Veggie Breakkie

veggie breakkie2

Selvom jeg er voldsomt glad for smoothie bowls og deslige, så har jeg også ofte lyst til noget salt om morgenen. Det bliver tit til et blødkogt æg eller rugbrød med ost eller lignende, men af og til laver jeg også scrambled eggs og gerne i en version med lidt ekstra godter i. Den slags morgenmad holder mig mæt og glad længe :)

veggiebreakkie3

Her har jeg snittet et par buketter blomkål fint og revet en gulerod og stegt det i lidt kokosolie sammen med friskbælgede ærter og et par tomater skåret i mindre stykker. Løg, forårsløg eller hvidløg havde også været fint. Herefter slog jeg 2 æg ud i panden, sammen med grøntsagerne og ‘scramblede’ dem.

Mine ‘veggie eggs’ serverede jeg på en bund af romainesalat og dryssede dem med hampefrø, chiliflager, karse og salt og peber. Velbekomme!

De kan varieres i det uendelige og det er alletiders måde at få masser af grønt fra morgenstunden. Det er blot at tømme køleskabet og komme det med i stegepanden. Har man en rest brune ris, linser eller lignende er de også gode i.

Er I mest til sødt eller salt om morgenen? Eller begge dele? :)

veggie breakkie

 

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. Det kommer sådan lidt i perioder, hvad jeg mest er til. Pt. er favoritten et blødkogt æg med salt på, og alpro yoghurt med en frugt af en art – gerne syrlig – mandler og kakaonibs. :D

  2. Hej :-) Min bedste morgenmad en skål med grapefrugt og en frugt mere (eks. friske danske jordbær, kiwi eller hvad jeg nu lige har lyst til), yoghurt/acido naturel og hjemmeblandet müsli. Uret ringer ved 5-tiden, så det skal være nemt og hurtigt :-) kh Maiken

    1. Men det lyder til gengæld til at du får lækker morgenmad på trods af at det er tidligt! Så sejt :) Klem E

  3. Det ser virkeligt lækkert ud! Jeg starter næsten alle mine morgener ud med et glas vand, en kop kaffe med manddlmælk og en portion havregrød med et drys kanel og alpro citrus/vaniljeyoghurt på toppen. Det mætter også rigtigt godt, og pga. toppingen smager det lidt som en dessert :)

  4. Uhm, det ser virkelig lækkert ud! Tak for lidt morgenmads inspiration. Er ved at køre lidt død på den front – men den kombination du har lavet her, er både sund og stensikkert mættende. Det må prøves i nærmeste fremtid :)
    Jeg er både til det salte og det søde, så kan spise stort set alt om morgenen.

  5. Jeg har det helt klar bedst med at spise salt om morgenen, men det er sjældent jeg sådan har virkelig lyst til det. Derimod så elsker jeg det søde om morgnen, desværre så giver det mig ofte en lidt sejere start…

    1. Ah ja, det er noget rod når fornuft og lyst ikke stemmer helt overens. Kan du snyde det lidt måske? Altså sådan skyr med bær agtigt? Kram E

  6. Ej, jeg nåede lige at begynde og drømme om en spændende omgang scrambled eggs i morgen til at starte dagen på. Det holdt sådan cirka indtil jeg mentalt begyndte at scanne køleskabet, og kom i tanke om, at vi er løbet tør for æg. Pokkers! Så må det blive i overmorgen ;)

    // http://www.moonlitmadness.dk

  7. Klart en blanding – altså både salt og sødt ☺️ så nogle dage spiser jeg et stk ristet rugbrød med ost og noget frugt til, andre dage yoghurt med frugt og blødkogt æg.. Morgenkager er jeg ikke så meget til (herunder også vafler og pandekager!), men jeg spiser hjertens gerne en kanelsnegl (på alm brøddej) eller en thebirkes en eftermiddag