Be your own muse. Men ikke i (grimt) hjemmetøj…

Mens jeg skriver det her, er jeg på rejsende fod. På vej til Stockholm til et spændende møde. Jeg er nemlig ved at designe noget. Og fordi jeg også synes, det er noget kedeligt narre*****-agtigt noget, når folk teaser om den slags ‘hemmelige’ sager, så vil jeg gerne afsløre så meget som, at det er noget man kan have på fødderne. Og at det bliver rigtigt pænt. Men så heller ikke mere.

Mere helgen er jeg altså heller ikke. Og der går også mange måneder endnu før, det færdige resultat lander i butikkerne, så det giver egentlig heller ikke så meget mening, at hidse sig for meget op over det nu. Altså mig. Er sikker på at I tager det helt roligt. Men jeg er så spændt og glæder mig sådan til dette projekt, at jeg altså lige måtte dele bare en flig med jer ♡

Ud over at se prototypen i virkeligheden, rette til og vælge materialer, så håber jeg også på, at der bliver tid til et par timers fri leg i Stockholm, inden jeg vender næsen hjemover igen. Jeg er jo selverklæret svenskofil OG juleentusiast og jeg må lige have en portion ægte svensk julmyss og lusekatter (og sne måske?), når nu jeg er et smut deroppe i yndlingslandet.

Jeg har i øvrigt det samme på, som på billederne. Det har jeg ofte. Altså det samme outfit på repeat. Når jeg har fundet noget, jeg synes fungerer og er godt tilpas i, så gentager jeg det gladeligt. Med en t-shirt-vask indimellem, men ellers bare reprise på reprise. Det kommer jeg så også ofte til at gøre med mit hjemmeoutfit og det er jeg til gengæld knap så stolt af. Træningstights, oversize sweatshirt og UGG-støvler. Det burde faktisk stoppe lige nu og her. Lidt for meget #marriedlife

Hvorfor er det lige man bliver så lad? Altså det er også lidt hyggeligt og rart og sådan, men det føles også lidt, som om man bare stopper med at tage sig af det. Fra at man krøller hår og barberer ben for at tage en tur i skøjtehallen, til man bare sidder i sofaen i joggingbuks og med fedtet barselsknold. Minus barsel, så der er ikke engang noget der retfærdiggør det…

Reklamelinks:
Blazer | Erdem x H&M
Tee | By Malene Birger
Jeans | Levi’s
Støvler | Aeyde
Taske | Sezane
Øreringe | Sofie Lunøe

Foto: Alona Vibe

(Visited 3.971 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. Nej, hvor jeg er misundelig på, at du skal til Stockholm. Jeg har boet deroppe i et halvt år, og jeg elsker byen og alt, hvad der er svensk. Gør mig den tjeneste, og nyd det lidt for mig også :)

  2. Jeg er sikker på, at du altid ser lidt pænere ud end gennemsnittet, jogging tøj eller ej. Så fortsæt du bare med det🤗

  3. Haha, det er seriøst den sødeste tekst.
    Glæder mig til at se dit design – fra en der sidder slaggerpants, fedtet knold og fake yeezy sutsko på ;D

  4. Åh nej hvor du rammer plet – og jeg skammer mig. Og de gange jeg lover mig selv at have noget pænere hjemmetøj på, så holder det et par dage og så kryber jeg tilbage i yndlings-outfittet som er knap så lexi :o(

  5. Ej hvor er det bare spændende. Jeg væbner mig med tålmodighed og glæder mig til at høre og se mere om det sko-projekt.

  6. Go’ tur herop, Emily.

    Jeg kan glæde dig med (om ikke du er fremme nu) at det sner herligt her i Stockholm!

    Og rigtig god fornøjelse med dit møde. <3

    /Charlotte

  7. Er egentlig ret sikker på, at du aldrig ser lad og kedelig ud – mere end i et omfang, hvor det er helt okay. Man slappede jo også af da man var single. Forskellen er, at kærestemanden nu også er en del af den side af livet. 😉👍🏻

    Rigtig god tur til Stockholm – kun meget misundelig! 🙈

    Spændende at høre mere om dit hemmelige projekt.

  8. Hmm… har lidt svært ved at forstå pointen med dette indlæg. Hvorfor skal der spores an til at det er pinligt, dovent eller forkert, at folk har afslappet tøj på inden for hjemmets fire vægge. Det virker som et lidt mærkværdigt ideal. Tag du da bare jogging-habitten på og nyd, at tiden kan bruges til andre (og måske) vigtigere ting.

