Tag mig til dans

sergei

Den har gået sin sejrsgang på det ganske internet de seneste par uger og har nu mere end 7 millioner visninger på Youtube. David LaChapelles fabelagtige, lille film hvor russisk ballets bad boy, Sergei Polunin, danser til Hoziers ‘Take me to church’. 

Jeg har set den en god håndfuld (eller to) gange. Og er helt betaget. Det sted. Det lys. Ham.

Hvad synes I? Har I set den? Ellers er den lige nedenfor.

Jeg har altid været meget fascineret af ballet og ville gerne se mere dans i det hele taget. Tror jeg vil ind at se Svanesøen, når den får premiere lige om snart. Men jeg er også nysgerrig på anden dans, så tip mig gerne, hvis der er en forestilling, I mener er et nærmere kig værd :)

ENGLISH RECAP: I’m blown away by David LaChapelles amazing film featuring russian (bad boy) ballet dancer Sergei Polunin dancing to Hozier’s ‘Take me to church’.

 

(Visited 2.709 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

25 Kommentarer

  1. Du kunne evt se Take Four (ligeledes på kgl) – det er fire værker af forskellige koreografer i forskellige genre. Ellers foregår der mange spændende og eksperimenterende performances i Dansehallerne på Carlsberg.
    Og så kan alt af Dansk Danseteater varmt anbefales :)

  2. Tag ind og se dans2go, hvis du kan få billetter. Det koster ikke særlig meget. Denne gang er det en meget moderne ballet Cacti og så den helt klassiske Etudes. De to spiller sindssygt godt sammen.

    1. Tak for tippet Camilla, kan vist desværre ikke nå det i denne omgang, men nu ved jeg da at det eksisterer :)

  3. Det er vildt det med dansen. Det er først nu, hvor jeg er blevet ældre, at jeg kan blive decideret rørt over den historie man kan fortælle gennem dans. Tror aldrig jeg rigtig forstod hvad kunsten kunne før nu. Jeg har samme oplevelse med Sia og hendes “Chandelier” og “Elastic Heart”. De er altså også så utrolig smukke.

  4. Smuk film men jeg kan SLET ikke få musikken til at passe sammen med resten. Synes desværre den ødelægger oplevelsen fuldstændigt. Jeg synes den er alt for “svag” i forhold til den power, der er i ham og i dansen. Men billederne og dansen er helt fantastiske. (Og ja, også manden :-))

    1. Hvor er det sjovt, hvor forskelligt man kan opleve filmen :)
      Jeg synes netop at musikken er med til at løfte dansen her :)

  5. Wow! Sergei Polunin er en af de mest fantastiske balletdansere og kunstnere i dag og denne video gør ham virkelig godt. Man kan tydeligt fornemme hans kamp med de indre dæmoner han jo tit kæmper med i forhold til ikke at kunne hvile i hans talent….åhhhh, den er så smuk og han er så smuk. Måske ikke hans bedste performance jeg har set, det virker som om der er et par fejl hist og her, men det kan tænkes at de er der med vilje?!
    Og så er det er ikke så ofte man får lov til at se hans tatoveringer på scenen. Jeg er fan! :)

    Har du forresten sit en anden af balletens stjerner Mihail Baryshnikov (eller Carries russer Aleksandr Petrovsky :)) i en Rag and Bone reklame. Lidt en anden udtryk end her, men stadig meget sjovt. Og tænk at han stadig danser i en alder af 67 år.

    https://www.youtube.com/watch?v=2rFRTyfwBH8#t=179

    1. Jeg kunne egentlig godt lide fejlene :) Intentionelle eller ej…
      Me too ;)

      Nej, det havde jeg ikke set, men hold nu op hvor sejt!

  6. Jeg er slet ikke i stand til at sige noget klogt om den københavnske balletscene. Men hold da op, der fik jeg lige lakridstheen galt i halsen. Waaaaaaauv <3

  7. På Den Aarhusianske teaterfestival QuongaFest havde vi sidste år besøg af Ti!Tal! som optrådte med forestillingen “Kvinde i kjole”
    Det er også ballet og virkelig noget af det smukkeste jeg nogensinde har set (og jeg har set rigtig meget), så hvis du nogensinde støder på den, så se den!

    deres facebookside finder du her, hvor der også er billeder af forestillingen: https://www.facebook.com/TiTalProductions

  8. Så må du se denne film, Amelia, fra gruppen La la la Human Steps. Jeg synes den er så smuk, arkitekturen, lyset, billederne, musikken, det hele spiller virkelig godt sammen.
    https://www.youtube.com/watch?v=X8rmRjmVne4

    Jeg har altid elsket danse-film og så i mine teenage år alt hvad jeg kunne finde. Fra Dirty Dancing til Center Stage – jeg kunne strække mig langt mht kvalitet, for at få lov at se dans som en integreret del af historien.

    1. WOW! Tak for linket :)

      Åh, ja dansefilm er for lækkert. Jeg var også ret betaget af Strictly Ballroom ;)

  9. Jeg skal ind og se “Sylfiden og Etudes” på Det Kongelige Teater på fredag. Den skulle være helt fantastisk! (:

  10. Jeg var inde at se “Pop Up Ballet” på Det Kongelige med min kusine i lørdags. Det er sådan nogle éngangsforestillinger, de vist laver med jævne mellemrum, hvor en danser i balletkorpset for en times tid og nogle dansere til rådighed til give sin kreativitet frit løb. Det var vildt interessant, om end ikke særligt klassisk ballet agtigt, så det kan virkeligt anbefales lige at holde øje med. Og så kostede det kun 50 kr.

  11. Uh, jeg bliver så glad, når jeg ser, at andre også er vilde med dans og ballet. Jeg dansede selv ballet som barn :)

    Kan anbefale Hubberiet på Det Kongelige Teater, det er lidt mere uformelt og meget hyggeligt. Hubbe kommer med introduktioner undervejs, hvilket er ret fedt, hvis (når) man ikke er den store balletmester.

  12. Wauw! Fantastisk video – jeg fik kuldegysninger over hele kroppen. Generelt er jeg ret vild med dans, men den stærkeste forestilling, jeg har set, er balletten “I Føling”, hvor Det Kgl. Teaters danselaboratorium Corpus sammen med tre krigsveteraner fra Afghanistan fortæller veteranernes historier samt deres fysiske og psykiske skader gennem dansen. Tårerne væltede ned af kinderne, og oplevelsen sad længe efter i kroppen. Den spiller igen i Skuespilhuset til juni, og den kan stærkt anbefales.