Julefornemmelser og lidt om skidt-pyt-musklen

Det er altså svært ikke at blive i julehumør, når man er helt her oppe i Nordnorge. Og nærmest kan se Nordpolen og man ikke ville blive forundret hvis Julemanden lige kiggede forbi. Hans rensdyr er her i alle tilfælde alle vegne. Og alting er bare lidt mere julet, når der er sne og pynt og lys over det hele. De er gode til at julehygge heroppe, skulle jeg hilse at sige.

På samme måde var det umuligt ikke at komme i julestemning i Tivoli i sidste uge, hvor billederne her er fra. Og det føles godt. At være i julestemning. Som at genopleve en flig af barndommens naive og uspolerede begejstring.

Det kan jeg godt lide ♥

Jakke | Storm & Marie
Bluse | Armor Lux x Madewell
Jeans | Levi’s
Støvler | Dr. Martens
Hue | Aiayu
Øreringe | H&M
Taske | Saint Laurent

Da jeg for nylig delte 10 vilkårlige facts om mig selv, så lovede jeg også at fortælle mere om skidt-pyt-musklen. En muskel jeg stadig øver mig i at træne. Den er nok lidt i familie med hele zero fucks given-musklen, men den synes jeg alligevel er så negativt lader. For mig handler det ikke om at være ligeglad eller bare tromle over. Det handler snarere om aktivt at vælge (og øve sig i) at lade noget være. Også selvom det potentielt genererer en.

For mig hænger skidt-pyt-musklen nemlig sammen med en mere overordnet livsfilosofi, jeg kalder Gør noget ved det vs. lad det være. Den kan vi tale om en anden gang. Men i det store og hele handler det netop om at lære at prioritere i, hvad der virkelig skaber værdi for én og betyder noget. Både når det kommer til mål og drømme, men også konflikter og kampe.

Og det er i forhold til sidstnævnte at skidt-pyt-musklen kommer ind. Inden man overhovedet begynder at træne den, så skal man banke denne præmis ind i hovedet på sig selv: I langt de fleste tilfælde, gør folk ikke noget med dårlige intentioner. Og slet ikke rettet direkte mod én selv. De gør de irriterende ting, fordi de er glemsomme, stressede, trætte, sultne, bange eller slet og ret fordi dét, der er et irritationsmoment for dig ikke er noget de selv skænker en tanke eller ser som et problem.

Så når kæresten lader skægstubbe ligge på håndvasken, så gør han det ikke for at være tarvelig overfor dig. Med alle de der småting, så prøv at lade det passere. Altså virkelig lade det passere. Giv slip på det. Ikke noget med at lade det ligge og marinere og blive til en kugle af irritation med et menneske du ellers elsker. Og prøv så i stedet for at se efter alt det fine han eller hun gør for dig.

Jeg mener selvfølgelig ikke at man bare skal lade det fare, hvis andre mennesker overskrider ens grænser eller man oprigtigt (og med rette) bliver ked af det eller såret. Men i rigtig mange dagligdagstilfælde, så tror jeg man gør sig selv en tjeneste, hvis man bliver lidt bedre til at sætte sig i den andens stol og ikke mindst hvis man – med et lille smil på læben og i hjertet – lærer at sige skidt pyt.

To be continued…

Fotos: Julie Bjarnhoff

(Visited 4.443 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

  1. Det er pudsigt.. jeg er vokset op med en far, der ALTID, når vi børn (eller andre voksne) brokkede os over noget eller nogen spurgte: “Kan du gøre noget ved det?” og når svaret (oftest) var nej, så var det jo ikke værd at bruge energi på :) God livsfilosofi. Knus og god jul.

  2. Sikke et dejligt indlæg- flere af dem <3

    Jeg er vokset op med min mor der er lige omvendt af skidt pyt.
    Som voksen fandt jeg på magisk drømmenmanden der har lært mig hvor vigtigt skidt pyt kommer ind i livet.
    I denne tid har jeg haft brug for en reminder og den har du lige givet mig- TAK<3

  3. Det er så rigtigt. Jeg har samme livsfilosofi og indstilling. Jeg bruger det også i alle andre sammenhænge.
    Jeg vælger mine kampe aktivt, fx ser jeg virkelig sjældent nyheder, læser sviser eller netavis, for det en kamp jeg kun kan tabe og dermed dræner alt min energi. Jeg får ikke noget positivt ud af det. De nyheder jeg “skal” vide dem skal jeg nok få opsnappet på anden vis.
    Ligeledes så vælger jeg aktivt hvilke mennesker jeg vil omgås og hvilke arrangementer jeg deltager i, fordi vi har kun et liv og jeg gider ikke drænes og lever ikke for at please andre.
    Det har været lidt hårdt at komme dertil men også helt vildt befriende!

  4. Dejligt indlæg. Jeg synes også det er vigtigt at lære at sige skidt pyt til/om sig selv, hvis man ikke altid lige er så perfekt, som man gerne vil være.. Hvis man ikke lige får gjort rent, lavet den lækre sunde mad etc. etc. Det tror jeg er mindst ligeså vigtigt – tror det igen skal være mit nytårsfortsæt, for jeg har langt fra lært det. God jul til dig.

  5. Hjemme ved os har vi helt fysisk en “pytknap” hængende på køleskabslågen, som min kæreste har lavet til mig i tidernes morgen, fordi jeg nok ikke var så god til at sige pyt. Men jeg øver mig!! Og hvor åndsvagt den end lyder, så hjælper det at trykke på pytknappen, når irritationer løber over. Omend det nok ikke helt fysisk bliver et tryk på knappen, men i tankerne, og så er det bare rigtig fint have den hængende som påmindelse. Det er også blevet en standardfrase fra begge sider at råbe “pytknappen” når noget, der hurtigt kan passere, bliver hængende i rummet. Det er ret hyggeligt og meget tankevækkende, hvordan man kan ændre sine tanker med meget få (positive) midler. Så tak for en reminder Emily :-)