Sommerpostkort: Hannah Løffler Schmidt

I løbet af sommeren bringer jeg en række ‘postkort’, med søde og inspirerende mennesker, jeg kender, der svarer på lidt af hvert om deres sommer. En slags mini-venindebog. Tredje i rækken er min agent, Hannah Løffler Schmidt, og hun har været så sød også at dele sit bedste tip til en sommerferie med små børn. Læs med :)

Ps. Sommerpostkort fra Anne au Chocolat og Trine Kjær.

Hvad skal du lave i ferien og med hvem?
Jeg skal et par uger i mine svigerforældres sommerhus i Sejerø Bugten sammen med min mand Anders og søn Walde. Vi skal grille, fiske, bade og hygge. Vi skal helt sikkert spise i Odden Havn flere gange, der er så hyggeligt. Vi spiser på Restaurant Sjællands Rev, det er dejligt uprætentiøst og de har altid skalddyr på menuen. Så skal vi fiske krabber i Rørvig Havn for første gang med Walde og vi skal spise picnic og klappe får på Ordrup Næs. Når Walde er puttet og sover, laver vi bål og drikke dåsebajere og fniser. Det er så hyggeligt.

Hvad skal du spise?
Min mand fisker og undervandsjager meget, så vi spiser som regel rigtig meget fisk han selv har fanget. Vi har en rygeovn vi tilbereder det i, og det smager jo så godt, når det er egen fangst. Vi skal spise ærter og kirsebær, og åbenbart også en hel del is, da det er Waldes yndlingsspise i øjeblikket. Anders har knækket koden til verdens bedste margarita – virkelig! – så det skal vi drikke rigtig meget af.



Hvad ligger der i din sommerlæsestak?

Stak og stak :) Jeg har én bog jeg glæder mig rigtig meget til at læse: “Et barn at føde” af Kristina Sandberg. Hvis jeg bare kommer igennem den, er jeg ret tilfreds. Så læser jeg rigtig mange bøger med Walde, vi tager på loppemarked i Rørvig og Vig og køber bunkevis og læser dem sammen.

Hvad pakker du i strandtasken eller kufferten?
Strandtasken er altid fyldt med snacks, som man ikke må gå ned på. Ærter, ærter, ærter. Solcreme og min yndlingssollæbepomade fra Rudolph Care (jeg bliver rigtig upopulær hvis jeg i ny og næ glemmer den). Så lever jeg i min bikini fra Sakura og jeg skal kun rende rundt i mine nye yndlingssandaler fra Isabel Marant.

Hvad er din yndlingssommerdrink og yndlingsis?
Det er så i øjeblikket Magarita, der har indtaget en klar førsteplads af drinks, men ellers er jeg generelt ret begejstret for hvidvin – Riesling er et hit for tiden. På isfronten er jeg faktisk mest til en helt klassisk Astronaut sodavandsis.

Hvad er dit bedste tip til hvad man kan lave i sommerferien med små børn?
Hvis man er i området omkring Sejerøbugten med barn eller børn, kan jeg anbefale Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage. Man kan plukke masser af bær (og tage dem med hjem), der er dyr, snobrød og et stort område hvor børn kan lege. Der er virkelig hyggeligt, og man kan sagtens bruge mange timer der.

(Visited 4.353 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

4 Kommentarer

  1. Det er så skægt at høre om ens barndomsområde, fra sommergæsterne. <3 Odsherred er rigtig dejlig, og det er dejligt andre også synes det! :D

    1. Ja jeg får i alle tilfælde også helt lyst til at tage en tur forbi efter Hannahs postkort. Lyder som et dejligt sted :) Kram E

  2. Hvor skægt vi er også i Sejerøbugten, hvor min familie har haft sommerhus i 60 år. Hver eneste sommer i mit snart 33-årige liv har jeg været her forbi i kortere eller længere tid. Nu er kommer jeg her med min mand og vores to små børn. Så dejligt. Gode tips – og meget genkendelige beskrivelser ? Kunne være min sommer.

    1. Åh så hyggeligt at høre Marie. Og for mig er det akkurat det samme, bare med Hornbæk. Så hyggeligt at man har et ‘ekstra’ sted udover ens egentlige barndomsby. Kram og god sommer <3