Skønheden i alting

Av min arm for en omgang. Jeg er nogenlunde på højkant igen. Om ikke andet fysisk. Hovedet skal lige med. Og jeg vil meget gerne dele med jer, hvad det er, der er sket. Virkelig. Men bare ikke nu. Jeg har slet og ret stadig for flossede kanter, så både for at skåne mig selv og ikke mindst mine nærmeste, der også bliver påvirkede, når jeg deler ud af mig og dermed indirekte dem, så bliver det altså in it’s own time. Hvornår det er, ved jeg ikke, så hav tålmodighed med mig ♥

Men jeg er klar til at stikke hovedet ind her igen. Og til det, der jo i særdeleshed er denne blogs grundpille: At dele snipper af alt det gode, der altid er. Det store i det små. Skønheden i alting.

For selvom jeg blev rystet i min grundvold i sidste uge, så blev jeg også bekræftet i hvor uendeligt heldig jeg er. Hvordan mit netværk ikke bare er et netværk, men et sikkerhedsnet. Der var der og greb mig, da jeg havde mest brug for det. Det var uendeligt rørende og jeg er meget, meget taknemmelig over at have så utroligt omsorgsfulde, kærlige og betænksomme venner for slet ikke at tale om min familie.

Og tak til jer for alle jeres søde og fine beskeder. Her, på mail, på instagram og stories. Det var sådan en trøst og glæde at få alle jeres fine, små hilsner.

Tak ♥

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. Fantastisk med gode mennesker omkring, når det virkelig gælder. Man håber bare at kunne være der ligeså meget for dem, når de har brug for det :) fortsat god bedring