Mit bedste (udglattende) ferietip

ferietip1

KRØLFRI FERIEGARDEROBE UDEN STRYGNING

Der findes mange måder at pakke på, så ens tøj krøller mindst muligt i kufferten. Og selvom jeg prøver at praktisere en del af dem (rulle tøjet, kun folde det ved syningerne, lægge det helt glat), så kommer jeg altså alligevel ofte frem med et stykke tøj eller to, der er lidt krøllet eller har en fold.

ferietip2

En klassiker er at hænge tøjet på bøjler på badeværelset og så lade den varme bruser løbe i 15 minutter for lukket dør. Jeg vil råde jer til at gøre det i kombination med, at I rent faktisk skal i bad. Det andet er fråds. På den måde damper man tøjet og det meste glatter sig pænt ud.

Men jeg har lige opdaget en anden noget nemmere metode, der både kan bruges på hele feriegarderoben eller isoleres til en enkelt fold og som virker på få minutter og uden at den kræver litervis af varmt vand eller et hermetisk lukket badeværelse.

ferietip3

Det eneste du skal bruge er en facial spray/kildevandsspray (eller en anden forstøver). Jeg rejser alligevel altid med sådan en og det er der sikkert også mange af jer der gør. Spray den på det krøllede tøj (fra ca. 20 cm afstand) og tag så gerne tøjet på + glat det evt lidt med hænderne. Kombinationen af at det bliver let fugtigt + kropsvarmen, gør at de fleste folder retter sig pænt ud i et snuptag. Vupti! :)

Og ret skal være ret: Jeg er ofte lidt doven mht. at få strøget mit tøj og siden jeg opdagede det her trick, har brugt det en hel del morgener, inden jeg skulle ud ad døren.

Det fungerer allerbedst på viskose, lyocell, jersey og kunststoffer, men man kan også sagtens få silke, bomuld og hør til at makke nogenlunde ret.

ferietip4

 

(Visited 5.766 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

  1. Et rigtig godt tip lige inden ferietid! Jeg har faktisk lige præcist avènes terminalspray stående på badeværelseshylden, så den skal da med i kufferten :-) P.s. Jeg er vild med dine lækre shorts!! Kan jeg lokke ud af dig, hvor de er fra? ;-) Sommergarderoben skal jo være helt klar til ferien også….

  2. Ihh… jeg MÅ lige høre! Hvor er den sorte off shoulder top fra? Den er super fin!