Læseklub: Skæbne og hævn (Diskussion)

maj-bog

Jøsses altså, sikke en bog! Det er måske noget af det bedste, jeg har læst. Og ja, jeg er temmelig let at begejstre sådan helt generelt, men jeg har på den anden side også læst virkelig mange bøger, så det er ikke en udmærkelse, jeg bare strør om mig ;)

Skæbne og hævn hørte helt bestemt også til en af de mere udfordrende læseoplevelser og jeg måtte virkelig holde tungen lige i munden og ofte læse lidt tilbage, for at få det hele med. I alle tilfælde indtil jeg for alvor kom ind i flowet. Og selv da, læste jeg også ofte tilbage, for at være sikker på at få det hele med. Som en spisende, der først skraber og så slikker tallerkenen. For så lækkert og dygtigt var den bog skrevet. Og ikke mindst oversat. Det er i sig selv lidt af en kunst.

At tænke sig, at noget der handler (så meget) om sex, (grimme) følelser og forhold kan udføres så delikat, elegant og appetitligt. Har allerede lyst til at læse den igen. For at være sikker på, at jeg nu også har fået det hele med. Altsammen.

Hele vejen gennem bogen, kunne jeg ikke lade med at tænke over, hvor forunderligt det at være forfatter, må være. Og på hvor meget der mon er Lauren Groff selv. Eller nogen hun kender. For kan man virkelig tænke sig til noget så komplekst, uden selv at have haft fingrene i det? Det kan man nok og det er måske netop en del af kunsten. Men alligevel har jeg sjældent tænkt sådan på hvor meget, der var hende selv eller hendes og hvor meget der var opdigtet. Ikke at det egentlig gør nogen forskel for min opfattelse af bogen. Som jeg finder mageløs. Virkelig.

maj-bog2

Nu glæder jeg mig til at høre, hvad I syntes om bogen? Tag gerne udgangspunkt i et eller flere af spørgsmålene nedenfor eller fortæl mig om noget andet, I har gjort jer tanker om i forhold til historien, sproget, temaet eller lignende.

  1. Hvad kunne I godt lide? Det lyder måske underligt, men det jeg allerbedst kunne lide (ud af mange, mange gode ting) var madbeskrivelserne. Jeg ved ikke hvorfor, men mange af de allerbedste bøger jeg har læst, indeholder detaljerede og gennemgående beskrivelser af hvad bogens personer spiser.  Måske jeg er vild med det, fordi det viser overskud og overblik fra forfatterens side. Måske det er et plus for mig, fordi jeg synes det siger en masse om personerne og hvor de er i deres liv. Der er noget meget nært og hverdagsagtigt over at vide, hvad folk spiser og det kan jeg godt lide. Og samtidig er det at spise også forbundet med nydelse, hvilket gik meget fint hånd i hånd med al den seksuelle nydelse, som var allestedsnærværende i romanen.
  2. Var der noget, der undrede eller fascinerede jer? Jeg har grublet virkelig meget over Mathilde. Og kan ikke rigtigt finde ud af hvad der kom først, hønen eller ægget. Onde Mathilde eller svigtede Mathilde.
  3. Blev I overraskede over bogens anden del? Jeg blev selv mægtigt overrasket og først lidt ked af det. At Lotto og Mathilde, der elskede hinanden så højt og levede så meget igennem hinanden på godt og ondt, på sin vis også levede på en løgn og at det var startet som det gjorde. Med en tilsyneladende beregnende Mathilde, der som udgangspunkt tog Lotto, fordi han var arving til en formue. Og så kunne jeg heller ikke lade være med at blive ærgerlig (og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting) over at Mathilde straks skulle bekrige Antoinette i stedet for at forsøge at gyde olie på vandene og mægle. Men hey, jeg er også selv en pleaser-type, så hvis ikke jeg havde krummet tæer dér, havde det også været underligt. Og nej, det er ikke særligt objektivt at sidde og læse sig selv med ind i den slags, men det må man altså hjertens gerne her i min læseklub :)
  4. Hvad syntes I om alle de firkantede paranteser? De er især presente i bogens begyndelse, men fortsætter hele vejen igennem romanen. Og fortæller os, hvordan det vi måske ellers selv skulle læse og tolke mellem linjerne, hænger sammen. En slags persisterende fortæller, der sørger for at vi læser det rette ud af teksten. Jeg kunne ret godt lide det, fordi det satte to streget under, at her var en alvidende fortæller. En der ikke blot vidste, hvad der foregik i vores helt og heltindes hoveder, men også hvad der kunne udledes heraf og hvordan det påvirkede dem, deres omgivelser og deres fremtid.

