Weekend-tid

Må knibe mig selv i armen over at det her snart er os. Eller ok om et år eller to. Godt nok sparker han meget, men tænker ikke at han kommer ud og kan gå.

Piv altså. Ovenpå en uge i sengen er jeg temmelig fuld af selvmedlidenhed. Og nej, ingen skal have ondt af mig. Heller ikke mig selv. Har det jo, i det store billede som blommen i et æg. Men det føles simpelthen bare som den mest irriterende spildtid og bliver så ked over alle aftaler og forpligtelser, jeg har måtte aflyse eller udskyde denne uge.

Nu håber jeg sådan at være frisk i weekenden, både for at indhente lidt af det forsømte, men mest af alt fordi Nikolaj kommer hjem (han har været på Svalbard at se isbjørne og stå på ski og andet spændende hele ugen) og vi skal i gang med at lave børneværelse.

Jo, du læste rigtigt. Børneværelse. Havde ellers ikke meget lyst indledningsvis (både fordi baby skal sove inde hos os, men også fordi jeg nok stadig er en lillebitte smule bange for at jinxe det hele), men Nikolaj har fået mig overbevist og nu skal vi i gang. Og jeg glæder mig faktisk lidt. Har tilmed bestilt et lille kunstværk lavet af affald (hvad ellers ;)) til værelset og vi har allerede puslebord, tæppe, seng og lidt andet fint i hus, så det begynder at ligne noget.

Der er dog lige det aberdabei, at jeg skal rydde gevaldigt ud på mit kontor, så der bliver plads til alt Nikolajs tøj og gear derinde. Det er nemlig hans man cave der nu skal være børneværelse. Oprydningsdelen glæder jeg mig ikke det mindste til. Vil bare i gang med at male bjerge på væggene og sætte tøjdyr i parade, hehe…

Uanset om I skal lave børneværelse, spise hveder med tandsmør (det skal jeg!), på date eller danse natten væk, så håber jeg, I får en rigtig god Bededagsferie og weekend ♥

Her er lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med i weekenden:

En anderledes valgquiz. Jeg fik 9/20 rigtige. Men det er åbenbart bedre end gennemsnittet…

Er du træt at kun at strikke sokker og karklude? Strik en sweater med v-hals – hvis du går i gang nu, kan du nå at bruge den på de kølige sommeraftener.

Vil du også gerne have flere sommerfugle i haven (og på altanen)?

Frede har udgivet denne babyliste – meget brugbar og mange geniale tips for både nybagte mødre og moms-to-be!

Var det noget med en Banana bun? Og nej, den kan ikke spises.

Så du det seneste afsnit af Game of Thrones i mandags? Vouge giver dig oversigten over alt det, som fans verden over går amok over (klik kun hvis du har set afsnitttet – artiklen indeholder mange spoilers).

Vil du i gang med din egen køkkenhave? Her er 9 af de nemmeste krydderurter, du kan dyrke, hvis du vil starte småt ud.

Hvis du har et kontorjob kan du sikkert nikke genkendende til mange af disse forstyrelser.

Opskriften på den perfekte hummus. Ser omstændigt ud, men omvendt også vildt lækkert. Jeg må prøve!

Dette podcast-afsnit handler om at sammenligne sig selv med andre – hvorfor er der ikke rigtig nogen, der føler sig rigtig rig?

Det er snart bryllupssæson og her er 12 ideer til brudepigegaver. Måske de ikke alle kan købes i Danmark, men du kan under alle omstændigheder lade dig inspirere.

Meal-prep er alletiders, hvis du kan se frem til en pakket uge. Her er 20 sunde opskrifter, så du kan gøre klar til ugens måltider.

 

(Visited 3.286 times, 42 visits today)

Skriv en kommentar

4 Kommentarer

  1. Håber du bliver frisk her i weekenden til ordne børneværelse :-)
    Det skal nok blive fint når først I er i gang og især, når det står færdigt :-)
    Vi skal gøre rent, bage hveder, hygge osv.
    God Bededagsferie ønskes herfra og en god bedring :-)

  2. Godt indlæg!
    Sjov valgquiz (jeg fik8/20) ret skidt, når jeg tænker på hvr meget pilitik jeg ser på TV hver dag, men jeg har nok glemt at lytte rigtigt efter;-)
    Den der lækre sweater er jeg faktisk i gang med, bare i rosafarvet – og den bliver fiiiiinnn:-)

    God weekend – og god fornøjelse med børneværelset!

    1. Haha… ja, det kom også bag på mig, hvor galt jeg var på den.
      Herligt med sweateren og rigtig god weekend lige tilbage :) Knus E