Bryllups- & bikinibootcamp


Billedet er fra et shoot til magasinet ‘Bruden’. Det er altså ikke min brudekjole :)

Som lovet kommer her en update på bryllupsformen, samt et lille oplæg til de der har lyst til at følge trop. Om det er eget bryllup eller biknisæsonen man vil i form til, er jo hip som hap, så uanset om der er ægteskab i sigte, så er man mere end velkommen til at hænge på :)

Jeg tænker, at køre det lidt à la dengang jeg havde ugens udfordring på bloggen. Altså kommer der et nyt fokusområde hver uge og måske også lidt små opdateringer/tips/opskrifter indimellem det.

Vi skal snakke træning, aktiv livsstil i almindelighed, kost, søvn, naturlig skønhed, afslapning og andet rart, der forhåbentlig kan få mig og jer til at stråle (ekstra meget) inden brylluppet og sommeren for alvor rammer. Jeg er som I ved langtfra ekspert på alle emner, men jeg kan dele hvad jeg gør og hvad der virker for mig. Ligesom jeg kender nogle meget kompetente ressourcer indenfor nogle af områderne, som jeg formentlig vil trække på, der hvor det giver mening.

Og hvor vil jeg så gerne selv hen? Jeg er i ret god form og kan sagtens passe min brudekjole, så det er ikke fordi der skal ske så frygteligt meget endda. Men jeg vil gerne ligne den bedste udgave af mig selv. Derfor vil jeg forsøge at fylde mig med gode sager og gøre ting for mig selv, som jeg ved at gode for mig. Indvendigt som udvendigt.

Min kjole er ret udringet, med bare arme og temmelig bar ryg, så mere tonede arme og ryg er mine nogle af mine mål og endnu mere konkret vil jeg gerne kunne tage 3 pull-ups uden hjælp. Stærk(ish) brud er altså målet ;)

Foruden at være glad, rask og have masser af energi. Og at kunne nyde. Dét er også vigtigt for mig! Vigtigst endda.

Mit træningsprogram
Her i første ‘bootcamp’-indlæg er fokus på at bevæge sig. Der er mange ting, der er mindst lige så vigtige for mig, når vi taler sundhed, men det føles naturligt at indlede med bevægelse da meget af det andet så falder nemmere i hak synes jeg. Jeg sover bedre, når jeg også er fysisk træt og jeg spiser sundere, når jeg træner. På en eller anden skæg måde er Snickers’en bare ikke lige så attraktiv, når man har løbet en tur.
Den første ‘udfordring’ til jer er således:

At være fysisk aktive min. 4-5 dage om ugen.

‘Bare’ 30-60 minutter. Det kan være på hold i fitnesscentret, på racercyklen på landevejen, styrketræning, løbeture osv. osv. Og vær gode og realistiske ved jer selv (og sæt jer selv op til succes jvf. dette indlæg). Hvis I aldrig har trænet før og ikke rør jer særligt meget, så start gerne med gåture af 30 minutter pr. gang. ALT tæller :)

Nedenfor kan I se mit træningsprogram. Jeg har de sidste snart 4 år løbet hver/hver anden dag og har de sidste halvandet år trænet på hold i fitnesscenter 2 gange pr. uge + svømmet ca. en gang pr. uge det seneste år. Derudover surfer jeg og står på ski flere uger pr. år. Bare så I kender mit udgangspunkt for at træne som jeg gør.

Jeg vil gerne lave en del forskelligt, så jeg ikke bliver træt af noget af det og så kroppen, styrken og konditionen bliver udfordret forskelligt.