 

(Visited 2.228 times, 3 visits today)

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. Jeg gav op ret hurtigt! Jeg valgte at høre bogen som lydbog. Men den blev mig simpelthen for tung, malerisk og mystisk på en måde som bare irriterede mig mere end jeg nød det. Haha! Jeg nåede måske at lytte en times tid til den, før jeg besluttede mig for, at finde noget andet. Tror måske jeg blev irriteret over, at den ikke virkede særlig umiddelbar, og som du skriver så skal man virkelig holde tungen lige i munden for at få det hele med. Jeg synes den er svær at forstå – hvertfald begyndelsen, som jo er det eneste jeg nåede at få med, inden jeg i ren frustration slukkede for min Story Tell app ;-) Måske skulle jeg give den et forsøg mere, for som du beskriver den her virker den jo som en virkelig god fortælling. :-)

    1. Hej Signe
      Det kan jeg faktisk godt forstå. Kan levende forestille mig at den slet ikke duer som lydbog. Hvis du har mod på det, synes jeg du skal give den en chance som rigtigt ‘læsebog’ for ja, den var virkelig fantastisk :) Klem Emily

  2. Jeg er ret enig med dig i dine betragtninger. Jeg blev som du også meget overrasket over 2. del og – måske lyder det lidt mærkeligt – også lidt skuffet over hvor let den var at læse. Jeg var dog nødt til at gå tilbage nogle gange til slutningen af 1. del, da jeg havde lidt svært ved at få grejet sammenhængen mellem dem – og forholdet mellem Lotto og Mathilde, da han dør. Noget jeg stadig synes er lidt uvist. Jeg synes den er eminent oversat taget alle de svære sætninger, ord og fraser i Lottos skuespil i betragtning.

    1. Altså hvor let anden del var at læse? Eller hele bogen? Men ja, enig hvis det er det første. Den skiftede virkelig karakter i anden del… Selvom jeg nu også godt kunne lide det og syntes det var spændende at se både Mathilde og Chollies grimme personligheder folde sig ud. Og generelt at få syn for at der altid er flere sider af sagen. Og ja, det er også lidt udvisket for mig. Måske jeg lige skal læse tilbage…
      Dejligt du overvejende havde en god læseoplevelse :)

      1. Nej, ikke hele bogen – kun 2. del ;) Måske var det også fordi den var så anderledes, at den gik hurtigere at læse. Jeg sidder lidt og tænker, om Lotto mon på et eller andet plan, havde regnet Mathilde ud? Det er som om, der et eller andet uforløste omkring dem inden Lotto dør. Og hvilken Mathilde var hun på det tidspunkt? Der er mange spændende (psykologiske) aspekter i den bog. Jeg synes det sværeste var at læse (og forstå) Lottos skuespil – og tænker at de måske – hvis man genlæser bogen – giver flere hints til plottet!?! Men ja, generelt en stor læseoplevelse :)

  3. Jeg måtte faktisk også give op, da jeg var nået ca. halvvejs. Jeg blev ikke rigtig fanget, og syntes nok også at den var lidt svær. Jeg havde så også lånt den på biblioteket, så jeg havde heller ikke ubegrænset af tid til at få læst den færdig. Bliver dog helt ærgerlig, når du er så begejstret. Jeg nåede dog aldrig til del 2.

