Mini-guide: København

granolaHermed en lille guide til København med nogle af mine yndlingssteder at spise, shoppe, hænge ud og opleve. Jeg har listet 5 steder indenfor hver kategori og har søgt at sørge for, at der var lidt for enhver smag og pengepung.

Yndlingsgader (med lidt af det hele)

  • Værnedamsvej
  • Pilestræde
  • Elmegade
  • Istedgade
  • Ny Østergade/Grønnegade

brunch-mad-kaffeUd at spise

Morgen

  • Granola – Morgenmadsklassiker på Værnedamsvej hvor man blot kan bestille rugbrød og blødkogt æg eller en havregrød eller gå all in med pandekager og æg i cocotte.
  • Mad & Kaffe – Sammensæt selv din brunch af 3, 5 eller 7 små sager. Deres røgede laks er helt genial.
  • Union Kitchen – Jeg er helt vild med deres avocadomad med pocherede æg og deres supercroissant fyld med avocado, bacon, salat og spejlæg.
  • Møller Kaffe & Køkken – Samme koncept som Mad & Kaffe, lidt andre ting på kortet og mindst lige så godt.
  • Otto – Gourmetmorgenmad med bl.a. vafler med solbærflødeskum, parisertoast (så god!) og lobsterroll på kortet. NB! Har lige fundet ud af at Otto (desværre!!!) ikke har morgenmad længere, men kan varmt anbefale dem om aftenen.

Frokost, salater og snacks

  • Hafnia Bar – Få din daglige vitaminindsprøjtning og overskud på grønsagskontoen. Her er de lækreste salater og grønne ‘bowls’ fyldt med gode sager. Nyd en juice eller smoothie til.
  • Wedofood – Bland din egen friske to-go salat eller vælg en af klassikerne fra kortet. Min favorit er Favoritten (høhø) og Omega.
  • Matcha Bar – Her er det superteen matcha, der har hovedrollen i alt fra lette frokostretter og snacks, til shakes, godter, isteer og selvfølgelig varme drikke.
  • Dyrehaven – Gode gammeldags madder à la hønsesalat og deslige, men også mere moderne sager som avocadomad og eggs benedict og altsammen til rimelige penge (efter københavnerstandard).
  • Beau Marché – Næsten som at være i Paris. Nyd en croque madame eller en chevre chaud og et glas rosé.

Generelt/aften

  • Papirøen – Kæmpe indendørs ‘street food’ mekka med masser af madboder. Alt hvad hjertet begærer og til rimelige penge. Det kan dog være lidt svært (men ikke umuligt) at finde en siddeplads. Når vejret er fint kan man sidde ude ved langborde eller i liggestole.
  • Loulou – Skægt, godt, lidt dyrt og så pænt, gennemført og meget ‘happening’ lige nu.
  • Kødbyen i almindelighed – Her er alt fra spændende 11-retters hos Gorilla, til gode burgere hos Tommi’s og Juicy Burger over surdejspizzaer hos Mother, seafood på Fiskebaren og til bistrokøkken hos Paté Paté og oldschool grillmad hos Chicky Grill. Bland meget andet…
  • Llama – Lækkerier à la Sydamerika og gode drinks (en Margarita er på sin plads her). Og Københavns pæneste gulv…
  • Pluto – Hyggeligt, uhøjtideligt og masser af lækre småretter. Bestil bord til en af de sene serveringer, så du kan blive og nyde stemningen, der ofte bliver ganske festligt sent på aftenen.

Processed with VSCO with f2 preset

Is

  • Leckerbaer – Lækreste is og vildeste toppingmuligheder. Gourmetisoplevelsen. NB! Har ferielukket til 28. juli.
  • Social Foodies – Virkelig god is og spændende varianter (prøv Dyrehaven) og så støtter man tilmed et godt formål.
  • Frederiksberg Chokolade – Få vaflen dyppet i den lækreste chokolade og derefter fyldt med ditto is.
  • Nicecream – Helt vegansk isbiks. Ispinde og -sandwich lavet på kokosmælk og ‘bowl’ med lækre, sunde toppings lavet på frosne bananer m.m.
  • Ismageriet – Fordi isen er god og fordi det er vidunderligt at opleve hvordan en isbutik in the middle of nowhere i et parcelhuskvarter på Amager er blevet et tilløbsstykke uden lige.

shoppyShopping

Tøj/sko

  • Ganni – Her køber jeg nærmest broderparten af mit tøj. Altid spot on og til en nogenlunde fornuftig pris.
  • Nué/Another Nué –  Velkurateret samling af nogle af de bedste mærker (imo). Har altid lyst til at købe det hele og bliver vældig inspireret, når jeg besøger en af Nué’erne.
  • Rabens Saloner – Til dem der er glade for boho. Og husk endelig deres beauty-afdeling på 1. sal.
  • Yvonne Koné – Dansk accesorydesign når det er bedst. Smukkeste minimalistiske sko (der er meget behagelige) og tasker med fine, enkle detaljer.
  • Illum – Her er efterhånden blevet så flot ovenpå den gennemgribende renovering og det har lokket mange lækre mærker til. Husk også at besøge tagterrassen.

