Weekend-tid

Billede herfra.

Glædelig fredag folkens! Jeg er forårskulret på den helt store klinge og planlægger at rulle mig i erantis og vintergækker à la Penny (hun er seriøst så sød, som en hest der kommer på græs). Eller måske jeg bare nøjes med at plukke dem…

Udover at være kulret, skal jeg bruge weekenden på at spise italiensk med svigermekanikken, træne egen og andres hunde, flette fingre med Drømmemanden og til barnedåb hos en ganske særlig baby.

Og så skal jeg også huske at flade ud. Energien og især staminaen er ikke helt, hvad den har været og jeg kan godt mærke, at det med at slappe (nok) af er mere vigtigt end nogensinde før. Det skal jeg lige lære. Men altså, har præsteret at sove formiddagslur de sidste par weekender, så er ved at komme efter det.

Hvad skal I? Fest og ballade eller Netflix og chill? Skrive kærestebreve, besøge jeres bedstemor (gid jeg skulle, savner stadig min mormor helt utroligt) eller på arbejde?

Rigtig, rigtig god weekend ♥

Her er lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med i weekenden:

Er du interesseret i dansk designhistorie? Så er denne udstilling måske noget for dig.

Historien om en 2-årig kunstner.

Står weekenden på rengøring? Min gør… Her er lidt lette tips til at holde badeværelset rent.

Er du en ‘thank you‘ eller ‘sorry‘-type?

“Hvorfor er det, at kvinder straks roser et vægttab, mens der i andre sammenhænge er langt mellem hyldester, komplimenter og godt gammeldags søstersind?” Denne artikel gav stof til eftertanke.

Og i den lettere ende: En meget simpel guide til, hvordan du får super skinnende hår.

Mangler du inspiration til at kickstarte (eller blot fortsætte) en mere bæredygtig livsstil i 2019? Her er 9 YouTubere, der har bæredygtighed som fællesnævner.

Du kan også læse denne guide og finde tips her til hvordan du skaber en (mere) bæredygtig garderobe, helt uden at du behøver at gå til ekstremerne.

Se her, hvis du vil bliver klogere på hvordan spædbørns verden egentlig ser ud.

Er du også fan af Bonderøven? Læs hvad Theresa, hans kone, synes om programserien.

20 cool måder, du kan bruge dine Aykasa-kasser.

Er du mor eller på vej til at blive det, så bør du tjekke To The Moon, Honey ud.

Og husk så lige, at det (stadig) er fastelavnsbollesæson. Mums!

(Visited 4.275 times, 14 visits today)

Skriv en kommentar

8 Kommentarer

  1. Forhåbentlig skal jeg føde. Jeg har termin i morgen og det hele er bare så tungt, at jeg virkelig håber! Men ellers skal jeg læse blogs og være sengeliggende. Rigtig god weekend!

  2. Jeg skal være med min gave af bedsteforældre, vi skal på museum og spise fisk!
    Derudover er jeg også en smule gravid, og har nu taget billeder hver søndag de sidste 5 søndage, efter min mave begyndte at bule, så det skal vi også søndag (jeg skal bare se om overskuddet er til at gøre det før eller efter fastelavnsbolle, som står højt på listen).
    Sidst men ikke mindst er det ved at være moms-tid, så håber jeg kan nosse mig sammen til at få kigget på det :-P

    1. Åh hvor lyder det hyggeligt!
      Og hvor er du sej, at du har husket at tage billeder en gang om ugen, selv har jeg kun husket det to gange og er i uge 19 nu. Flot! Kæmpe tillykke i øvrigt.
      Stor klem E

  3. Det ser ud til at være nogle gode links, dem vil jeg glæde mig til at udforske i aften.
    Jeg skal med mine tre børn på vores skoles skøjtebane, det er sidste weekend den er åben for i år, da det er på en sø. Det er så fedt og hyggeligt at møde andre fra skolemiljøet.

    Lyder til at være nogle dejlige planer du har. Energien er sikkert også bedre hos dig end i første trimester. Håber at du kan nyde det. Jeg elskede at være gravid.

    1. God læselyst og håber, det var en hyggelig skøjtetur.

      Ja, helt vildt, var så flad de første par måneder, men nu har jeg det heldigvis godt igen og stornyder. Jeg er virkelig også fan indtil videre. Kram E