    Til gengæld, læste jeg den næste bog, Hambros Alle, på et øjeblik. Den var så også meget let at komme igennem, men blev alligevel draget af universet. Men det kommer vi jo til, næste gang.

    Kh. Maria

    1. Hej Maria, sådan er det jo bare, det skete for mig, da ‘vi’ læste Afgrunden af Kim Leine. Den var bare slet ikke mig og helt ærligt, der findes mange fantastiske bøger, så synes ikke man skal spilde sin tid på nogle der ikke fungerer for en :)

      Dejligt at du har slugt Hambros Allé og er klar på at snakke om den lige om snart :)

  4. Det lyder virkelig som en bog, jeg ville elske – på trods af den delte begejstring her i kommentarerne. Jeg afleverede mit speciale (i Litteraturvidenskab) for to uger siden og har de sidste mange måneder glædet mig til at få frihed til at kunne være med i læseklubben. Næste gang! :D

    1. Hej Anja, ja den må du altså endelig læse! Lige noget for en litteraturnørd skulle jeg mene. Og kæmpe tillykke med specialeaflevering og at du nu ‘er fri’ til at læse lige hvad du lyster :) Klem Emily

  5. Endelig lykkedes det mig at være med i bogklubben :) Jeg hørte den også på lydbog – og jeg er enig med Signe. Det fungerede ikke rigtigt. Jeg blev så forvirret med indblandingen af Lottos skuespil. Men jeg hørte den nu alligevel til ende, og jeg har besluttet mig for at læse den i ‘fysisk’ udgave snart – for sikke en fortælling alligevel. Anden del overraskede mig også meget – og derfor vil jeg også rigtigt gerne genlæse første del og finde ‘sporene’. Jeg husker bedst, hvor Lotto og Mathilde diskuterer om han har brugt én af hendes minder som sit eget i én af hans fortællinger. Der tænkte jeg, at alt måske ikke var helt som det skulle være (det er heller ikke længe siden jeg læste Gone Girl, som måske har lidt samme fortæller-stil). Også Leo’s druknedød lød til at blive blandet ind i fortællingen om, da Lotto ville svømme tilbage til Mathilde – men måske det bare var mig der så syner der :) Jeg synes som sagt, den var svær at finde rundt i på lyd!

    1. Det kan jeg virkelig godt forstå. At den var bikset som lydbog altså. Tænkte faktisk over det, da jeg læste den. For min kæreste spurgte om jeg kunne læse højt fra den og det var lidt af en opgave. Men sejt at du gav det forsøget og at du tilmed har mod på at læse den rigtigt :) Det kan jeg også kun anbefale, for sikken en bog. Klem Emily

  6. Åh, jeg synes også det har været en fantastisk læseoplevelse. Første del er god. Anden del er både spændende i sig selv – og så elsker jeg, hvordan overraskelserne og twistene i anden del helt forandrede oplevelsen og forståelsen af første del.

    Selv efter 400 sider med Lotte og Mathilde synes jeg, Mathilde er svær at greje. Hvor får hun sin fightervilje fra? Hvorfor betror hun sig ikke til sin mand? Og så synes jeg måske at Mathildes store beslutning om ikke at tage hævn i sidste del af bogen er et lidt pludseligt skift – men den spiller jo en rolle ved at gøre hende jo til et godt menneske, og så betyder det, at der er en lidt lykkelig slutning for nogen efterfølgende, så på den måde giver det mening.

    Og til sidst: Jeg er vild med de firkantede parenteser og den alvidende fortællerstemme! Jeg tænker også, at de fungerer som regibemærkning som et hint i retning af Lottos skuespil.

