sidste uge var jeg inviteret til den vildeste forkælelse af Redken i anledning af lanceringen af deres nye serie, Blonde Idol. Og her er der både tale om en linje af plejeprodukter til at vedligeholde blond hår, samt en hel ‘menu’ (se den her) af blonde looks, man kan få lavet hos frisøren.

Før: Hår der var måske en lille tand for lyst og med en mere gylden tone.

Mit eget hår har MEGET rødligt pigment, så det bliver desværre nemt gulligt, når det bliver lysnet. Og det var nok blevet lige vel lyst, samt havde fået netop et lidt gult skær, sidst det blev farvet.

Arrangementet foregik hos Rodian & Rodian på Strandvejen i Hellerup. Jeg blev farvet af Sabina, der var vildt dygtig og sød og som jeg varmt kan anbefale, hvis I selv drømmer om en ‘Blonde Idol’-farvning. Er dog sikker på, at hun også er dygtig til alt det andet :)

I samråd med Redkens tekniker blev vi enige om en Balanced Blonde i servicemenuen. Der skulle således lægges mørkere ‘slides’ (reflekser, hvor man ‘slider’ med kammen i stedet for at ‘væve’) i min egen farve ind hist og her for en naturlig effekt, samt efterfølgende give hele mit hår en ‘glaze’ (som toning), der gav det en køligere, nærmest beige nuance, samt masser af glans.

De mørke ‘slides’ lægges i. Det er i øvrigt sådan ca. samme type hår, der sidder på en hest ;)

Rar forplejning, fine kager og en tur i frisørstolen. Sådan måtte hver tirsdag aften gerne være. 

Jeg er SÅ glad for resultatet og vil bl.a. (forhåbentlig) holde det ved lige med Blonde Idol-plejeprodukterne, som jeg glæder mig til at prøve hjemme. Serien består af en shampoo (uden sulfater, win!), en leave-in conditioner, en hårkur, samt to forskellige conditioners: En med lilla pigment, der forstærker og vedligeholder et køligt skær og en med gyldent pigment til de lækre, honningblonde. Jeg skal bruge den med lilla pigment til at holde det gule ude af hestehåret.

Voilà happy camper!

Ps. Rodian & Rodian giver en gratis, skræddersyet kurbehandling i hele juni, juli og august ved køb af en frisørbehandling i salonen. I skal blot referere til min blog ved tidsbestilling.

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. Lucky you :-) Det lyder som en virkelig dejlig omgang med et super lækkert resultat. Jeg var selv til frisøren i fredags på jagt efter et mere blond look, det blev desværre ikke helt som planlagt og slet ikke så pænt som dit. Det er der det er surt at være på su og ikke lige have over 1500 at smide efter en ny farve hvor du har været ;-)

    1. Det kan jeg godt forstå og intet værre end når frisørture går galt.. Dog var det der primært gjorde ‘tricket’ den glaze/toning jeg fik lagt over og den tror jeg ikke er så dyr overhovedet, så du kan evt. ringe at høre hvad det ville koste :)

      1. Ja det er virkelig frygteligt! Lige nu har jeg ikke engang lyst til at vise mig offentligt med det hår. Det må jeg prøve at undersøge hvis ikke den frisør der har lavet det virkelig grimme hår vil lave om på det. Tak for tippet :-)

  2. Hej og hvor er du altså bare flot og dit hår er flot. Og dejligt at se dine glade smil, flotte tænder også;-)
    Hilsen Lone