At fejre øjeblikket

annonce-u-baggrund11
celebrate3

Da jeg var yngre, vidste jeg ikke noget bedre end at gøre mig klar til fest. I dagene op til planlagde jeg, hvad jeg skulle have på. Købte nyt tøj og afprøvede hår- og makeuplooks. Aftalte med veninder, at følges eller endnu bedre, mødes inden og siden følges til den pågældende fest. Vi varmede op og holdt førfest.

Både i teenageforstand, men egentlig også på en ret fin måde, som jeg er alt for dårlig til nu og som jeg gerne ville dyrke lidt mere. Det der med at gøre sig klar sammen, have sat tid af til netop det og at komme i stemning og tage forskud på glæderne.

celebrate5

I går gjorde jeg noget lignende inden ELLE Style Awards. Jeg satte simpelthen eftermiddagen af til forberedelserne og det føltes først dekadent og vildt at bruge en halv arbejdsdag på det. Men da jeg var i det, var det så vidunderligt og jeg blev sendt tilbage til dengang jeg var teenager og hele og halve fredage eller lørdage blev brugt på at gøre sig klar.

I dag blot med lidt bedre tøj og bedre drikkevarer ;)

celebrate6
For en gangs skyld var jeg også velforberedt og i god tid med mit outfit. Og det føltes altså godt. Det tror jeg, jeg vil praktisere lidt mere fremover. I stedet for de sædvanlige ’15 minutter i lukketid’.

Jeg startede slet og ret dagen med at lægge en flaske Moët Brut Impérial på køl – se dét er en god start på dagen – og lægge mit tøj klar og så glædede jeg mig ellers allerede derfra til at hende her og hende her kom forbi senere, så vi kunne gøre os klar sammen og nyde et glas bobler inden festlighederne for alvor løb af stablen.

celebratecelebrate2

Og det var så dejligt at mødes nogle stykker og skåle sammen inden en stor fest. Og rart at kunne følges ikke mindst. Det er der altså noget hyggeligt ved. Det tror jeg, jeg vil jeg prøve at praktisere noget mere fremover. Både det og champagne på en tirsdag i almindelighed, for det må være hverdagsglamour i sin reneste form <3

Fremover vil jeg således bestræbe mig på at blive bedre til at fejre både de små og store øjeblikke. Dem der opstår spontant og de planlagte. Og til at give mig selv tid til at nyde dem og dyrke dem. Hvad end det er en stor fest om tirsdagen eller en hyggelig middag hjemme i weekenden. Eller omvendt ;)

Healthy Skinny Bitch Emily Salomon Health Junkie Elle Style Awards 2016 outfit photo by Marie My Nemesis Babe-8-4
Mine dejlige party partners in crime, Sofie og Sara.

Processed with VSCO with hb1 preset
Moët & Chandon havde den smukkeste bar og fotovæg til ELLE Style Awards. Komplet med bærfarvet tæppe og blomstret tapet.

Processed with VSCO with hb1 preset
Jeg ​holdt mig til de gode bobler til både velkomst og maden og kan altså slet ikke stå for miniature Moët-flaskerne. Så festlige, chikke og nuttede.

 

(Visited 2.535 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

12 Kommentarer

  1. Det lyder bare så hyggeligt! Det kræver naturligvis, at man har godt med spejlplads, hvis tre (eller flere!) tøser skal kunne smuksere sig i samme hjem, men det er bare så mega hyggeligt hver eneste gang. Generelt findes der næppe noget bedre, end at se hamrende godt ud sammen med søde veninder, vel? :)

    Du ser i øvrigt så hamrende godt ud i den kjole. Smuk, smuk, smuk :D
    // http://www.moonlitmadness.dk

  2. Jeg synes også helt klart at bobler er passende perfekt på en tirsdag :) både i små og store flasker!
    Ved du om vandflaskecover – mon det er et ord??- er i handelen, smukke ser de ud.

  3. Hej Emily.

    Det er et dejligt emne du har valgt i dag. At fejre øjeblikket, at sætte tid af forberede sig og glæde sig til en begivenhed som man har set frem til er så vigtigt. Min bedste veninde og partner in crime og jeg øver os også på det. Jeg er pt. sygemeldt med stress og har derfor ikke det store overskud, derfor har omstændighederne krævet at jeg er blevet nødt til at ændre på nogle dårlige vaner. Jeg har de sidste 10 år også været typen der altid kom 10 minutter i lukkertid ofte endda 2 minutter i lukketid. Men nu har jeg været sygemeldt med stress i snart halvandet år og det har givet mig et helt nyt syn på livet.

    Jeg var til Danish Beauty Award for en måneds tid siden og jeg havde flere dage af til at gøre mig klar og lade batterierne op til at være social. Jeg blev spray tannet, var uge at spise lækker middag og i spa med min veninde dagen før og så havde jeg sat hele dagen hvorpå DBA blev afholdt til at gøre mig klar og intet andet. Jeg har været til DBA et par gange før og det er den aften jeg ser frem til hele året så det hele skulle være perfekt og jeg ville ikke være stresset op til.

    Det resulterede i at jeg havde en fantastisk anften og følte mig godt tilpas i min smukke kjole, make-up’en og håret havde jeg fået nogle søde make-upartist piger til at sætte og jeg følte mig som en million hele aftenen. Fik networket og fik talt med et par kommende samarbejdspartenere.

    Knus

    1. EJ hvor lyder det bare som en dejlig oplevelse (på trods af stress-sygemelding), dejligt at du får vendt det hele til det bedre :) Mange kram Emily

  4. Det lyder bare så hyggeligt :)
    Og du ser vildt godt ud, som sædvanlig! Hvor er den smukke kjole fra??

  5. Min gode veninde og jeg har også brugt masser af tid på, at gøre os klar til fest. Ofte med en masse god musik, hvor vi også har nået at skråle med på sangene, iført hårbørster i hånden og med sovesofaen som scene. Det kunne virkelig noget, sådan at gøre sig klar med veninderne :)