    Alt i alt en virkelig god læseoplevelse

    1. Så herligt at du havde en god oplevelse og jeg kan virkelig godt lide din betragtning omkring de firkantede paranteser vs. regibemærkninger :)

      Og jeg kan kun nikke genkendende til din frustration omkring hvorfor Mathilde ikke er mere fortrolig med Lotto, når nu de virker så fuldstændig sammentømrede på så mange områder. Men jeg er samtidig vild med skildringerne af hvor sårbare og udsatte alle (selv dem i meget sikre og lange forhold) føler sig.

  7. Jeg hørte den også på lydbog – men jeg var fuldstændig tryllebundet! Jeg sidder dog tilbage med en masse løse tråde så jeg har også planer om at læse en i bog-form og nappe den med på ferie. Bare lige for at få det hele med som du også skriver :)

  8. Jeg ved godt, at denne bog er loong overdue, men har selv lige læst den og blev simpelthen så begejstret for den. Og skræmt. Hvor er det sindssygt, hvad et svigt i barndommen hos Mathilde kan gøre ved et menneske. (for det er det jo. Børn er ikke født onde. Men de er selvcentrerede og forstår ikke konsekvensen af deres handlinger. Derfor skal de aldrig lades alene før de er en vis alder) Synes simpelthen det var så hjerteskærende læsning at det svigt, Mathilde udsættes for som 4-årig følger hende livet igennem og gør, at hun aldrig mere tør stole på nogen, åbne op for nogen og hellere såre nogen og være – ja beregnende – end åbne op og selv risikere at blive såret.

    Hvad kunne I godt lide? Jeg kunne lide det hele. Og modsat flere af jer andre synes jeg første del ledte fint op til anden del og mange af de små hints, der blev givet i første del, kom der nu en forklaring på.

    Var der noget, der undrede eller fascinerede jer? Ved ikke om det var en undren eller en irritation, men jeg syntes simpelthen at Lotto var så hjælpeløs! Havde ærlig talt lyst til at ruske ham flere gange, især da han forsøgte sig med skuespillet. Ej men så kom dog i gang med noget andet, hvis det er så håbløst! Mathildes diamentrale modsætning selvfølgelig, og derfor er han nok karikeret lidt. Men stadig! Havde lidt sådan en Peter Pan-fornemmelse med ham – så bliv dog voksen :)

    Blev I overraskede over bogens anden del? Nej, som sagt synes jeg det var en fin overgang og mange hints blev besvaret.

    Hvad syntes I om alle de firkantede paranteser? Kan meget godt lide tanken om at det henviser til regibemærkninger i et skuespil, som en anden kommenterede. De gjorde hverken fra eller til for mig i læseoplevelsen.

    Sluttelig kan jeg foreslå en anden bog, som jeg ikke tror er blevet læst her: Orhan Pamuk’s “det fremmede i mig”. Jeg tog den lige efter Skæbne og Hævn og ofte er bogen, jeg læser efter en virkelig god bog som denne altid lidt svær at komme ordentlig ind i. Men det fremmede i mig fangede med det samme.

    1. Hej B

      Det er kun dejligt at du kommenterer alligevel, der er jo som sådan ingen udløbsdato på læseklubben, når vi gør det på denne måde, så det er bare alletiders.

      Fedt med dine betragtninger og oplevelser og mange tak for Pamuk-anbefalingen.

      Kh
      Emily

  9. Jo mere jeg tænker er det egentlig fascinerende, hvor godt forfatteren er lykkedes med at beskrive Lotto og Mathilde som diamentrale modsætninger. Mathilde – kæmpe svigt i barndommen, voksen langt før tid, lukker ned for alle følelser, “beregnende”, utilnærmelig. Lotto – en barndom pakket ind i vat, bliver aldrig rigtig voksen, lukker hvem som helst ind, får kæmpe chok da han finder ud af det med Mathilde og Ariel (der hvor han dør), som om han ikke kunne forestille sig, at hans kone har skjult en fortid for ham. Nåh, ikke mere om den bog, men hvor var den dog fantastisk :)