Min træningsuge ser ca. sådan her ud for tiden:

  • Mandag – Hviledag
  • Tirsdag – Løb (5-7 km)
  • Onsdag – Stram op (blandet konditions- og styrketræning på hold) + evt. svømning om eftermiddagen.
  • Torsdag – Løb (5-7 km) og/eller Styrketræning, crossfitinspireret
  • Fredag – Stram op (blandet konditions- og styrketræning på hold)
  • Lørdag – Løb (10-15 km)
  • Søndag – Løb (5-7 km) og/eller styrketræning, crossfitinspireret

Derudover går jeg ture med Penny og cykler til og fra det meste. Jeg prøver at nå at svømme en gang pr. uge også, men det sker desværre lidt for sjældent. Jeg gad også mægtig gerne nå en gang yoga per uge, det må jeg se om jeg kan sparke ind… Min træning ligger som regel tidlig morgen eller sen eftermiddag. Eller begge dele på dage med to træningspas :)

Da jeg skulle finde billeder til dette indlæg, så trak jeg lidt på smilebåndet over hvor få billeder, jeg har i træningstøj, taget i betragtning af hvor meget tid, jeg bruger i tights og sports-bh. Til gengæld er udendørsliv og min aktive livsstil nogenlunde veldokumenteret. Ligesom her også er nogle billeder fra sidste efterår og i vinter, hvor armene stod skarpt. Det er dér, jeg gerne vil hen igen. Heldigvis er jeg ikke langt fra, så to måneder burde kunne gøre det.

Rigtig god træningslyst :)

Ps. Jeg var aldrig hende, der blev valgt først i idrætstimerne og jeg har brugt mange år på at føle mig klodset, kejtet og forkert. Hvis jeg kan, kan I også <3

(Visited 9.843 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

15 Kommentarer

  1. Jeg løber også gerne 3 gange i ugen efterfulgt af træning og med indlagt coreprogram 2-3 gange i ugen. Holdt pause efter flytning men skal så meget igang igen. Savner at komme afsted ?

  2. Love it! Min mand ynder at minde mig om tiden op til vores bryllup. ‘Hver gang jeg kiggede væk var du i gang med push ups’ ? Ha ha ha. To børn senere – knapt så mange ‘almindelige’ push ups. Nu er jeg ‘bare’ i gang på en anden måde hele tiden! Nyd denne magiske tid op til jeres bryllup.

  3. Hej Emily! Held og lykke med det ?. Hvis ikke, at det er for personligt, vil jeg da gerne høre om, hvordan du fandt motivationen til så stor en livstilsændring ☺️ god weekend. Kh. Nynne/abeorkide.blogspot.dk

  4. Du er virkelig en stor inspiration for mig når det kommer til træning og sport. Jeg har været syg igennem en længere periode og min krop har set frygtelig ud, men jeg er på rette vej. Men din tilgang til både sport og balance i kost er for mig virkelig forfriskende og giver mig inspiration til min hverdag.
    Jeg er også virkelig overrasket over at med de rigtige rammer, så går det stærkt fremad. Jeg kan allerede efter 6 uger med et løbeprogram (3 træninger i ugen) løbe 3 km på 20 minutter uden pause.

  5. Hov kom til at trykke send før jeg var færdig ?
    Du er jo et skår Emily! Jeg er super imponeret over hvad du formår at gøre. Måske skulle jeg prøve at hænge på i din udfordring – det er jo et spørgsmål om prioritering at få tid til at træne så det skal da kunne lykkes :)

  6. Vil bare lige høre, hvor den sorte kjole er fra (den du har på i porten)?
    Atb// og rigtig god weekend

  7. Glæder mig til at læse bootcamp indlæg!! Stod i Butcher’s lab i dag for første gang og skulle hoppe op på crossfitkassen ? og tænkte det var lykkedes for en anden petit for nylig… så hopsa I did it..!?????

    1. Så er det ‘bare’ (ved godt det sikkert ikke er ligetil med skade) at erstatte med noget andet. Dette er udelukkende tænkt som inspiration og for at give jer et indblik i hvad jeg gør, men hele min tanke omkring det er ‘bare’ at lave noget. En eller anden form for bevægelse 4-5 dage om ugen. Gerne med lidt sved på panden til følge. Og god bedring med din skade :) Knus Emily