Bolig/bøger

  • Stilleben – Alt pænt indenfor interiør og dims. Har altid lyst til at købe alting. Lidt til den pebrede side.
  • Thiemers Magasin – Min yndlingsboghandel med et velkurateret udvalg af interessant litteratur. Og Mariekiks og kaffe til at hygge rundt med.
  • Hay House – Fra de mindste detaljer til større møbler. Hay har alting og alting er så ualmindeligt pænt at det er svært fristende at lægge hele månedslønnen dér.
  • DANSK – Har netop vundet AOK’s Byens Bedste i kategorien designbutik og det er fuldt fortjent. Fineste butik på Istedgade med masser af yndige sager til hjemmet.
  • Dora Shop – Endnu en interiørdarling. Her er altid et interessant og inspirerende udvalg af alt fra glas til papirvarer og gulvtæpper.

picnic12Oplevelser

  • Tivoli – Husk at prøve Dæmonen, husk at spille andespil og husk at spise Churros med softice.
  • Kanalrundfart – Oldschool og hyggelig måde at opleve København fra vandsiden. Husk snacks og drikkervarer.
  • Kunstforeningen Gammel Strand – Fineste, lille museumsperle midt i København. Lige nu er der bl.a. fotografier af Mario Testino på væggene.
  • Kabelparken – Hvad end man vil prøve kræfter med at wakeboarde eller bare hænge ud i mega chillede omgivelser og spise en burger er dette stedet.
  • Botanisk Have – Var det noget med en gratis tur til troperne? Så smut en tur i Palmehuset i Botanisk Have. Og husk endelig at kigge de mange andre drivhuse igennem, når du er der. Her er der bl.a. imponerende kaktus og sjældne planter.

 

(Visited 18.318 times, 6 visits today)

Skriv en kommentar

24 Kommentarer

    1. Den er fra nicecream i Elmegade! Jeg har spist den, og jeg må indrømme at jeg fandt den næsten umulig at spise fordi isen er så hård, og kagerne smuldrer. Jeg var ikke kæmpe fan, så vil prøve en anden is-variant næste gang – men giv den et forsøg, måske fik jeg en mandags-udgave :)

    2. Den er nemlig fra Nicecream i Elmegade (de har også lige åbnet på Enghave Plads), som Lærke skriver.
      Jeg lader altid min is tø lidt (også selvom det ‘bare’ er en Magnum) kan nemlig (heller) ikke fordrage hård is. Og lader man den lige ligge i ca. 10 min inden man sætter tænderne i den så er det den mest cremede fantastiske is synes jeg :) Klem Emily

  1. Min kæreste og jeg tager til København om halvanden uges tid i et par dage, så den her guide kommer på det helt perfekte tidspunkt. Vi skal helt sikkert rundt til flere af stederne! Nu glæder jeg mig endnu mere til komme derover – er simpelthen så forelsket i København! Tak for guiden, søde Emily!

  2. Årh mega gode tips – flere af dem er også mine favoritter :-) var i Botanisk Have så sent som i dag! Og resten lyder virkelig som noget man burde prøve. Så fint indlæg :-)

  3. Tak for guide. Selvom jeg allerede er hjemme i solen igen, bookmarker jeg lige indlægget til næste gang.

    1. Åh er ked af at jeg kom for sent! Den tog lige lidt længere tid at producere end først antaget, men ja, så må du komme tilbage igen snart :) Klem E

  4. Otto er desværre stoppet med at servere morgenmad/frokost. Sådan en skam, for de gjorde det jo fantastisk! :(

  5. dejlig guide, hvis jeg kommer til København og skal have morgenmad/brunch tror jeg at mad og kaffe skal besøges, det med selv at mixe er jo genialt når man har allergi… normalt er brunch et nogo for mig da det æg jeg ikke kan tåle….
    så det bare om hunden er velkommen… nå det må jeg se på til den tid.

  6. Fantastisk med ny inspiration! Jeg vil i øvrigt lige anbefale Llamas tasting menu. Jeg fejrede min 22-års-fødselsdag på Llama, og det var en stor succes, da de også tilpassede den de vegetarer, der var i blandt os :-) (og hvor får man fat i sådan et gulv….)

  7. Hej Emily
    HERLIGT indlæg for en der ofte kun har et par dage,når turen går til København, og derfor ønsker at vide, hvor man skal gå hen.
    Med inspiration fra dette indlæg og indlægget om din gode sommer-bogstak, har jeg en forespørgsel til et nyt indlæg. Jeg ville sætte kæmpe pris på en ‘what-to-read-guide’, som måske kunne samle op på både den månedlige bogklub, men også bøger, som ikke før er bevet nævnt her på bloggen, og som fortjener at blive læst. Måske lidt a la dette indlæg med forskellige kategorier, hvor dine yndlingsbøger kunne blive en inspiration for os andre læseinteresserede.

    TAK for en super blog!

    1. Hej Clara, håber du får den bedste tid i København :) Det synes jeg er en god idé og den er noteret. Selv tak, hyggeligt at du læser med :) Kram Emily

  8. Botanisk Have; det var der (i en alder af lidt for gammel), at det gik op for mig, at vanilje er en orkide :-D

  9. Hvis du ikke har været der så kan davids samlingen i Kronprinsessegade anbefales, jeg tror tilmed der er gratis adgang.

  10. Great guide for us! Heading for Copenhagen in a weeks time. So great to go off the beaten tourist track. Have been there several times and now ready to go and do different real Københavnere things. Tusind tak.