Små ting

{Bryllupsgaver i almindelighed. Dem med enhjørningindpakning i særdeleshed}

Skulle alle ‘små ting’ (for ikke at tale om de store) og gode øjeblikke fra de forgangne 2 uger være med her, så var det blevet et meget, meget langt indlæg. Så her kommer et lille udpluk til en start. Og så er der også en hel del henne på min Instagram. Barcelonas bedste churros blandt andet. For ikke at tale om et skaldyrstårn, surf, yndlingsslikskålen og vores camping-setup.

Resten kommer dryppende i indlæg om bryllyp og bryllupsrejse, men her er lidt godbidder fra de sidste par uger, set gennem min linse :)

Denne uge byder på en masse ‘kommen tilbage til hverdagen’ og up to date og så glæder jeg mig ellers til at skulle i sommerhus med mand og hund i weekenden. Vi har fået et ret fantastisk telt i bryllupsgave, som vi skal sætte op i mine forældres have og have stående sommeren over. Glæder mig som et lille barn.

Jeg håber, at I også får en mægtig dejlig uge ♥

{At komme hjem til sig selv på forsiden af denne måneds Fit Living}

{På marked i Frankrig}

{Room with a view}

{Yndlingsrejsemakker}

{Vil nødig favorisere, men tror kirsebær er min favoritfrugt}

{Aftener ved Cap Ferret}

{Når slagteren ser sådan ud}

{Surf for fugle}

{Gaver til henholdsvis hunde- og plantepasseren}

Skriv en kommentar

9 Kommentarer

  1. Hvor er det et fint indlæg. Og jeg elskede din artikel i FitLiving! Speaking of – hvad er det for en fin notesbog der ligger bag bladet? Den kunne jeg godt tænke mig! :-)

  2. Elsker dine “Små Ting”. Også her viser du gang på gang hvorfor du er DK’s dygtigste (og min yndlings-) blogger!! Et lille spørgsmål: Din halskæde fra coveret på FitLiving – hvor er den fra? Er helt pjattet med den…

    1. Ahmen stop hvor er du sød Mette, bliver helt glad. Og rørt.

      Halskæden er fra Sofie Lunøe (http://www.sofielunoe.com) det er en hun laver på bestilling. Er så glad for min og har den stort set altid på :)
      Mange klem Emily

  3. Først og fremmest tillykke med brylluppet og kærligheden. Det har været nogle skønne glimt fra både fest og ferie. Tak fordi vi må være med på sidelinjen :)
    Hvor er de skønne gaver til hunde- og plantepasseren fra? De er da ikke til at stå for :)

    1. Tusind tak Malene og det var så lidt. Hyggeligt at kunne dele oplevelsen lidt med jer <3
      Det var nogle de havde på færgen (Rødby-Puttgarden), sådan en god idé. Kunne slet ikke stå for dem. Der var også en til kattepasseren. Kram Emily

  4. Jeg er ny følger af din dejlige blog og er gået lidt tilbage i tiden for at kigge på gamle, interessante indlæg.
    Så taknemmelig for dine links til diverse smukke stykker tøj og fedt at ældre indlæg stadig er tilgængelige. Faldt pladask for den sort og hvid-ternede Rails skjorte som nu er bestilt og kommer til at følge mig i den danske, lidt omskiftelige sommer :-)
    Knus og god sommer, Laura

    1. Kære Laura, velkommen til, så hyggeligt at du læser med :)
      Håber du bliver lige så glad for skjorten som jeg er og ønsker dig en rigtig dejlig sommer. Klem Emily