    1. Hej Anne, synes BESTEMT ikke det er pinligt, dovent eller forkert at have afslappet tøj på hjemme. Det har jeg jo netop det meste af tiden og elsker det. Men jeg synes også det er sejt af og til at gøre sig lidt umage overfor sin partner (netop som man gør i starten af et forhold). Måske især for ens egen skyld ♡ Det er bare det, slutningen af dette indlæg handler om. En lille, løftet pegefinger til mig selv. Og med et stort glimt i øjet ;)
      Knus Emily

  9. Hvor spændende med skodesign.
    Hvis de bliver lige så fine , som den taske du lavede for Markberg for længe siden, som jeg desværre har slidt op…
    kan det kun blive en succes!
    Jeg elskede den taske og købte gerne en magen til, hvis de fandtes.
    Tja, men mændene er vel heller ikke lige finpudsede hver aften🤔😉

  10. EJ, kom nu piger – vi skal altså ikke til at skamme os…

    Vi skal ikke skamme os, fordi vi har det så godt med at være derhjemme, at vi slapper af for look-ræset…😊

    Enig med kommentarerne om, at du, Emily, nok ikke er den, der behøver at være bange for nogensinde at se kedelig ud – hjemme eller ude;-)

    Men hey – det skal vi andre altså heller ikke navigere efter!

    Jeg sidder lige nu i meget lidt flatterende gamacher og telleig almindelig bluse, men der er jo en grund til, at det er det her, vi tager på gang på gang. Herhjemme.

    Fordi det er det, der er rarest og mest afslappende at have på. Vi er HJEMME. Det er meningen😊

    Jeg er med på, at man gerne må fortsætte med at gøre sig umage for sin kæreste/ægtefælde. Men altså…

    Er der ikke nok forventinger til, hvordan vi ser ud, når vi færdes sammen med andre? Der er masser af blogs, der dagligt gør os opmærksomme på, hvad det ‘rigtige’ look er (og det er ikke blligt at følge trop) – slap lige af derhjemme, ik’;-)

    Karma-kram herfra!

    1. Haha… det var nu også skrevet med et glimt i øjet. MEN når det er sagt, så er jeg altså lidt af en skurk til, til tider at køre hjemmestilen liiiiiige vel meget (det sker nemt, når man arbejder hjemmefra) og især for min egen skyld kan det altså være dejligt og give energi, lige at tage pænt tøj på, lidt mascara osv. Fordi jeg netop så føler mig bedre tilpas. Og fordi det andet (for mig) mere skyldes dovenskab end at det er sådan jeg har det bedst.

      Men er helt enig i at man skal kunne slappe af (og have på) hvad man lyster i sit eget hjem. Men for mig virker det altså positivt også at gøre mig lidt umage af og til. Altså på min egen selvforståelse og velbefindende. At jeg selv føler mig lækker og har det rart, hvis jeg har lækkert hår fremfor fedtet i knold. Eller rare (og pæne) jeans på fremfor grimme træningsbukser ;)

      Kram E

  11. Wee, hjem til min fødeby, dejlig tur!
    Helt rigtigt med fedtede slacks og t-shirt, min kæreste har suit på på arbejde og smider det straks han kommer hjem. Det irriterer mig lidt. Måske vi skal bruge juleferien på lidt casual shopping til efter arbejde.
    Og kan det passe, en barselsknold måske ikke er så langt væk for dig, søde E.? :)

  12. Jeg kan virkelig relatere til det med hyggetøjet.. Jeg er også grum til det og kønt er det ikke 🙈 Jeg elsker virkelig at have det på, men det kan også tage overhånd, sådan at jeg faktisk føler, at det går udover mit billede af mig selv – jeg bliver simpelthen for grå og trist at se på 😃 Nu går jeg også på universitet og skriver pt. eksamen, så mine dage bruges uden make up, blød bh, bløde bukser, blød bluse, håret sat op – og det kan altså godt blive lidt for dovent 😅 Jeg elsker hyggetøj, men jeg elsker også at gøre lidt ekstra ud af mig selv – en god balance, som nogen gange bare tipper lidt for meget til den ene side 🙄

  13. Eeeeejjj skal jeg nu føle mig helt forkert og skamme mig, fordi jeg sjældent skifter til afslappet tøj, før jeg går i seng ;-) Bruger gerne hele aftenen i skinny jeans, skjorte og blazer – og det endda selvom jeg ikke har nogen anden end mig selv at gøre mig umage for (den 6-årige er pænt ligeglad med min påklædning). Til gengæld tog jeg for ikke så længe siden hjem til en mand, som jeg kun havde datet tre gange, iført yogabukser, herresweat og minus makeup. Og det føltes også godt. Så min pointe med kommentaren ligesom med indlægget ,som jeg læser det, må være, at alle gør, som de føler for, uanset hvem de gør det for :-)

    1. Det er helt korrekt læst <3 Og så var pointen også, at jeg synes det er ret skægt hvordan mange (undertegnede inklusiv) gør en masse ud af hele molevitten i starten af et forhold for siden at gå helt i modsatte grøft ;)